Digitale fællesskaber blandt unge

Ordet “fællesskaber” bliver ofte brugt gavmildt, når det handler om at finde løsninger på den negative udvikling i mental mistrivsel, og som udgangspunkt er der også rigtig meget gavnlig effekt ved at styrke individets følelse af at være fælles med andre og de sociale relationer individet indgår i. Samtidig så er det vigtigt at være opmærksom på, hvordan fællesskaber ikke skal forstås som ét samlet koncept, men snarere ses som et paraplybegreb, der dækker over mange forskellige relationer, hvori mennesker interagerer med hinanden. 

Det ser vi bl.a. i forskningsprojektet “Fællesskaber i ungdomslivet: Når de gør godt, og når de gør ondt” lavet af Center for Ungdomsforskning (2023), hvor fællesskaberne inddeles i 4 former, som hver har sine funktioner, ligesom deltagerne i fællesskabet kan befinde sig i både trygge og svære positioner, nogle gange på samme tid. 

I den henseende bliver fællesskabet ikke bare en “one size fits all” løsning, men et koncept som kræver at vi forholder os til hvilken type af fællesskab der er behov for den enkelte, hvilken rolle og position den enkelte har i fællesskabet, og hvordan dette spiller ind på identitetsudvikling og ens oplevelse af trivsel. 

Bevægelse

Gennem årene har vi oplevet, hvordan digitale medier kan tilbyde unge i sårbare positioner en vigtig fortrolig ramme til samtaler om svære tanker, følelser og oplevelser, og samtidig være en utilsigtet genvej til forværret adfærd eller mistrivsel. Det kan fx være unge med begyndende spiseforstyrrelser, som danner en gruppe med hensigt om at støtte hinanden i at spise mere, men som udvikler sig til at blive en konkurrence i hvem der spiser mindst.  

Vi har også set hvordan digital risikoadfærd kan bære præg af at være rettet mod den enkelte selv eller mod noget ydre, fx en særlig gruppe af mennesker. Førstnævnte ser vi bl.a. ved autotrolling, en handling klassificeret under digital selvskade, hvor man opretter en falsk profil og skriver grimme beskeder til sig selv. Sidstnævnte ser vi bl.a. med de såkaldte incels (involuntary celibate), som typisk bebrejder andre eller samfundet for deres mangel på forhold eller kærlighedsrelationer. 

Selvom adfærd og handlinger er vigtige elementer, er det vores oplevelse at sammenhængen med fællesskaberne som adfærden foregår i, har langt større betydning for effekten på den enkeltes trivsel. Det ses bl.a. i DR dokumentaren Døde Pigers Dagbog fra februar 2020, som giver indblik i et netværk på Instagram for piger, der selvskader. Her kunne de dele erfaringer, tanker, følelser og få støtte fra fællesskabet. Selvom det som udgangspunkt er vigtige og positive egenskaber, så bliver der også i dokumentaren tegnet et billede af, at netværket i visse tilfælde har alvorlige negative konsekvenser for brugerne og den behandling som de modtager.

Fokusgrupper

Fordi fællesskaberne lader til at inspirere og motivere adfærd, valgte vi at starte projektets indsamling af data med 7 fokusgrupper, hvor vi, gennem en semistruktureret interviewguide, var nysgerrige på, hvordan unge forstår digitale fællesskaber og deres aktivitet/rolle deri. 

Nu bliver det nørdet

Gennem en tematisk inspireret analyse, har vi set på de unges inputs og udsagn i fokusgrupperne, og det har gjort os klogere på hvordan digitale fællesskaber skal forstås på flere niveauer og med mange flere nuancer end blot at være et fællesskab. 

Det bliver temmelig nørdet i det følgende, men vi har forsøgt os med forskellige eksempler, som forhåbentlig er med til at tydeliggøre hvad der menes. 

Tematiske og teknisk afgrænsede fællesskaber

Overordnet set kan digitale fællesskaber inddeles i to typer nemlig tematisk og teknisk afgrænset. 

De tematiske fællesskaber er fællesskaber som kan gå på tværs af platforme og content creators. Det kan ses som mere overordnede strømninger, som fx et bestemt hashtag (fx #mentalhealth (tema om mental sundhed)), en bestemt tematiseret del af platformen (fx #Booktok på tiktok (tema om litteratur) eller særlige temaer som trender på tværs af platforme (fx mentalload debatten). Det er på mange måder noget som binder os sammen, uden at vi behøver at melde os ind i en gruppe. De tematiske fællesskaber er i højere grad styret af algoritmen, og kræver ikke altid et aktivt tilvalg for at blive præsenteret for den unge. 

De teknisk afgrænsede fællesskaber kræver derimod en langt større grad af aktivt tilvalg fra den enkelte, fordi det ofte er noget man skal tilmelde sig, oprette sig for eller bevidst gå ind i for at være en del af. Det kan fx være en snapchatgruppe, et subreddit, en gruppe på facebook eller en kanal på Discord.

