Sandras rolle i Center for Digital Pædagogik er at oversætte unges digitale subkulturer til hverdagssprog

Sandra er cand.mag i ‘tværkulturelle studier’ fra Københavns Universitet, med speciale i incelsfæren (en af manosfærens mørkeste afkroge), og krydsfeltet mellem digitale og kulturanalytiske metoder.

Som ekspert i manosfæren, formidler Sandra sin viden til både medier, myndigheder, fagpersoner og forældre. Hun har fulgt manosfærens mørke afkroge siden hun selv var teenager og valgte senere at specialisere sig akademisk indenfor incelsfæren.

Hendes drivkraft til at beskæftige sig med manosfæren, online risikoadfærd og destruktive digitale fællesskaber, bunder først og fremmest i en dyb empati for de unge mænd, der møder det, hvilket skinner igennem i hendes arbejde.

Sandra har altid fingeren på pulsen med digitale trends og tendenser (også de hyggelige!), som hun indsamler, analyserer og formidler på tværs af målgrupper og formater, bl.a. i podcasten SkærmSnak og i oplæg til forældre om onlinekultur.

Hun arbejder pragmatisk og kreativt med dyb forståelse for internettets kulturelle mekanismer, og hun står fast på, at det kun er værd at lave, hvis det kan omsættes til praksis.

Sandra er i øvrigt ok sigma til digitalt ungdomssprog, pro meme-kender og har et rimelig cooked feed.