TEMA: Risikoadfærd online
Hvorfor er unge mænd i større risiko?
Unge mænd er i større risiko for at ende i online risikoadfærd. Læs om, hvordan blandingen af spørgsmål om moderne maskulinitet, mangel på fortrolige relationer og internettet kan skabe den perfekte storm for netop unge mænd.
Det vigtigste
- Mange unge mænd mangler fortrolige relationer, og har svært ved at tale med hinanden om sårbare ting. Det kan være lettere på nettet, hvor der ikke er de samme barriere. Desværre kan de samme fællesskaber, som indbyrdes støtter hinanden, ende med at opelske had til andre.
- Maskulinitet er til debat i disse år, hvilket efterlader mange unge mænd med en uvished om, hvad det vil sige at være en rigtig mand. Nettet står klar med en overflod af influencers og grupper, der tilbyder lette – men ofte skadelige – svar.
- Kombinationen af manglende fortrolige relationer og gode fællesskaber, en higen efter klare maskulinitetsidealer samt synligheden af problematiske influencers udgør tilsammen den perfekte storm, der stiller unge mænd i større risiko for at ende i online risikoadfærd.
For få fortrolige relationer
Unge mænd kan have svært ved at være sårbare med hinanden, fordi det kan give sociale konsekvenser i form af skuffelse, akavethed eller latterliggørelse. De snævre traditionelle maskulinitetsidealer har medført, at mænd ikke har udviklet et sprog og handlerum for sårbare interaktioner på samme måde, som kvinder har. Dette gælder særligt sårbare interaktioner med andre mænd, for eksempel at bede om hjælp, være ked af det eller blot at være usikker eller i tvivl om noget.
Mænd i alle aldre mangler fortrolige relationer, hvilket er et markant samfundsproblem. Konsekvenserne kommer blandt andet til udtryk ved, at mænd er stærkt overrepræsenterede i statistikker om selvmord, ensomhed, for tidlig død, sygdom, stofafhængighed og hjemløshed.
Internettet tilbyder til gengæld en overflod af fællesskaber for mænd, hvor de kan få svar på de spørgsmål, som de ikke kan stille deres venner. Fællesskaber, hvor de kan få støtte, venskaber og empati, og hvor de kan møde andre mænd, der har samme udfordringer som dem selv, og hvor det er helt okay at italesætte problematikker, som ellers kan virke sårbare eller forbudte.
Internetfællesskaber kan for unge mænd være mere tiltrækkende end offline fællesskaber, fordi det kan være nemmere at være sårbar online, bag skærmen hvor ingen ved hvem du er. Risikoen for eventuel akavethed og sociale konsekvenser forekommer mindre online, end den gør offline, og det er med til at skabe et andet handlerum, hvor man kan være sig selv og udfolde sig på nogle andre præmisser – på godt og ondt. Det kan både være befriende, at få mulighed for at være sårbar bag et skjold af anonymitet, men det kan også være med til at give folk hang til at udøve risikoadfærd, for det gør det samtidig også nemmere at være hadefuld og grænseoverskridende.
Internetfællesskaber kan for unge mænd være mere tiltrækkende end offline fællesskaber, fordi det kan være nemmere at være sårbar online, bag skærmen hvor ingen ved hvem du er.
Fra traditionel maskulinitet til … øhm?
Traditionelt har der været klare og tydelige rammer for, hvordan man var en rigtig mand, som påskønnede, at man var så produktiv som muligt og kunne forsørge en husstand. De idealer indebar, at man var stoisk, ikke viste følelser og udadtil ikke havde brug for andre mennesker. Disse idealer er kommet i voldsomt opbrud, i takt med kvinders øgede frigørelse og dermed opbruddet med de traditionelle familiestrukturer; kvinder har fået mindre behov for manden for at have et godt liv, og det efterlader (hetero) mænd i en form for kollektiv identitetskrise, for hvornår er man så en rigtig mand?
