Resumé

Center for Digital Pædagogik har observeret en markant stigning i antallet af medlemmer på internationale incel-hjemmesider

Stigning på cirka 150 pct. i medlemmer på incels.is siden 2020.

Stigning på cirka 960 pct. i medlemmer på looksmax.org siden 2020.

Stigningen skyldes med stor sandsynlighed en kombination af følgende faktorer:

• Idéer og sprog, som tidligere hørte til incelsfæren gik i 2023 viralt på TikTok og er sidenhen blevet forholdsvis velkendt blandt mange unge. 
• Søgemaskiner som for eksempel Googles indeksering og anbefaling af indhold fra incelsfæren ved søgninger.
• Anbefalingsalgoritmers tilsyneladende opprioritering af manosfærisk og polariserende indhold på sociale medier. 
• Reelle identitets- og ligestillingsudfordringer blandt drenge og unge mænd, som bidrager til manosfærens og incelsfærens tiltrækningskraft.

Almindeliggørelsen af idéer og sprog fra incelsfæren er en del af en større tendens, hvor den bredere manosfære er blevet mere mainstream, hvilket på forskellige måder kan være en udfordring for bl.a. unge mænds trivsel og dem

Introduktion

Center for Digital Pædagogik arbejder med opkvalificering af og viden til fagprofessionelle, forældre, myndigheder og politikere om unges risikoadfærd online. I den forbindelse følger vi manosfæriske miljøer, herunder incel-miljøer (“incelsfæren”), og de online fællesskaber, de indgår i.

Her er vi bl.a. blevet opmærksomme på en række bekymrende tendenser i incelsfæren. Vi ser en markant stigning i medlemstallet på to centrale internationale incel-hjemmesider, ligesom udtryk og sprog fra incelsfæren er blevet mere almindeligt blandt også danske unge. Selvom antallet af danske unge, der måtte identificere sig som incels, må forventes at være meget lavt, er der grund til opmærksomhed, når idéer og sprog fra bekymrende miljøer vinder større udbredelse. Udviklingen er en del af, at vi samtidig ser, at unge mænd i stigende grad eksponeres for og i nogle tilfælde tiltrækkes af en bredere vifte af andre former for manosfærisk indhold.

Udviklingen kalder på en større kortlægning af området i dansk kontekst, og med denne forundersøgelse tager vi derfor første skridt i at synliggøre de udfordringer og tendenser, der knytter sig til incelsfæren og den bredere manosfære.

Center for Digital Pædagogik er stærkt optaget af at være en del af løsningen på børn og unges udfordringer online, og derfor kommer vi også som en del af denne analyse med konkrete praksis- og vidensbaserede anbefalinger til, hvordan henholdsvis fagfolk, forældre og politikere i Danmark på hver deres måde kan imødegå udviklingen. 

Incel-fællesskaber
i vækst

I forbindelse med denne indledende analyse har Center for Digital Pædagogik lavet en optælling af udviklingen i antallet af medlemmer på to primære internationale incel-hjemmesider.

Når vi kigger på tallene, er udviklingen tydelig. Således viser optællingen, at antallet af medlemmer på incel-siden looksmax.org er vokset til over det tidobbelte på fem år: Fra omkring 6.000 medlemmer i 2020 til mere end 65.000 i 2025. Alene på det sidste år er medlemstallet næsten fordoblet, fra 34.000 til 65.000 medlemmer. Antallet af medlemmer på incels.is (incelsfærens primære hjemmeside) er mere end fordoblet (cirka 150 pct. stigning) i samme periode, og der er mere end fire gange flere posts på hjemmesiden end i 2020. Alle tal er internationale, og det er derfor ikke muligt at sige noget om, hvor mange af disse medlemmer – før og nu – som er danske.

Vi gør opmærksom på,  at de nævnte incel-hjemmesider er præget af voldsomt og stærkt ubehageligt indhold, og at siderne kan logge din IP-adresse. Vi fraråder altså på det kraftigste at besøge siderne. Vi henviser til sitet med det formål at belyse den digitale kultur, som nogle unge mænd orienterer sig mod – ikke for at anbefale adgang eller deltagelse.

Hvorfor er incel-fælleskaber bekymrende?

Incelsfæren indeholder mange facetter, der er bekymrende for medlemmernes trivsel og demokratiske dannelse, men særlig påfaldende er det kønssyn, der eksisterer derinde – som bl.a. har den naturlige konklusion, at kvinders rettigheder i en eller anden grad bør tilbagerulles.

