Jonas Ravn

Seniorkonsulent med speciale i unges digitale trivsel Mere om Jonas

Siden Google for fire år siden lancerede en børnevenlig version af videotjenesten i USA, har vi forgæves kigget efter en version med fokus på dansk indhold. Nu er den her. Vi har ja-hatten på og glæder os over det nye tiltag, der blandt andet screener for uønskede reklamer og er fri for potentielt sårende kommentarer. Selvom den ikke fritager forældrene fra ansvar, når børnene kigger skærm.

YouTube er et af de første medier, småbørn stifter bekendtskab med. Fra børnene er gamle nok til at sidde oprejst i en sofa, smider vi som forældre en iPad i skødet på børnene, så vi kan lave aftensmad i ro og mag.

Den form for brug af YouTube er passiv og relativt uproblematisk, så længe forældrene insisterer på at vælge de rigtige videoer, lave playlister osv. Problemerne opstår, når børnene selv tager kontrollen med YouTube. Skal en 10-årig eksponeres for Rasmus Paludans kontroversielle videoer eller unge influenceres reklame for tendenser som MoMo eller Ome.tv? Nej, det skal de naturligvis ikke. Derfor er YouTube Kids (herefter YTK) et kærkomment redskab til frasortering af problematisk og ikke-alderssvarende indhold. I følge Google henvender YTK til alle børn op til 13 år. Jeg har dog meget svært ved (ud fra look and feel) at forestille mig, at ret mange tweens vil føle sig tilfredsstillet af indholdet på YTK. Dog skal det siges, at YouTube ganske smart beder forældrene om barnets alder med det formål at finde alderssvarende indhold. Det er godt tænkt. Hvis løbet allerede er kørt, fordi dit barn snart er teenager, så kan du finde gode råd til indstillinger på hovedkanalen lige HER.

3 stærke tiltag:

Strengere reklame-regler

YTK er naturligvis reklamefinansieret ligesom resten af YouTube. Der vil stadig blive høstet brugerdata, som sælges til annoncører. Men reklamer i børneuniverset er nu blevet tydeligt markeret. Problematiske reklamer (eksempelvis ikke-alderssvarende spil og film) er frasorteret, og reklamerne er ikke-klikbare. Ligeledes er product placement forbudt. Den danske platform vurderes løbende af et dansk team af moderatorer, som også screener reklamer på forhånd. Det er fornuftigt og rart at vide som forælder – og det er en markant forbedring fra de nuværende forhold. Det fjerner dog ikke behovet for at gøre børnene bevidste om, hvad reklamer er. Og det er stadig meget relevant, at du selv vurderer det kommercielle indhold. Du er ikke nødvendigvis enig med Google i, hvad der er acceptabelt. Google har meldt ud, at det vil blive muligt at købe en reklamefri version af YTK. Det vil under alle omstændigheder være det bedste valg.

Skærmtid kan begrænses

Du kan indstille et maksimalt forbrug af tid. Det er smart. Mange forældre vil hilse den funktion velkommen, fordi det vil fjerne den evindelige diskussion om, hvornår “nok er nok”. Skærmen fryser ganske enkelt, når det fastsatte tidsrum er gået. End of discussion. Et negativt element ved denne funktion er, at det nok engang taler ind i en dagsorden om børns mediebrug, der udelukkende handler om tid frem for kvalitet. Hvor det måske er ok at holde sening af Cartoon Network på 30 minutter, kan det modsat være svært at nå kreative DIY-projekter på 30 minutter. Husk at kigge med over skulderen og vurder fra gang til gang, hvad en rimelig tidsperiode er.

Kommentarfeltet er væk

Vi ved fra alle vores workshops blandt børn og forældre, at kommentarfeltet på YouTube er en udfordring. Når Magnus gerne vil dele sin første challenge eller Fortnite solo win, er det bare mega ærgerligt at den første kommentar handler om, hvor sygt nederen, han er. På YTK er det slet ikke muligt for børnene at uploade egne videoer. Derfor kan man også mene at problemet med kommentarer er minimalt; men det sociale aspekt i at ‘mene noget’ om andres uploads er en kultur, der tilhører de ældre børn. Man har altid kunnet slå kommentarer fra på de enkelte videoer man selv poster; men hos små børn er det vigtigt, at det er en default indstilling på de videoer, der ses. YouTube har nemlig ikke mulighed for at garantere børnevenligheden i kommentarerne. Derfor er kommentarfeltet helt fravalgt i YTK.

Filtre kan ikke erstatte dialog

I USA har der været forældreprotester, fordi en række meget upassende videoer er sluppet gennem filtret hos YTK. Blandt andet det, der i dag bliver kaldt ‘Elsagate‘, som dækker over en række sager med børnevideoer med tydelig barnlig æstetik, der pludseligt ændrer karakter og bliver voldelige, seksuelle eller på anden måde upassende. Ingen filtre er 100% sikre. De kan være et udgangspunkt for dialog men ikke en erstatning. Der kræves stadig, at du følger med som forælder, og at du anmelder eller blokerer den, når du finder en upassende video. Udfordringen med filtrerende børnemedier er, at den dannelse, der skal etableres gennem brugen, ikke rigtigt opstår. Når man bliver 13 år, er man ikke pr. automatik klar til at bruge de “voksne” medier. Så selvom det er et lettelsens suk der skal lyde, når Google endelig lancerer YouTube Kids i Danmark, så kan jeg frygte at det bliver en sovepude for forældrene til de yngste. Det vil stadig kræve løbende interesse, samtaler og refleksioner over indholdet. Og det vil frem for alt kræve klargøring til alt det, der pludseligt sker, når man skifter til hovedkanalen. Filtre er aldrig skudsikre. Der VIL slippe utilsigtet indhold ind på YouTube Kids’ platform. Spørgsmålet er nok nærmere: Vil mængden af uegnet indhold blive mindre, end det er lige nu? Vi skal naturligvis ikke være blåøjede, når en udenlandsk mediegigant lancerer tiltag til vores børn – men jeg vil vove den påstand, at det kun kan blive bedre end det vi har set indtil nu.

Hvad synes du om vores artikel?

Hvis du vil sætte et par ord på din tilbagemelding, vil det hjælpe os rigtig meget, til at kunne forbedre vores indhold.

Vil du vide mere?

Jonas Ravn

Seniorkonsulent med speciale i unges digitale trivsel Kontakt Jonas

CfDP har ekspertise og ydelser inden for digital rådgivning, børns digitale vaner, digital dannelse og trends og tendenser på sociale medier og i computerspil.

Vi deltager i og driver projekter om blandt andet computerspil som pædagogisk redskab, hate speech og anti-ligestilling på nettet.