Baggrund

Online fællesskaber kan have væsentlig betydning for unges generelle trivsel, deres valg og handlinger, samt evne til at skabe positiv forandring i eget liv.

I nogle tilfælde kan online adfærden stå i vejen for et konstruktivt behandlings- eller samtale forløb. 

Derfor har vi lavet et dialogredskab, til inspiration for professionelle, der arbejder med børn og unge i sårbare positioner.

Formålet er at sikre, at den unges online færden inddrages som en væsentlig faktor i arbejdet med den unge.

Redskabet består af 4 indgangsspørgsmål med tilhørende muligheder for at folde samtalen ud.

Bemærk at det giver rigtig god mening at gå med den unge, hvis du kan mærke at der er spørgsmål som bringer særlig energi til de unge eller som du kan mærke, er et ømt punkt.

Hent pdf med to af de fire indgangsspørgsmål herunder

  • Du får mulighed for at få indsigt i hvilke platforme, fora og miljøer, den unge deltager i. 
  • Du får indblik i den unges motivation for at deltage i konkrete fora og miljøer. 
  • Indsigt i mulige digitale risikofaktorer som kan påvirke udfaldet af en given behandling eller støtte
  • Den unge får mulighed for at reflektere over egen adfærd, herunder større forståelse for egen motivation og følelsesmæssig tilstand rundt om adfærden.
  • Den unge får indblik i andres syn på adfærden, herunder hvordan det kan fremstå bekymrende eller risikofyldt, hvis fællesskabet for eksempel kræver, at den unge tager del i den bekymrende adfærd eller udtrykker bestemte værdier. 

Overvejelser før du bruger dialogværktøjet

Før du spørger ind til onlinelivet hos en ung, du er bekymret for, kan du med fordel overveje en række forhold, som også vil gøre sig gældende, hvis I skulle have en god snak om et helt andet emne. 

For nogle unge kan relationen have mindre betydning, mens det for andre er helt afgørende for, om de kan eller vil deltage aktivt i samtalen. Gør dig derfor tanker om, hvilken betydning relationen kan have for den unge. Har I tidligere haft lignende snakke, eller er der andet, der indikerer, at den unge er tryg ved netop dig? Er der tale om en ung, som du ikke har speciel god kontakt til, kan det give mening at overveje, om du har en kollega, der har bedre forudsætninger for at få en god dialog.

Måske er der mange aspekter af den unges adfærd og de faktorer, der motiverer adfærden, som du gerne vil blive klogere på. Opstil realistiske forventninger til, hvor langt I kan komme i en enkelt samtale, og tænk eventuelt dialogen mellem jer som én, der kan brydes op i flere mindre snakke over tid. 

Planlægger du samtalen, så den unge ved, at I lige skal have en snak på et tidspunkt, eller lader du den opstå naturligt? For nogle kan det være rart at kunne forberede sig, mens det mere uformelle ved en “naturligt opstået snak” kan føles mindre konfrontatorisk for andre.

Skal samtalen foregå et privat sted eller et mere neutralt og åbent sted? I klasselokalet, på kontoret eller i et lignende lokale har du måske bedst mulighed for at sikre et privat rum fri for distraktioner. Samtidig kan det private rum også opleves som intimiderende for nogle unge. At tage samtalen i et afskærmet område af et mere åbent rum som for eksempel skolegården, boldbanen eller auditoriet kan gøre det udfordrende at sikre privatliv. Til gengæld kan den mere uformelle ramme være med til at forebygge en uhensigtsmæssig ubalance i magtforholdet mellem jer, fordi snakken foregår på et mere neutralt territorium.

Husk også at inddrage den unge aktivt i arket, så de også er med til at vælge hvilke spørgsmål de synes er meningsfulde at tale om.