Statistik cookies bliver obligatoriske (fra nov 2021)

På tværs af vores sites oplever vi, at mange brugere fravælger cookies. Det er vi rigtig glade for, da det fortæller os, at mange af vores brugere forsøger at begrænse, hvad de deler om sig selv. Så hvad er udfordringen?

Desværre har den danske lovgivning indtil nu haft inkluderet helt almindelige statistik cookies under samtykkekravet, også selvom statistikken er anonymiseret og selvom den ikke bidrager til kommerciel profilopbygning ifm annoncering og remarketing. Det har helt praktisk betydet, at vi ved mindre og mindre om, hvad der virker på vores sites, f.eks. hvilken slags indhold kan vores brugere helt generelt godt lide, hvornår på ugen eller dagen kan vores brugere overordnet set godt lide at besøge os og lignende. Den meget grovkornede lovgivning gør det derfor næsten umuligt for os at lære af vores brugere og blive bedre til at hjælpe de børn og unge, der har det svært.

Vi ved, at statistikcookies fra google analytics kan indstilles til at dele data med tredjepart, eksempelvis google ads, oftest for at kunne lave remarketing overfor de besøgende, hvor man sender opfølgende annoncer til de brugere, der har besøgt en bestemt side. Men vores sites har ingen opkobling mellem analytics og tredjepart, og der benyttes ikke nogen form for remarketing på hjemmesiderne.

Den 15. oktober 2021 besluttede Erhvervsstyrelsen at “nedprioritere” tilsynet med samtykkekravet på netop dette punkt, med henvisning til at denne del af samtykkekravet er på vej til at blive ændret. Se Erhvervsstyrelsens formulering nedenfor. Derfor inkluderer vi fremover vores statistik cookies i gruppen af nødvendige cookies, som ikke kan fravælges. Vi er klar over, at vores cookie-boks ikke understøtter denne ændring, så desværre vil ‘statistik’ stadig fremgå som en frivillig cookie, selvom dette i realiteten ikke længere er tilfældet. Vi opdaterer dette, så snart det bliver muligt.

Erhvervsstyrelsen skriver følgende:

“Det er svært at lave gode hjemmesider helt uden cookies. Når flere besøgende afviser cookies, og der således ikke indsamles statistik ved besøg, bliver det stor set umuligt at optimere hjemmesider til deres besøgende.

I de aktuelle forhandlinger af en ny forordning om e-databeskyttelse bliver der lagt op til, at simple statistikcookies til trafikmåling undtages fra samtykkekravet. Samtidig har flere EU-medlemsstater i forskelligt omfang valgt at undtage de statistikcookies, som alene knytter sig til driften af en hjemmeside, fra informations- og samtykkekravet.

Erhvervsstyrelsen har derfor besluttet ikke at prioritere tilsynet med statistikcookies, såfremt der er tale om cookies og lignende teknologier, der indsamler statistik til hjemmesideejerens egen brug, fx i form af trafikmåling, som ikke bygger en brugerprofil af den besøgende, eller hvor data gives videre til en tredjepart.”

(kilde: https://erhvervsstyrelsen.dk/erhvervsstyrelsen-vil-fremadrettet-ikke-prioritere-tilsynet-med-hjemmesiders-indhentning-af-simpel )