Begge typer af overordnede fællesskaber kan have forskellige omdrejningspunkter, som lader til at kunne inddeles i 5 forskellige kategorier: 

• Interessebaserede
  • Eksempelvist knyttet til fritidsinteresser, hobbies eller særlige nicher, fx animé, ridning, biler
    
• Målbaserede
  • Eksempelvist knyttet til en fælles sag eller et fælles mål, ønske om at opnå noget fx politisk aktivisme, religion, klima, hjælpe andre
    
• Underholdningsbaserede
  • Eksempelvist knyttet til tidsfordriv, fx gruppe med memes, kattevideoer, kreativitet
    
• Socialtbaserede
  • Eksempelvist knyttet til sociale kontakter, fx få nye venner/kæreste, lokale fællesskaber i byer, holde kontakt med venner langt væk, mm., ofte snapchat
    
• Genklang/samhørighedsbaseret
  • Eksempelvist knyttet til sårbare/svære temaer, tale med andre anonymt, søge råd og vejledning fx piger & problemer (gruppe på facebook)

Umiddelbart lader det altså til at en ung fx kan deltage i et teknisk afgrænset fællesskab på fx platformen Reddit, hvor omdrejningspunktet er underholdningbaseret, og her deles kun sjove memes. Det kan også være en ung der deltager i et tematisk fællesskab på fx tiktok, hvor omdrejningspunktet er målbaseret, så indhold fx handler om at tage flere klimavenlige valg i hverdagen. 

Udover de to overordnede kategorier og de fem forskellige omdrejningspunkter, er der yderligere elementer som påvirker unges forståelse af og tilgang til digitale fællesskaber:

Kendt eller fremmed

De unge befinder sig typisk både i fællesskaber med mennesker som de kender fra fx deres fysiske nærmiljø, men også i fællesskaber med fremmede. 

De kendte fællesskaber er ofte noget de unge søger aktivt, fordi det giver mening for deres øvrige liv. Det kan fx være en klassechat på snapchat, en gruppe på facebook for den lokale rideklub eller en gruppe der samler tidligere elever på en efterskole. Det er ofte også en måde at holde kontakt med mennesker som ikke længere bor tæt på. 

De fremmede fællesskaber er ofte landsdækkende, og de unge vil typisk blive inviteret ind i dem af andre. Nogle af de unge fortæller at de ikke deltager i de fremmede fællesskaber med deres såkaldte “main-profiler”, så de kan agere mere anonymt. 

Rolle/aktivitet

Det er forskelligt hvordan de unge deltager i de digitale fællesskaber, men de deltager ofte mere aktivt i fællesskaber som har personlig værdi / giver personlig mening for dem, eller hvis de vil udtrykke en holdning mod/for noget som berører dem følelsesmæssigt (Meget uenig / Meget enig, osv.). 

Særligt aktiviteten i et fællesskab var for nogle unge afgørende for, hvorvidt det egentlig kunne kaldes for et fællesskab, og de mente fx at man skulle være aktiv i fællesskabet (producere indhold eller kommentere) for at det kunne være et fællesskab. Omvendt var der andre som også mente at en mere passiv deltagelse (like, følge med, gemme indhold) stadig var nok til at man var en del af fællesskabet. 

I den forbindelse blev det også tydeligt, at mange af de unge arbejder med forskellige typer af profiler knyttet til aktivitet, så man f.eks. ikke bruger sin offentlige navngivne profil alle steder, men opretter flere profiler med forskelligt formål.

En ung beskrev det som; “På min main deler jeg alt godt, på min recovery deler jeg både godt og skidt, og på min priv deler jeg kun det dårlige”

Betydning for trivsel

Størstedelen af de unge i fokusgrupperne har oplevet, at de digitale fællesskaber har haft både en positiv og negativ betydning for deres trivsel. Det kan f.eks. være et tematisk fællesskab, som handler om dét at have det svært. Selvom det giver en følelse af at man ikke er alene, og et frirum hvor man kan tale om de svære tanker og følelser, så kan det også igangsætte de svære tanker og følelser, selv hvis man fx har en god dag. 

Samtidig så lader det til at de fleste unge er meget bevidste om hvordan de bruger fællesskaberne aktivt, hvis de kan mærke at de har brug for at føle noget bestemt eller opnå et bestemt mål. Det kan f.eks. være et behov for at føle omsorg eller anerkendelse fra andre, hvor de så bevidst deler indhold som motiverer andres empati. Det kan også være et ønske om at hævne sig på en anden, fx ved at oprette en anonym konto og skrive grimme kommentarer til vedkommende. 

De unge fortæller at de ikke altid har været lige så bevidste om hvordan deres digitale liv har spillet ind på deres trivsel (og hvordan de også kan styre det), og for nogen har det krævet hjælp fra en fagperson at opnå den refleksion som de har i dag, ligesom at andre stadig er ved at udforske den del. Sidstnævnte var klart mest tydeligt hos den yngste del af målgruppen (13-15 år).

Vær nysgerrig på fællesskaberne

For at få indblik i unges digitale fællesskaber, deres adfærd i dem og hvordan det påvirker dem, er det nødvendigt at du er nysgerrig på en åben og fordomsfri måde. Det kan være meget vanskeligt, når du, ligesom her i artiklen, får blik for risikoadfærd, skadeligt indhold og andre svære konsekvenser af at bringe sårbarheden online.

Vi har udviklet en samtalemodel, som du kan støtte dig ved, når du skal tage samtalen. Den er bygget op som en netværksmapping, hvor du spørger rundt om enten den mediebrug eller et konkret socialt medie. Hensigten er at reflektere sammen med den unge, og anerkende både de positive og de negative dele af den digitale tilstedeværelse.

Vi har ligeledes lavet en ordbog over de ord som de unge har benyttet når de taler i og om de digitale fællesskaber.