To unge dialogskabere var rykket ud af klasselokalet og ind til Center for Digital Pædagogiks årsmøde, for at give fagpersoner en miniudgave af deres populære ung-til-ung workshops om demokratisk dannelse.

Er det ok at skrive følgende i kommentarsporet til en video på TikTok: “Sunshine du propper alt for meget snask i ansigtet.”


Det var en af de kommentarer, som fagpersoner fra hele landet skulle forholde sig til, da Center for Digital Pædagogiks to dialogskabere, Karoline Götzsche og Therese Dalager Buur, for nylig lavede en workshop for fagpersoner.

Dialogskaberne er en del af Center for Digital Pædagogik, og holder normalt ung til ung workshops på skoler i hele landet om demokratisk dannelse, hvor der er fokus på fællesskaber og fordomme. Her får elever mulighed for at reflektere over deres egne holdninger og værdier, og over hvordan man kan have konstruktive samtaler om emner, som kan være svære og konfliktfyldte.

Det kan for eksempel være om køn, kultur eller religion, som er nogle af de emner, som mange unge oplever som polariserende – særligt online.

Fagpersoner har et mere meta-blik

Ved årsmødet lavede Karoline og Therese en særudgave af workshoppen, hvor fagpersoner og myndighedspersoner fra hele landet fik lov at prøve kræfter med en række dilemmaer fra sociale medier, som elever rundt i Danmark også har forholdt sig til, når de har haft besøg af dialogskaberne.

–  Det har været spændende at se, hvordan fagpersoner responderede på de her alligevel ret grove udsagn med et lidt mere meta-blik. Hvor det, vi oplever ude i klasserne er, at børnene responderer meget umiddelbart på, hvad de ser. De har måske en mere dagligdagsomgang med det, fordi de også er meget mere eksponerede for det had, som de måske også er blevet mere vant til, siger Karoline Göetzsche


Du kan møde Therese og Karoline i videoen ovenover, hvor de fortæller om deres oplevelse med at have fagpersoner med i deres øvelse frem for børn og unge.

Hør samtidig deres gode råd til, hvordan de anbefaler, at man som voksen  møder børn og unge, når de fortæller om deres holdninger og oplevelser. 


Og hvis du synes, det kunne være noget for din klasse med en ung-til-ung workshop, så kan du læse mere om, og booke her: https://cfdp.dk/samfund-og-demokrati/ung-til-ung/ 

Dialogskaberne er en del af indsatsen Ung til Ung Dialog, som er finansieret gennem støtte fra Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme under Udlændinge- og Integrationsministeriet, samt donationer fra regionspuljer under LB foreningen. 

Hvad synes du om vores artikel?

Hvis du vil sætte et par ord på din feedback, vil det hjælpe os rigtig meget til at forbedre vores indhold.

Vil du vide mere?

Presse

Her finder du seneste nyt fra Center for Digital Pædagogik – pressemeddelelser, debatindlæg og udvalgte nyhedshistorier om vores arbejde for børn og unge i en digital verden. Alt materiale på siden kan citeres frit med tydelig kildeangivelse. Har du brug for yderligere viden eller interviews, kan du kontakte os her. Kontakt Presse

CfDP har ekspertise og ydelser inden for digital rådgivning, børns digitale vaner, digital dannelse og trends og tendenser på sociale medier og i computerspil.

Vi deltager i og driver projekter om blandt andet computerspil som pædagogisk redskab, hate speech og anti-ligestilling på nettet.