Kvindesynet, der florerer i disse fora, kan opsummeres ved, at kvinder er ekstremt styrede af deres biologiske impulser og på baggrund af dette altid –  forudsat hun har mulighed for det – vil fravælge mænd, der ikke ligger allerøverst i et særligt attraktivitetshierarki, hvilket gør, at det i et vist omgang kun er disse mænd, der kan få sex og oprigtig kærlighed fra kvinder. Logikkens præmis er, at denne skævvridning var under kontrol, dengang alle kvinder havde økonomisk behov for en mand, og at vi skal tilbage dertil, for at en stor gruppe mænd ikke ender med at stå tilbage uden en kvinde. 

Mandesynet i incelsfæren er ligeledes problematisk, da det forsøger at overbevise mænd om, at deres romantiske og seksuelle skæbne er mejslet i sten, baseret på en række mere eller mindre uforanderlige biologiske vilkår. Hvis du er for grim, kan du lige så godt give op på datingmarkedet og leve et evigt liv i ufrivilligt cølibat og ulykke. 

Den mest eksplosive stigning i medlemstal er som nævnt sket på looksmax.org. Her findes en bred vifte af indhold, hvoraf noget bærer mere præg af online risikoadfærd end andet. Eksempler på indhold, der er bekymrende ift. både trivsel og demokratisk dannelse:

• Medlemmer, der deler billeder af, at de slår sig selv med en hammer i ansigtet gentagne gange for at ‘fikse’ deres knoglestruktur, eller i værste tilfælde udfører kosmetisk kirurgi på sig selv med skalpeller, sakse og sprit.
• Dialoger om, hvor nemt det er at være kvinde eller attraktiv mand, og hvor uretfærdig verden er for uattraktive  mænd og incels. Dette inkluderer en stor andel ekstremt nedværdigende diskussioner om og billigelse af vold mod kvinder, ikke-hvide mennesker og transkønnede.
• Såkaldte “PSL Ratings”, hvor medlemmer bedømmer hinandens udseende. Dette indgår i en kultur for gensidig nedgørelse, en konkurrence om egen og andres usselhed og kan i sidste ende være med til at fastholde medlemmer i incelsfæren.
• 2. april 2025 var der 93.867 opslag på looksmax.org med tagget #blackpill, som dækker over et udpræget fatalistisk verdenssyn indenfor manosfæren, der kort sagt går ud på, at verden er så uretfærdig for nogle (uattraktive) mænd, at det ikke nytter noget at forsøge at forbedre sig selv for komme ud af sin ulykke. 
• 2. april 2025 var der 31.199 opslag med tagget #rage, som kort sagt er vredes-opslag. Her fylder emner som vrede mod kvinder, vrede mod omverdenen, vrede mod konkrete folk omkring dem og vrede mod dem selv.

Looksmax.org er altså – ligesom incelsfæren generelt er – et ekstremt sted på nettet, hvor nogen måske kommer for selvforbedringstips, men ender med at møde et verdenssyn med ekstremt selvhad, ekstrem kvindehad, rituelle former for selvskade og et fællesskab, hvor man holder hinanden nede. Deltagelse i incelmiljøer bør altså vække bekymring for de pågældende unge mænds trivsel såvel som demokratiske dannelse.

Hvorfor vokser incel-fælleskaberne?

Der er mange mulige forklaringsmodeller på, hvorfor medlemstallet på incel-hjemmesiderne er i så kraftig vækst. Her går vi i dybden med de mere tekniske årsager til væksten. Listen nedenfor er ikke udtømmende, men udgør tilsammen en del af den perfekte storm for strømmen mod incelsfæren, og til dels andre manosfæriske verdensopfattelser og fællesskaber.

Vejen ind på looksmax.org gennem TikTok og Google

Indhold fra incelsfæren får i høj grad lov at eksistere og bliver tilmed foreslået på Tiktok og Google. TikTok og Googles platforme er let tilgængelige og anvendt af de fleste unge. Derfor undersøger vi netop disse.

I 2023 observerede vi en pludselig stigning i incelsfærisk indhold på TikTok, bl.a. i form af filtre og sprogbrug, og herefter er antallet af medlemmer på looksmax.org steget eksplosivt. Vi har observeret indhold relateret til looksmax.org florere på TikTok siden starten af 2023, og selve ordet “looksmaxxing” (som i mainstream betyder at forbedre sit udseende) blev mainstream på internettet i 2024.