Forvirringen skaber en efterspørgsel på klarere rammer, hvilket der online findes en hel industri af influencers, der står klar til at gribe og lukrere på. For nogle mænd bliver svaret at vende tilbage til netop de traditionelle maskulinitetsidealer, og ifølge en stor amerikansk undersøgelse angiver disse mænd at opleve en markant større følelse af at have et formål i livet (‘a purpose in life’). De traditionelle idealer kan altså tilsyneladende medføre større mental ro for nogle, da de kommer med nogle mere håndgribelige markører for, hvornår man er en rigtig mand.
De strukturer, der gjorde, at kvinder var økonomisk afhængige af mænd, gjorde også, at mænd kunne være emotionelt afhængige af kvinder. Det kan de ikke længere være i samme grad, da kvinder i mindre grad er nødt til at påtage sig den rolle, så nu står mange mænd i et vakuum hvor de aldrig har været nødt til at udvikle et sprog og handlerum til sårbare interaktioner, særligt med andre mænd, og med en masse spørgsmål som de ikke kan tale med hinanden om. Mænds sårbarhed har traditionelt set heller ikke været hverken værdsat eller påskønnet, men det har derimod været påskønnet at kunne være så stoisk som muligt for bl.a. at kunne være mere produktiv. Alt dette har medført, at mænd ikke har haft behov for at udvikle et sprog og handlerum for sårbare interaktioner, og er en af grundene til at mænd nu mangler fortrolige relationer og sunde fællesskaber.
Nettets mange nemme – men skadelige – svar
Hvis man føler, det er grænseoverskridende at spørge venner eller – gud forbyde det – ens forældre til råds om ungdomslivets sårbare spørgsmål, kan man altid gå online. Problemet er bare, at mange af de svar, man som ung mand møder, kan være skadelige. Spørgsmål eller interaktion med indhold om for eksempel dating eller fitness kan lynhurtigt føre ind i et væld af kvindehadske og skadelige fællesskaber online såsom manosfæren.
Manosfæren inkluderer både de berygtede incels, der samles i lukkede internetfora om deres fælles ulykke over, at de er for uattraktive til at få kærester og sex, til de scorekunstnere eller maskulinitetscoaches, der lærer unge mænd, hvordan man er en rigtig mand og hvordan man får kvinder til at have sex med sig. De står alle sammen klar med deres bud på, hvad en rigtig mand er og hvilket samfund vi bør have for at nå dertil. Nogle fokuserer mest på, hvordan man kan ændre sig selv for at opnå disse ting – hvordan man får flere muskler, flere penge, flere kvinder – og andre fokuserer på, hvordan samfundet bør ændre sig for, at de kan opnå disse ting.
Anton vil rigtig gerne være en stor og stærk fyr, ligesom mange af de andre drenge i hans 1. g-klasse. Han bruger rigtig meget tid i fitnesscentret, og endnu mere tid med at se træningsvideoer på YouTube og fitnessindhold på TikTok. Det er alt fra konkrete træningsrutiner og opskrifter til tips og tricks til hvordan man optimerer sin daglige rutine gennem kost, søvn og ritualer. De fitness influencers han ser er allesammen mænd, der er stærke og muskuløse, ligesom Anton gerne vil være. De taler alle sammen om hvor vigtig selvdisciplin er, ikke kun i fitness, men for at opnå succes i livet. Det synes Anton er inspirerende, og han vil ønske han havde deres selvdisciplin, så han, ligesom dem, kan blive succesfuld.
