Hjælp de unge med deres indstillinger på TikTok
Hvorfor er TikTok så populær?
TikTok drives af algoritmer, der lærer brugeren at kende og serverer indhold baseret på personlige oplysninger, historik, tendenser i målgruppen og en lang række af andre parametre. Appen kan bruges kreativt og sjovt, men den er også kendt som en tidsrøver med stor fastholdelse.
Det du bør overveje som forælder
- Både voksne og børn bruger app’en og dette skal forældre være opmærksomme på – det er ikke kun for børn (med alt hvad det indebærer af mulig uhensigtsmæssig kontakt)
- Barnet kan vælge at dele indholdet på andre sociale medier via TikTok
- Man kan ikke filtrere, hvad andre lægger ud af videoer, selvom der kan være anledning til at blokere/anmelde nogle enkelte brugeres adfærd.
- Indholdet i de tilgængelige sange kan have et voksent ordforråd og tematikker, der ikke nødvendigvis er henvendt til børn under 13 år.
- Man kan sætte hashtags ind under hver enkel video, som kan lede til andre videoer med indhold, der ikke er relevant for aldersgruppen.
- Små børn ned til 5 års alderen imiterer popstjerner i udfordrende tøj og med seksuel fremtoning. Dette er ikke nødvendigvis et problem; men du skal være obs på den spejling, der foregår. De mest populære og sete videoer er ofte film af stereotype og pæne (meget) unge tweens.
- Du kan nulstille barnets For You Page (FYP) og fravælge personliggjorte feeds. På den måde kan du bedre kontrollere om dit barn havner i ekkokamre.
- Lær barnet at almindelig etik også gælder her. Fortæl det positive, vær støttende, spørg om lov før du filmer andre osv.
- Husk den meget væsentlige indstilling om privat konto, se afsnittet nedenfor…
Privatlivsindstillinger
Se nedenunder hvordan du finder privatlivsindstillingerne.
Trin 1:
- Start på forsiden af din profil og klik på de tre bjælker i øverste højre hjørne.
- Vælg herefter “settings and privacy”
Trin 2:
Klik herefter på “Privacy”
Trin 3:
Her kan du eksempelvis vælge, om du vil have en privat profil, om TikTok må foreslå din profil til andre, om andre Tiktok brugere må downloade dine videoer, om de kan sende dig kommentarer på dine videoer eller hvem der kan sende en venneanmodning.
Center for Digital Pædagogik er ikke forbundet til TikTok, og vi yder derfor ikke support på app’en. Du kan fange TikToks support : https://support.tiktok.com/
Hvis du vil sætte et par ord på din feedback, vil det hjælpe os rigtig meget til at forbedre vores indhold.