Center for Digital Pædagogik har en kompetent og erfaren bestyrelse, fælles for gruppens medlemmer er at gøre en forskel for udsatte børn og unge.

Anne L. Vinther
Formand
Anne L. Vinther er leder af Pædagogisk Udviklingssektion i skoleafdelingen i Silkeborg Kommune. Hun har været frivillig gennem mange år i både menighedsråd, borgerforeninger, KFUM og KFUK.

Jakob N. Mortensen
Næstformand
Jakob N. Mortensen er administrerende direktør og partner hos det digitale udviklingsbureau Combine. Her arbejder han for at gøre samspillet mellem mennesker og teknologi enkelt og effektivt, når bureauet skaber nye produkter, løsninger, nye relationer og mere forretning.

Anne Mette Thorhauge
Medlem
Anne Mette Thorhauge er lektor ved Institut for Kommunikation, Københavns Universitet ved Sektion for digital kommunikation og information. Hendes forskningsinteresser omfatter medier i hverdagslivet i bredeste forstand, herunder computerspil som samværsform og konfliktemne i moderne familier, og smartphones som redskab til socialisering og balancering af hverdagslivets forpligtelser og relationer.

Bo Egil Hansen
Medlem
Bo Egil Hansen er organisationskonsulent i Aarhus Kommune. Han har bred erfaring i arbejdet med faglig og organisatorisk udvikling inden for det sociale område i kommuner, blandt andet med udvikling af digitale tilbud til psykisk sårbare personer.

Louise Morell Holm
Medlem
Louise Morell Holm er ansat i Hjerteforeningen som leder i Team Midt-Nord. Louise har mere end 16 års erfaring som leder i NGO’er og senest som udviklingskonsulent i Center for frivilligt socialt arbejde. Louise har erfaring med ledelse, frivillighed, strategi, projekt- og foreningsudvikling og samspillet mellem den frivillige, den offentlige og den private sektor. Cand.mag i Medievidenskab.
Bestyrelsen mødes mindst 4 gange om året. Hvervet som bestyrelsesmedlem er ulønnet.