Incel-ord og deres udbredelse

Vores forundersøgelse på TikTok viser, at en række incelsfæriske termer direkte relateret til looksmax.org florerer og er forholdsvis populære på TikTok. Yderligere observerer vi, at flere af disse begreber hyppigt optræder sammen med hinanden i hashtags, beskrivelser og TikToks, samt at TikToks, der inkluderer disse ord, også fordrer et kommentarspor, hvor incel-lingo og incel-ideologi fylder.

Der er en række mainstream incelsfæriske termer, som TikTok tilsyneladende ikke tillader på deres platform, og nogle hvor de tilsyneladende ikke tillader hashtagsene at optræde sammen med bestemt manosfærisk indhold. Det inkluderer ord som “cucked”, “chad”, “gigachad”. Ved søgning på disse og lignende ord, som ikke tillades som hashtag, foreslår TikTok alligevel relateret incelsfærisk indhold.

Vi har også observeret, at incelsfæriske ord er blevet populære i dagligdagstale hos børn og unge (primært drenge). Disse bruges oftest med ironisk distance til deres oprindelige betydning, og inkluderer bl.a. “sigma” (5,3 millioner tiktoks), “alpha” (1,8 millioner tiktoks), “mewing” (506.200 tiktoks) og “cucked”. 

For udenforstående kan termerne virke meget indforståede, så herunder kommer ordforklaringer på 10 incel-relaterede ord, der florerer på TikTok med antal TikToks det pågældende ord optræder som hashtag i:

Brugen af disse ord er ikke nødvendigvis noget, der i sig selv bør skabe bekymring, men det er værd at stille sig nysgerrig over for, hvad unge mænd/drenge mener med dem, og hvor de har dem fra. At lingoen har fundet vej fra lyssky incelfællesskaber ud i mainstreamkulturen er ikke udtryk for, at ordene beholder samme betydning for dem, der bruger det i den brede ungdomskultur, som dem der bruger det i incelsfæren. Dog kan ordene bibeholde nogle medbetydninger, og derigennem være med til at legitimere det verdenssyn, de kommer fra. Konkret kan det også betyde, at unge mænd vænner sig til ordene i sådan en grad, at de ikke længere ville studse over sprogbrugen på samme måde på en hjemmeside som looksmax.org. 

Googles søgeresultater

Mænd og drenge, der har interesse for emner som dating, fitness eller selvforbedring, kan hurtigt støde på begreber som “looksmax” på TikTok. Når de så googler ordet, vil incel-hjemmesider være en del af de første søgeresultater, de bliver mødt med.

Eksempelvis kommer looksmax.org op som det første ved en googlesøgning på “looksmax”. Ligeledes kommer incel-hjemmesiderne incels.is og incels.wiki op som noget af det første ved en googlesøgning på relaterede begreber som “gymmaxxing” (at få muskler for at blive attraktiv) og “decile scale” (en 1-10 attraktivitetsskala fra incelsfæren).

Google foreslår tilmed andre incel-begreber, når man skriver søgefraser relateret til looksmaxxing i søgefeltet. Ved søgning på “gymmaxxing” foreslår den bl.a. “decile scale”,  “framecel” (mand der ikke kan tilegne sig sex, fordi han er spinkel), “low tier Becky” (en grim kvinde) og “Gigastacy” (meget attraktiv kvinde, 10/10 på decile scale), som alle er specifikt – langt fra mainstream – vokabular fra incelsfæren. 

Det er meget sandsynligt, at mange af dem, der finder ind på looksmax.org for første gang, aldrig ville have fundet ind på incels.is eller identificerer sig med at være incel. Men det er vigtigt at tilføje, at man nemt kan forbruge indholdet på hjemmesiden uden at blive medlem, så dét at man aktivt vælger at blive medlem af looksmax.org, er ikke blot et udtryk for, at man er snublet derhen fra Google. Det er udtryk for, at man aktivt ønsker at deltage ved f.eks. at producere indhold eller kommentere andres. Hertil er en vigtig pointe, at det er en omfattende proces at blive medlem, som bl.a. inkluderer, at man skal skrive en detaljeret beskrivelse af sig selv og sin situation, for så at blive godkendt eller afvist af administratorerne.

Vores observationer af udviklingen i popularitet af disse ord i 2023-2025 samt ordenes sammenhæng med hinanden underbygges yderligere af data fra Google Trends, hvor det er tydeligt at se, at ordene som udgangspunkt følger hinandens stigninger.

