Pædagogisk gaming
Gaming er ikke bare en hobby eller et legetøj. Det kan også indgå som et værdifuldt redskab i en pædagogisk kontekst. Læs f.eks. om vores gaming grupper, hvor vi igennem mange år har brugt gaming som et fælles tredje, til at hjælpe unge med problematikker som f.eks. skolevægring og angst.
Hvad kan gaming som redskab?
Gaming er meget mere end bare underholdning og tidsfordriv. Det er fællesskabende, kompetenceudviklende og kilde til mange følelsesmæssige op- og nedture. Gaming bliver ofte set som problemet, hvis en ung bruger meget tid foran skærmen. Men med de rette virkemidler kan gaming bruges konstruktivt, så det bliver netop det værktøj, der øger den unges trivsel og giver ham eller hende lyst til atter at indgå i fysiske sociale fællesskaber.
CASE
Gaming Gruppen
Gaming Gruppen er et pædagogisk projekt, hvor udfordrede unge får lov til at udfolde deres evner inden for computerspil og deres viden om nørdkultur i et pædagogisk frirum. De er mellem 13 og 18 år og kæmper med problemer som ADHD, skolevægrning og generel dårlig social trivsel. Fælles for dem er, at gaming er blevet deres eneste frirum. I Gaming Gruppen øver de sig på at lukke resten af verden indenfor.
Trivsel i gaming
I denne sektion kan du læse mere om tonen og sproget i gaming, balance i hverdagen, kønsroller og ligestilling samt bedrageri og samhandel på nettet.
Er du forælder til et barn der gamer?
Er du som nysgerrig på dit barns gamingvaner, så kan du her blive klogere på spil, skins og scams.