Slut med nytteløse kampagner til sårbare børn og unge…

Skrevet af tidl. medarbejder Erroll Marshall

Igen og igen bliver nettet, fjernsynet og bagenden på bussen plastret til med endeløse kampagner målrettet sårbare børn og unge. Børn opfordres til at gøre en ende på elendigheden og få det bedre, ved at opsøge afsenderens velmenene tilbud om hjælp.

Igen og igen oplever vi desværre, at disse tilbud ikke formår at motivere målgruppen til handling og i bedste fald står tilbage som et flot stykke grafisk arbejde. Årsagen skal primært findes i manglende kendskab til målgruppen og indragelse af eksperter på tværs af faggrupper.

En projektgruppe fra RUC, Humanistisk-Teknologisk basislinje har designet en “Oplysningsvideo til seksuelt misbrugte børn” til børn i alderen 9-12. Den primære målsætning var, at skabe et produkt der motiverer det barn der har været udsat for et seksuelt overgreb til, at tage kontakt til nogen. I arbejdsprocessen har de bl.a. inddraget Center for digital pædagogik, Cyberhus, på grund af vores indgående kendskab til målgruppen.

Videoen er ikke blevet produceret færdig, men storyboard og arbejdsprocessen viser en stor vilje og forståelse for, hvordan man når en sårbar gruppe af børn og unge.

Jeg har valgt at kommentere på 3 faktorer i deres opgave, fordi jeg mener de er centrale, hvis vi i fremtiden skal hjælpe sårbare børn og unge gennem oplysning og kampagner.

Et tværfagligt samarbejde

Oplysningsvideoen er et studieprojekt, hvilket betyder at inddragelsen af en bred vifte af faglige kompetencer har været en naturlig del af gruppens arbejde. Men denne tværfaglighed viser sig, måske ubevidst, at blive nøglen til at oplysningsvideoen rent faktisk har potentialet til at gøre en forskel og nå ud til den ønskede målgruppe. De har opsøgt og ladet sig inspirerer af relevante fagfolk og brugt disse input til at skabe et meget komplet produkt.

Projektgruppen har bl.a. inddraget Cyberhus i deres videnindsamling og ladet sig inspirerer af os der til dagligt snakker med børn der har været udsat for seksuelle overgreb.

Viljen og evnen til at samarbejde og udpege de rette eksperter i udarbejdelsen af en oplysningskampagne, mener jeg er central.

kommunikation i børnehøjde

Alt for mange kampagner er i dag afsenderorienteret, dvs. bestemt ved at modtageren gør som afsenderen siger, udelukkende på grund af afsenders autoritet. Denne form for kommunikation når typisk ikke den sårbare unge, fordi den er ikke i øjenhøjde – den er ikke anerkendende og bygger ikke på ligeværd, respekt og forståelse.

Projektgruppen har  undersøgt målgruppen til bunds og har bl.a. ladet sig inspirere af et interview med Niels Christian fra CfDP, hvor han siger følgende: ”[…] når man laver en informationsvideo, så er der ingen grund til at det hedder ”har du været udsat for seksuelle overgreb?” eller på den måde i talesætter det, fordi der er rigtig, rigtig mange, specielt når vi er nede i de 9 til 12 årige, så kommer de fordi de har ondt i maven; ”jeg ved ikke hvorfor, jeg har det bare skidt” […] Man kan godt forklare hvad det er over for de her børn, uden nødvendigvis at sige det præcist med ord. Man kan godt forklare den der følelse man har nede i maven, på en anden måde […]”

Det har resulteret i, at videoen beskriver følelsen af ondt i maven, som barnet kan genkende, i stedet for at i talesætte selve overgrebet. I mit tidligere blogindlæg  “Incest – det er min egen skyld”, stiller jeg skarpt på hvordan vi møder barnet i vores chatrådgivning. Her handler det netop om at møde barnet, med den problematik barnet oplever lige nu, og så lade handlemuligheder og selvindsigt vokse ud derfra. For børn i 9-12 års alderen er det følelsen af en stor sten i maven der fylder og ikke bevidstheden om at det far gør er forkert.

Hvilken platform(e) vælges til at synliggøre oplysningsvideoen En anden udfordring projektgruppen stod over for var, at finde frem til de rigtige platforme, så budskabet i det hele taget bliver set af målgruppen. De analyserede sig frem til to primære platforme, Facebook og Youtube. To udmærkede bud, som helt sikkert repræsenterer medievanerne hos størstedelen af alle unge. Kendetegnende for disse to tjenester er dog, at kommunikationsformen er løs og kaotisk opbygget og man kan med rette spørge, om et seksuelt misbrugt barn føler sig tryg og er meget aktiv her.

Vælger vi en platform, hvor den unge føler sig utryg, så vil videoens budskab og afsender også blive forbundet med noget utrygt. Derfor kunne arbejdsgruppen med fordel have medtænkt andre mulige platforme.

• Det er vores erfaring, at sårbare børn er mere tilbøjelige til at opsøge tjenester på nettet, hvor man kan snakke om den sten der gør ondt i maven, ex. vores eget Cyberhus. En aftale om visninger og omtale på sådan en platform var derfor oplagt.
• Det er også vore erfaring, at sårbare børn og unge, i højere grad vil opsøge sociale platforme som er mere lukkede i dets struktur og derfor opleves mere trykke end et kaotisk opbygget facebook. Dertil kommer at aldersgruppen 9-12 år, på nuværende tidspunkt ikke er så aktive på hverken facebook og Youtube. Derfor kunne man i stedet overveje platforme som Gosupermodel, Moviestarplanet og Habbo? Det kunne også være andre og mindre subsites.
• Børn og unge googler i høj grad deres vej rundt på nettet og derfor kunne der arbejdes med søgemaskine optimering, på baggrund af en analyse af målgruppens søgeord på ex. google.

Kampagner der nytter…

Mange spændende og nødvendige spørgsmål skal besvares, før en oplysningskampagne når målgruppen med den ønskede effekt. Tak til Projektgruppen fra RUC, der i deres arbejde har vist at det kan lade sig gøre og jeg synes det er spændende og inspirerende læsning. Jeg håber at vi fremtiden vil arbejde endnu hårdere for at lave oplysning og kampagner der nytter…..

Læs mere om Projektgruppen fra RUC

I kan læse hele opgaven her “Oplysningsvideo til seksuelt misbrugte børn”

]]>