
Måske har du hørt dit barn tale om skins i sit yndlings computerspil. Men hvor meget kan et skin egentlig koste og hvordan skal du forholde dig til det som forælder?
Det kan godt ske, at vi som voksne ikke rigtig kan se det seje i at købe tilbehør i et spil, som “ikke findes i den virkelige verden”. Men det at kunne udtrykke sig og skille sig ud online eller overfor sine venner, med et sejt skin, kan have utrolig stor betydning for et barn.
I denne særlige episode af SkærmSnak, fra Copenhagen Gaming Week, har vi fanget skuespiller Laura Bach til en snak om gaming, skins og hendes egne erfaringer, som mor til en søn der gamer. Laura er aktuel i kortfilmen Skinnet Bedrager, som er lavet i samarbejde med Center for Digital Pædagogik, og handler om en dreng der bliver svindlet for 9000 kr. i en online handel.
Laura Bach har tidligere medvirket i bl.a. Gangs of New York, Ørnen og Den Som Dræber.
Lyt med som podcast
Find den om skins på din yndlingsplatform:

Hvad er SkærmSnak?
I SkærmSnak tager vi altid udgangspunkt i et aktuelt digitalt fænomen fra børn og unges onlinekultur. Samtalerne er uden manus, med masser af naturlig pingpong og plads til både grin og faglig fordybelse.
Følg med her eller hvor du lytter podcast og få:
- Let forståelig viden om nye online fænomener – for eksempel om memes, gaming, risikoadfærd eller AI videoer.
- Konkrete pædagogiske råd, som kan være en hjælp i forældrerollen eller i dit arbejde med digital og demokratisk dannelse.
- Et format, du kan lytte som podcast eller se som video her på siden.
Du finder alle afsnit af podcasten her

