Hvad skal DU vide om Figment 2: Creed Valley?

Vi har her samlet de vigtigste detaljer, du som unge-fagperson kan bruge i dit pædagogiske gaming-arbejde med spillet.

  • Kreativ tænkning (løse opgaver)
  • Strategisk tænkning (tænke fremad og læse opgaver)
  • Problemløsning (løse opgaver)
  • Refleksion og dialog (spillets tematikker)
  • Samarbejde (hvis der spilles sammen)
  • Turtagning (hvis der spilles sammen)

I Figment 2: Creed Valley spiller du som sindets mod ved navn Dusty. Sammen med dit sidekick, fuglen Piper, bevæger du dig gennem sindets finurlige verdener, løser små opgaver og kæmper mod mareridt i form af monstre. Du skal fx placere forskellige farvede batterier korrekt, bruge timing og koordination i kampen mod fjender og indsamle liv i form af lysende kugler på træer.

Figment 2: Creed Valley har en mere kompleks handling, som kræver, at du som voksen er til stede og understøtter barnets forståelse af spillet og dets tematikker.

Spillets controls er intuitive og de fleste børn kan hurtigt gå i gang med at spille. Undervejs skal spilleren tænke kreativt og løse problemer for at komme igennem forskellige dele af sindet.

Det er muligt at spille Figment 2: Creed Valley som multiplayer, men det er vigtigt at være opmærksom på, at der er en markant asymmetri mellem de to roller, hvor den sekundære rolle har en mere symbolsk deltagelse i spiloplevelsen.

I Figment 2: Creed Valley skal du tænke ud af boksen og være både kreativ og strategisk for at bane dig vejen gennem forskellige dele af sindet. 

Figment 2: Creed Valley behandler tematikker som tanker, sind og følelser, og spillet er derfor en oplagt mulighed til at starte en dialog med børnene om, hvornår og hvorfor forskellige tanker og følelser dukker op samt, hvordan følelser og tanker håndteres.

Figment 2: Creed Valley er et singleplayerspil, men spillet egner sig også godt til at spille sammen to-og-to ved en computer. Her kan børnene samarbejde om at udtænke løsninger på problemer og løbende drøfte spillets tematikker og handling.

I spillets multiplayerversion har den sekundære rolle en begrænset betydning for progressionen og kan derfor fungere som en introducerende indgang til digitale spil for børn og unge uden erfaring med gaming.

Figment 2: Creed Valley behandler mere tunge og komplekse tematikker som tanker, sind og følelser, og du har et særligt ansvar som voksen for at sikre, at barnet har en god og tryg spiloplevelse. Derfor er det vigtigt, at du er til stede og taler om, hvordan barnet oplever og forstår spillets handling.

Figment 2 kan ikke spilles på dansk, og som voksen har du en vigtig rolle i at hjælpe barnet til at forstå spillets dialog og fortælling.

Figment 2 er struktureret med en lineær progression gennem verdener, men spillet tillader fri navigation mellem baner, hvilket gør det muligt for forskellige brugere at fortsætte progressionen, selv efter at andre har spillet på kontoen imens.

Figment 2: Creed Valley

Hvordan ser det ud?

Hvordan har vi vurderet spillisten?

Spillene er afprøvet og testet af eksperter fra Center for Digital Pædagogik. Vi har blandt andet kigget på, om spillene kan bidrage til fællesskabet, hvor nemt det er at lære spillene og om spillet fx er uhyggeligt, blodigt eller voldeligt. Derudover har vi haft et vågent øje for, om der er uetiske forretningsmodeller eller mulighed for at kommunikere med fremmede i spillet. Sidst men ikke mindst er spillene testet sammen med børn og unge.

Er du nysgerrig på at læse mere om spillisten, og hvorfor du skal bruge pædagogisk gaming i din praksis?