Manosfæren er generelt blevet mere mainstream

I arbejdet med forebyggelse af unges risikoadfærd online erfarer vi i Center for Digital Pædagogik, at den bredere manosfære er blevet markant mere mainstream, end da vi kortlagde den tilbage i 2019 og igen i 2020. Den brede manosfære eksisterer og er i vækst på samtlige mainstream SoMe-platforme – og bliver forbrugt af helt almindelige danske unge mænd og drenge. Tilvæksten af medlemmer på incel-hjemmesider og udbredelsen på bl.a. TikTok er altså en del af en større bevægelse, hvor den brede manosfære er blevet mere mainstream. 

Algoritmisk opprioritering af manosfærisk indhold

Anbefalingsalgoritmerne på sociale medier prioriterer over en bred kam manosfærisk indhold til unge mænd og drenge. Ifølge det irske studie “Recommending Toxicity: The role of algorithmic recommender functions on YouTube Shorts and TikTok in promoting male supremacist influencers” vil nye mandlige profiler på TikTok og Youtube Shorts automatisk få præsenteret manosfærisk indhold efter max 23 minutter.

Det tyder på, at det kan svare sig at producere kvindefjendsk indhold, da algoritmen tilsyneladende prioriterer det. Vi observerer også netop, at diverse finans-influencers, fitness-influencers mv. – både i Danmark og internationalt – er begyndt at bruge manosfæriske talepunkter, selvom det ikke er det, deres indhold ellers handler om. Formentlig fordi det fører til mere interaktion og flere visninger. Denne observation flugter med, at polariserende indhold generelt skaber interaktion, og dermed kan svare sig at producere for indholdsproducenter

Erfaringer fra egen praksis

Vi oplever flere steder i vores praksis, at denne type indhold fylder hos drenge og unge mænd – både i deres feeds og i deres bevidsthed. I den direkte kontakt med børn og unge oplever vi, at mange drenge har kontaktflade med manosfæren, hvilket f.eks. kommer til udtryk ved, at de ytrer manosfæriske ord, jokes og standpunkter i vores møde med dem i forbindelse med oplæg og workshops. Hos en mindre gruppe er dette udtryk for faktiske holdninger, mens andre blot ønsker at teste stemningen i rummet, forsøge at fremprovokere en reaktion eller cementere deres sociale status. I mødet med børn og unge ønsker vi at give plads til forskelligheder, og vælger som oftest at benytte sådanne indslag til at åbne op for en konstruktiv dialog.

Vi oplever det også i vores arbejde med forældre, hvor vi ser en bekymring hos mange drenges forældre – både på mellemtrinnet og i udskolingen – for at deres barn er ved at blive ‘radikaliseret’. Vi erfarer både at bekymringen kan skyldes at forældrene ikke føler de har nok indblik i deres barns liv, eller at de decideret oplever at deres barn forbruger videoer af Andrew Tate og andre manfluencers (mandlige influencers, der fokuserer på kvindefjendsk og antifeministisk indhold).

Vi oplever det ligeledes i vores arbejde med fagpersoner, f.eks. skoleledere som er bekymrede for polarisering og den demokratiske dannelse i udskolingsklasserne.

• Se vores anbefalinger til fagpersoner under analysen

En international undersøgelse fra Equimondo peger på, at unge mænd i dag ofte har et mere konservativt kønssyn end deres fædre, hvilket de bl.a. tilskriver unges interaktion med anti-feministiske online spaces. Lignende beskrivelser findes også fra en dansk kontekst, hvor tal fra Den Danske Vælgerundersøgelse 2022 peger på, at hver femte mand mellem 18 og 34 år angiver, at ligestillingen er gået for langt, hvorimod kun 10 pct. af mænd mellem 50 og 64 år udtrykker samme forståelse. For kvinder er tallet 2 pct. Besvarelserne vil naturligvis være påvirket af, hvad man konkret associerer med ordet ‘ligestilling’. Andre undersøgelser har spurgt mere specifikt ind til konkrete holdninger. For eksempel en undersøgelse fra 2022, der bl.a. undersøger 8. klasse-elevers tilslutning til mænd og kvinders ligestilling i politik, udført af Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet, peger dog på at hver fjerde dreng i 8. klasse mener, at mænd er bedre kvalificerede politikere end kvinder, og at 15 pct. mener, at kvinder bør holde sig ude af politik. Undersøgelsen viser ligeledes, at drengenes tilslutning til mænd og kvinders ligestilling i politik faldt mellem 2016 og 2022.  

Når manosfæren i højere og højere grad får lov til at opdrage også danske unge mænd, har vi et samfundsmæssigt problem – et problem, der handler om trivsel, demokratisk dannelse, kvinders rettigheder og polarising.

