
SkærmSnak
SkærmSnak tilbyder dig den nyeste viden og godt selskab, når eksperter fra Center for Digital Pædagogik går i dybden med nogle af de digitale fænomener, som fylder hos børn og unge lige nu. Bliv opdateret og få konkrete digitale og pædagogiske tips til at navigere i børns digitale hverdag.
Den om Fysiske fællesskaber
med Anne Fiskaali
I dette særafsnit af SkærmSnak, fra Copenhagen Gaming Week, snakker Daniel Diaz med forsker, psykolog og forfatter, Anne Fiskaali, om hvad der skaber gode fællesskaber, når man gamer. Vi taler om forskellen på at game sammen online versus at sidde sammen på hjemme på værelset eller i sofaen, og hvad det giver os at være i det samme rum – er det ene bedre end det andet- eller kan de bare noget forskelligt?
Derudover taler vi om CfDPs initiativ, gaming gruppen, som har været en stor succes igennem de sidste 10 år. Hvorfor virker det projektet så godt som det gør- og hvordan hjælper det de unge igennem en svær tid?
Afsnittet er lavet i samarbejde med NIMBI – Danmarks Institut for Spiludvikling.

Hvad er SkærmSnak?
I SkærmSnak tager vi altid udgangspunkt i et aktuelt digitalt fænomen fra børn og unges onlinekultur. Samtalerne er uden manus, med masser af naturlig pingpong og plads til både grin og faglig fordybelse.
Følg med her eller hvor du lytter podcast og få:
- Let forståelig viden om nye online fænomener – for eksempel om memes, gaming, risikoadfærd eller AI videoer.
- Konkrete pædagogiske råd, som kan være en hjælp i forældrerollen eller i dit arbejde med digital og demokratisk dannelse.
- Et format, du kan lytte som podcast eller se som video her på siden.
Du kan lytte til podcasten her

