Er Streetfighter et godt første spil til dit barn?

Måske ikke, men det var Center for Digital Pædagogiks Daniel Diaz’ første computerspil, og han ejer det stadig den dag i dag.

For nylig tog han det med til Copenhagen Gaming Week, hvor han optog et afsnit af vores podcast, SkærmSnak, med spiludvikler Tore Neergaard Kjellow. Samtalen handlede netop om, hvilke spil der er gode bud på barnets første spil?

Der er nemlig et hav af muligheder derude, som kan være med til at opbygge gode fællesskaber og styrke relationer – også mellem børn og voksne.

Afsnittet her er det første af i alt fem episoder optaget under Copenhagen Gaming Week i samarbejde med NIMBI – Danmarks Institut for Spiludvikling – og som udkommer løbende henover foråret.

Daniel Diaz har en ny gæst med i hver episode, og sammen dykker de ned i alt det gode, gaming kan være og give – men også udfordringerne, og hvordan man kan komme dem til livs.

De kommende afsnit bliver gæstet af streamer Marie Watson, skuespiller Laura Bach og Jens Sætter-Lassen samt forsker og forfatter Anne Fiskaali.

Vi glæder os til at dele de gode samtaler med jer og håber, I vil lytte med

Du kan se denne episode og alle de tidligere på vores hjemmeside eller lytte til den på Spotify eller Apple Podcast.

Hvad synes du om vores artikel?

Hvis du vil sætte et par ord på din feedback, vil det hjælpe os rigtig meget til at forbedre vores indhold.