Antons feed på TikTok er begyndt at servere en masse indhold, der handler om hvordan man kan opnå en perfekt krop, rigdom og succes med kvinder gennem den her selvdisciplin. Det er både nogle af de samme mænd hvis fitness videoer han ser, og nogle helt andre, som for det meste ikke snakker om fitness. Flere af dem kalder sig selv “high value men”, “sigma” og “alpha men”. Meget af indholdet er i form af små podcast-klip, med fede one-liners, sjove samtaler og interessante pointer om alt fra sex og kærlighed til penge. Han begynder at lytte til de podcast-serier, når han træner. Han synes de har nogle solide pointer og livsanskuelser han kan spejle sig i, som lærer ham en masse og motiverer ham til at være den bedste version af sig selv. Han står tidligt op og træner, og læser de ting podcast-værterne foreslår. Hans hverdagsrutine begynder at ligne deres. Han føler virkelig at de har hjulpet ham med at finde sig selv og sin plads i verden, og han føler sig meget mere sikker på sig selv nu, og kender sin værdi som mand.
Han begynder at synes, at nogle i hans vennegruppe er nogle tøsedrenge, der er for følsomme og brokker sig for meget. De går op i alt muligt pjat som ikke får dem frem i verden; ikke ligesom Anton, der nu kan se igennem strukturerne og navigere dem. Han ved nemlig at verden kuer mænd som dem. Influencerne har hjulpet ham til at forstå hvordan verden hænger sammen, og han synes det er fedt at de er så no-bullshit, og bare siger tingene som de er. Han forstår at der ikke kommer nogen og hjælper en, at man ikke har brug for andre og selv har ansvaret for ens egen lykke, og at feminismens indtog over den vestlige verden har gjort mænd bløde og lette at undertrykke.
Der er en hel industri af forskellige influencere, der lukrerer på at sælge mænd et løfte om, hvordan de bliver en rigtig mand. Den mest kendte er Andrew Tate. Det mandeideal, han, og andre som ham, repræsenterer og promoverer, er et, der sætter stor værdi ved at være fysisk stærk, have stor rigdom, have adgang til mange smukke kvinder, være stoisk, besidde stor selvdisciplin og udstråle selvtillid. Bagved det hypermaskuline ideal ligger ofte et meget misogynt verdenssyn, der blandt andet bygger på, at kvinder bør være underlagt mænd og at kvinders rettigheder underminerer mænds rettigheder. Disse influencers kan både være skadelige for mænd og kvinder, da de både promoverer skadelige og snævre maskulinitetsforestillinger, og gør deres følgere mere kvindehadske.
Det er altså blandingen af manglende relationer, higen efter maskulinitetsidealer og den store tilgængelighed af problematiske influencers, der tilsammen udgør fælden, unge mænd kan falde i.
Manosfæren
Vi forstår manosfæren som en fællesbetegnelse for online meningsdannere og fora, der dyrker maskulinitetsidealer og kritik mod kønsligestilling på en måde, der vækker bekymring for demokratisk dannelse og kvindehad.
Det kan være idealer, som ofte bygger på en biologisk essentialistisk tilgang til køn. Eksempelvis idéer om mænds hierarkiske position over kvinder, mænds ret til sex (også gennem manipulation), og forskellige rettigheder for mænd og kvinder.
Det kan ligeledes være indhold, der er stærkt objektiverende, dehumaniserende eller på andre måder nedgørende af kvinder. Manosfæren dækker ikke over alle, der online sætter spørgsmålstegn ved eller udtrykker skepsis over for feministiske initiativer.
Incels/ incelsfæren
”Incelsfæren” er et online værdifællesskab hvis verdenssyn bygger på, at det er nogle mænds lod at være dømt til et sexløst (og ofte kærlighedsløst) liv, grundet en række medfødte biologiske markører, som ikke værdsættes af kvinder.
Medlemmerne – kaldet incels – mener, at kvinder har fået for stor autonomi over eget partnervalg og krop, som følge af feminismen, og derfor kun vælger de flotteste (mest maskuline etc.) mænd, hvilket efterlader de grimme (umaskuline) mænd alene. En logisk konklusion på dette er blandt incels at kvinders rettigheder i en eller anden grad bør tilbagerulles.