Mænds mangel på fortrolige maskuline fællesskaber kan drive dem ind i incelsfæren

Mænd har få nære relationer generelt. De nære relationer, de har, er oftest med en kvindelig romantisk partner, så de mænd, der ikke har en partner, står ofte uden eller med få nære relationer. Derfor kan det være markant mere sårbart og skadeligt for mænd at være single, end det er for kvinder, da manglen på et stærkt netværk og nære relationer kan udgøre en markant risikofaktor for fysisk og psykisk mistrivsel.

68 pct. af danske mænd (mod 56 pct. af kvinder) siger, at de ser det som et mål i livet at få en fast romantisk partner. Dette ønske er højst blandt de 18-35 årige (begge køn), og i aldersgruppen 25-29 er der markant flere singlemænd end -kvinder, særligt i de mindre byer. At have en romantisk partner er for mænd en beskyttende faktor mod selvmordsadfærd, og kan endda øge levetiden, idet enlige mænd i gennemsnit dør 7 år tidligere end mænd i parforhold. 

Undersøgelser om mænds mangel på fortrolige relationer er hidtil kun foretaget på voksne mænd, og ikke drenge/unge mænd under 18, men de underbygger fortsat vigtigheden og legitimiteten af hvorfor singlehed eller frygten for singlehed kan føles som stort et tab for unge mænd, at de kan få noget ud af at samles om netop dette i incelsfæren. 

Det er ikke dét, at mænd er single, der er problemet, men dét at de uden en romantisk partner ofte mangler de nære relationer, der skal til for at få et godt liv.

Et sted, hvor unge mænd kan tale med andre mænd om det svære i livet, være sårbare og føle at deres problemer bliver taget seriøst, er i incelsfæren. Her kan de indgå i et alternativt maskulint fællesskab med et helt andet normsæt, hvor man faktisk passer allerbedst ind, hvis man har følelsen af at fejle som rigtig mand og deler ud af sine sårbarheder, hvilket unge mænd og drenge ellers kan mangle aflad for. Dette oplever medlemmerne – forståeligt nok – som befriende. Problemet er bare, at incelsfæren ikke er et særligt befordrende fællesskab for trivsel, sunde løsninger på legitime frustrationer eller demokratisk dannelse.

Der er et vakuum af fællesskaber, hvor mænd og drenge kan være sårbare med hinanden, og det vakuum kan incelsfæren være med til at udfylde for nogle. Derfor er der behov for sunde og konstruktive alternativer, som appellerer til unge mænd – i særdeles de sårbare unge mænd i mistrivsel – uden samtidig at være grobund for ekstrem misogyni, selvhad og selvskade.

Anerkend onlinelivet som en reel del af unges identitet og vis, at du ser deres digitale fællesskaber og oplevelser som vigtige

Spørg for eksempel: “Det lyder som om, det her betyder meget for dig – vil du dele lidt mere med mig?”

Når vi viser oprigtig interesse, øger vi chancen for at blive betroet – også når det er svært.

“Gå med” sammen med den unge – på den måde bliver det også nemmere at tale om det problematiske

Stil åbne spørgsmål

Spørg for eksempel: “Hvad optager dig online for tiden – og vil du ikke vise mig noget, som du synes er fedt eller sjovt?”

“Hvem bruger du tid med – og hvad får du ud af at være sammen med dem?”

“Er du anonym, når du er online, eller ved folk godt hvem du er?

“Oplever du at det er nemmere at være dig selv på nogle punkter, når du er anonym på internettet?

Grib fat i film og serier, som fx Adolescence eller The Remarkable Life of Ibelin, der berører unges onlineunivers, eller benyt aktuelle memes eller TikTok trends som pædagogisk afsæt i samtaler og undervisning.

• “Hvordan oplever I det, de fortæller i filmen – er der noget, I kan genkende fra jeres egne liv?”
• “Kan du ikke forklare mig forskellen på de her emojis? Jeg fatter ikke dette meme – hvad er det, jeg misser?”
• “Hvad er pointen med den her trend, og hvorfor rammer den lige nøjagtigt plet eller fejler totalt”

Skab et fælles og nuanceret sprog om bekymringer

Benyt eksisterende redskaber: Brug for eksempel refleksions- og samtaleværktøjet URO med kolleger, når I som fagpersoner oplever bekymring for onlinelivet hos en ung.

URO hjælper med:

• At kvalificere bekymringen ud fra tre parametre (nysgerrighed, ytringer og relationer)
• At sætte ord på konkrete observationer
• At give et fælles sprog