
Ny podcastepisode sætter fokus på hyppige brugere af rådgivningslinjer
I anden episode af podcasten Rådvild fortæller en hyppig bruger af rådgivningslinjer, sammen med klinisk psykolog og forsker Trine Natasja Sindahl om det, at være hyppig bruger, og hvad de håber, der kan blive bedre hos rådgivningslinjerne i fremtiden.
Hvorfor bliver man en hyppig bruger af rådgivningslinjer?
Det spørgsmål dykker vi ned i i 2. episode af Rådvild-podcasten sammen med klinisk psykolog og forsker Trine Natasja Sindahl og en hyppig bruger. Begge er med i praksisforskningsprojektet Rådvild, hvor forskere og praktikere arbejder tæt sammen om at undersøge, hvorfor nogle brugere tager kontakt dagligt – i nogle tilfælde gennem flere år.
I episoden taler vi om, hvordan rådgivningslinjer kan hjælpe, og hvad der gør, at man vender tilbage igen og igen.
Derudover kan du høre om nogle af de seneste fund fra Rådvild-projektet, og hvilke ændringer for fremtidens rådgivningslinjer hyppige brugere anbefaler.
Rådvild er et samarbejde mellem Center for Digital Pædagogik, Aarhus Universitet og RådgivningsDanmark, der er støttet af VELUX FONDEN, og bliver den første større kvalitative undersøgelse af hyppig brug på tværs af rådgivninger.
Se eller lyt med og få et indblik i et vigtigt og ofte usynligt hjørne af det digitale hjælpeapparat.
Hvis du vil sætte et par ord på din feedback, vil det hjælpe os rigtig meget til at forbedre vores indhold.