Anni Marquard

Grundlægger og Administrerende Direktør Mere om Anni

Internettet er også i Rusland blevet den mest almindelige kilde til information, især for børn og unge, hvor mange føler sig mere tilpas med at kommunikere om svære problemer i cyberspace end i den analoge verden.

Internet og mobilnet er nu også så udviklet i Rusland, at online rådgivning  er blevet en glimrende mulighed for at give anonym og fortrolig rådgivning til de mange børn og unge som har brug for hjælp.

 

Ny online rådgivning i Rusland ønsker vidensdeling og samarbejde
Den russiske organisation ”Doctors to Children”  har da også netop oprettet den første russisk-sproget online rådgivning for børn og unge, der primært  tager hånd om at bekæmpe misbrug af børn.  Organisationen har ansatte flere psykologer til at yde professionel rådgivning til de russiske børn og unge i cyberspace – men benytter sig også at frivillige medarbejdere.

Den nye online rådgivning, var årsagen til at en gruppe medarbejdere fra  ”Doctors to Children” i denne uge lagde vejen forbi Center for Digital Pædagogik. Organisationens ansatte  ønskede at høre mere om vores erfaringer med digital pædagogik og arbejdet med udsatte børn og unge i cyberspace. Vi fik hen over dagen delt viden, givet god erfaring videre og der blevet lagt grundstenene til et kommende netværk og samarbejde mellem de to organisationer.

Mere end 100.000 børn er ofre for forbrydelser
De russiske statistikker er ikke så pålidelige,  men ”Doctors to Children” vurderer, at der hvert år i Rusland er mere end 100.000 børn som er ofre for forbrydelser, herunder er mere end syv tusind børn – ofre for seksuelle forbrydelser.  Det er ikke ualmindelig at vold mod børn og alvorlig fysisk skade eller død sker i familien, og ”Doctors to Children” gør et stort arbejde for at  hjælpe børnene og familierne.

”Doctors to Children” har et motto  der direkte oversat fra russisk til dansk lyder ”Vi byder velkommen til enhver person, der vælger at vågne op i hjerterne på børnenes glæde og tro på fremtiden” – selvom sætningen ikke giver helt mening på dansk er det et smukt motto.

Vi er i Center for Digital Pædagogik glade for at kunne bidrage til de russiske  børns glæde og tro – og håber ” Doctors to Children” med deres nye digitale rådgivning får mulighed for at hjælpe endnu flere børn og deres familier.

Kig forbi Doctors to Childrens hjemmeside og læs mere om deres projekt.

 

]]>

Hvad synes du om vores artikel?

Hvis du vil sætte et par ord på din tilbagemelding, vil det hjælpe os rigtig meget, til at kunne forbedre vores indhold.

Vil du vide mere?

Anni Marquard

Grundlægger og Administrerende Direktør Kontakt Anni

CfDP har ekspertise og ydelser inden for digital rådgivning, børns digitale vaner, digital dannelse og trends og tendenser på sociale medier og i computerspil.

Vi deltager i og driver projekter om blandt andet computerspil som pædagogisk redskab, hate speech og anti-ligestilling på nettet.