Anni Marquard

Administrerende direktør, stifter & kreativ ildsjæl Mere om Anni

Det er mig en stor glæde at byde dig velkommen til Center for Digital Pædagogik.

Konceptet er et resultat af 6 års erfaringer med børn, unge, medier og online rådgivning gennem Cyberhus.dk. Her har vi i 6 år mødt, inddraget og rådgivet tusindvis af børn og unge online. Desuden har vi gennem de sidste 4 år sat web- og mobiletik til debat på de danske skoler gennem Cyberskolen.

Det er tiltag som disse, der har medvirket til udviklingen af vores unikke og omfattende viden inden for det digitale pædagogiske område – en viden vi nu vil formidle gennem Center for Digital Pædagogik til fagpersoner og organisationer, som ønsker at møde børn og unge i øjenhøjde online.

Center for Digital Pædagogik etablerer sig som en socialøkonomisk virksomhed, der på markedsvilkår vil  formidle viden om digital pædagogik og tilbyde digitale samarbejdsprojekter. Derudover vil centeret fortsat drive og udvikle de populære børne- og unge projekter Cyberhus og Cyberskolen. Inddragelse af børn og  unge er nemlig fortsat hele essensen af vores arbejde, og her sikrer vi, at den viden og de produkter, som centeret tilbyder, er målrettet de børn og unge, som skal bruge dem.

Centerets medarbejdere har alle lang erfaring med børn, unge og digitale medier. Paletten er bred inden for feltet – og der er lagt op til spændende blogposts, debatter, projekter og oplæg her på siden og rundt i det ganske land.

Så endnu en gang – VELKOMMEN til Center for Digital Pædagogik – vi glæder os til at samarbejde og dele vores viden med dig og din organisation, institution eller virksomhed.

]]>

Hvad synes du om vores artikel?

Hvis du vil sætte et par ord på din tilbagemelding, vil det hjælpe os rigtig meget, til at kunne forbedre vores indhold.

Vil du vide mere?

Anni Marquard

Administrerende direktør, stifter & kreativ ildsjæl Kontakt Anni

CfDP har ekspertise og ydelser inden for digital rådgivning, børns digitale vaner, digital dannelse og trends og tendenser på sociale medier og i computerspil.

Vi deltager i og driver projekter om blandt andet computerspil som pædagogisk redskab, hate speech og anti-ligestilling på nettet.