☰  Menu

Den unge onlinekultur

Et crash-kursus for fagpersoner og organisationer med snitflade til børn og unge. Få en forståelse for et børneliv set gennem en skærm.

Børn og unges brug af sociale medier skaber ofte hårrejsende overskrifter i mediebilledet. Men kan det virkeligt passe at de unge konstant udsætter hinanden for mobning og digitale krænkelser? Har vi at gøre med en selvoptaget generation, der konstant jagter næste digitale fix?
Virkeligheden er naturligvis alt for nuanceret til, at man kan svare enten ja eller nej til ovenstående. Men der er ingen tvivl om, at børn og unge med moderne, sociale netværk som SnapChat, Youtube, Facebook og Instagram har fundet en kommunikationsvej, der kræver væsentlige kompetencer at navigere i.

Foredraget ”Etik i digitale fællesskaber” tager udgangspunkt i praksisnære cases og temaer fra mere end 10 års undervisning hos unge og fagpersoner i Danmark. Vi forholder os til aktuelle temaer om børn og unges samvær i digitale fællesskaber. Heriblandt identitetsdannelse, bekræftelseskultur og deling af nøgenbilleder. Oplægget tilbyder inspirationsmateriale, viden om unges aktuelle digitale fællesskaber og online-kultur samt inddragende redskaber til snakken med de unge. Materialet er let tilgængeligt og uden løftede pegefingre.

Målet er, at I bliver klogere på, hvad I som fagfolk kan gøre for at hjælpe børnene med at få de nødvendige kompetencer. Og at I bliver klogere på, hvordan vi kan forstå en børne-ungekultur som i stigende grad udleves i de digitale fællesskaber.

Afholdes af Jonas Ravn,  Christian Mogensen, eller Pernille Ballisager

Pris og praktisk

Vi afholder både foredrag og kurser for fagpersoner. Ved større forsamlinger er der mulighed for at få to facilitatorer ud – pris aftales.

Foredrag: Et oplæg på 1½-2 timer koster 8500 DKK + transport (ekskl. moms)

En halv kursusdag: Oplæg og efterfølgende diskussion / gruppearbejde (3-4 timer) koster 12.000 DKK + transport (ekskl. moms)

En hel kursusdag: Oplæg og efterfølgende diskussion / gruppearbejde / procesfacilitering (ca 6 timer) koster 15.000 DKK + transport (ekskl. moms)

Vi vil gerne bruge et smartboard/projektor samt højttalere + evt håndfri mikrofon ved større forsamlinger.

Kontakt
Skriv eller ring til Jonas Ravn
E-mail: jonas@cfdp.dk
Hovednummer 86 370 400 (Spørg efter Jonas Ravn) – alternativt 22302091

Vil du modtage CfDPs nyhedsbrev?

Nej tak