Børns digitale liv? En forældreguide

Børns digitale liv har længe været på dagsordenen herhjemme. Ikke mindst i 2023, hvor der gennem årets første par måneder er blevet diskuteret bredt om forskellige tematikker: Har børnene for meget skærmtid? Skal skærmene ud ad klasseværelserne? Ødelægger skærmene børns hjerner? Medfører de sociale medier mistrivsel, angst og depression? Og hvad med de der algoritmer, der styrer børns liv?

Når det kommer til anbefalinger om børns digitale liv, kan det desværre nogle gange virke som om fagpersoner kæmper mod hinanden i en form for skyttegravskrig.Først kommer der en undersøgelse, der påviser, at skærmtid nærmest ingen betydning har for børns trivsel. Straks herefter kommer der en ny undersøgelse, der peger på, at skærmtid kan føre til hjerneforstyrrelser hos børn (1). Måske oplever man endda, at den ene side siger “mere skærm”, mens den anden side siger “mindre skærm”. Det er ærgerligt, fordi det giver et meget unuanceret billede, og fordi man som forælder i værste fald kan føle sig mere forvirret end hjulpet.

Denne artikel er lang, men kort fortalt handler den om, at hvis man som familie ønsker at skabe fælles regler for brugen af digitale medier, anbefaler vi, at man som forælder går i børnehøjde med henblik på, at forstå barnets digitale liv. Det vil sige, at man forholder sig til og snakker med barnet om:

Hvad bruger barnet mediet til?
Hvorfor er det vigtigt for barnet at bruge mediet?
Hvordan indgår mediet i barnets liv?
Hvornår indgår mediet i barnets liv?

Nedenfor vil vi forsøge at klæde jer bedre på til at kunne navigere i dette virvar af informationer. Først vil vi give et perspektiv på, hvordan man kan anskue det digitale børneliv og børns trivsel. Dernæst vil vi komme med konkrete råd til, hvordan I som forældre kan undersøge, hvad der er på spil hos jeres børn, der bruger digitale medier. Formålet er, at I som forældre kan skabe en fælles dialog med jeres børn og skabe nogle gode rammer for brugen af digitale medier.

Det digitale børneliv anno 2023

At der indgår medier i hverdagslivet er i sig selv ikke noget nyt. Medier er altid blevet brugt i forskellige henseender, om det er briller, en skovl, Pokémonkort eller noget andet. Dog er de digitale medier anderledes rent teknisk, og så bruges de oftest også på andre måder end de “analoge” medier. Digitaliseringen giver med andre ord nogle nye vilkår i hverdagen, som børn og deres forældre må forholde sig til. Det betyder, at der i dag er andre ting på spil i børnelivet, end da vi selv var børn, fordi børnelivet rammesættes på en anden måde end tidligere.

Når forskere undersøger, hvorvidt disse digitale vilkår har en betydning for børns trivsel, skelner man sædvanligvis mellem sammenhæng og årsagssammenhæng. Med andre ord om brugen af digitale medier og mistrivsel optræder samtidigt, eller om brugen af de digitale medier fører til mistrivsel. I praksis vil der dog sjældent være tale om, at én faktor fører til børns (mis)trivsel, da det kan skyldes mange ting (2). Når der i dag bliver peget på de digitale medier, så skyldes det, at medierne medførte store ændringer i børnelivet gennem 90’erne, 00’erne og 2010’erne. Særligt indgår der en antagelse om, at telefonerne eller computerspil står i stedet for andre aktiviteter såsom leg, fysisk aktivitet, tid med familien eller søvn. Derfor er bekymringen, at fraværet af disse sociale og fysiske aktiviteter fører til mistrivsel (3).

Det er nok de færreste, der vil anfægte, at børn skal sove, lege, være fysisk aktive eller sammen med familien, da det selvsagt er vigtigt for barnets udvikling. Dog er det vigtigt at huske på, at det sjældent er så simpelt, at brugen af det digitale medie automatisk medfører, at barnet ikke kan deltage i trivselsfremmende aktiviteter. Det skyldes, at langt de fleste børn heldigvis ikke sidder helt passivt foran en skærm hele dagen, alene, uden kontakt til andre i et mørkt lokale. Hverken i skolen eller i fritidslivet. For børn kan godt lege, mens der er en skærm til stede, selvom ikke alle gør det. For børn kan godt være fysisk aktive, mens der er en skærm til stede, selvom ikke alle er det. Og børn kan godt skabe meningsfulde venskaber, mens der er en skærm til stede, selvom ikke alle gør det. Hvis den bruges ukritisk, så risikerer stå-i-stedet-for-logikken med andre ord at blive et lidt karikeret sort/hvid-billede, som ikke passer på de fleste børns hverdag.

Derfor skal vi også være varsomme med at behandle alle digitale medier som “det samme”. Dels fordi skærmen bruges i mange forskellige henseender, dels fordi der ikke er meget konsensus om, hvad skærmtid i det hele taget er (4). Når man kombinerer 1) den manglende forståelse for hvad skærmtid faktisk er og 2) at skærmene bruges forskelligt fra barn til barn, så risikerer man derfor at være på herrens mark, når man vil navigere i sit barns digitale liv. Betyder det, at vi skal være ligeglade med tiden brugt på medierne, og hvornår vi bruger dem? Naturligvis ikke.

Forstå de digitale medier i børnehøjde

Som voksne indgår vi ikke på lige fod med børnene i deres hverdagsliv. Vi har selvfølgelig en idé om, hvad der foregår i vores 13-årige barns liv, hvem barnet er sammen med, og hvad barnet går og laver. Vi har også selv været 13 år på et tidspunkt. Dog er det vigtigt at huske på, at vi ikke er 13 år anno 2023, hvor der er andre ting på spil, end da vi selv var børn. Når vi nu ikke kan skære hverken medierne eller børnene over en bred kam, så bliver vi derfor nødt til at starte et andet sted, hvis vi vil forstå, hvordan de digitale medier er med til at fremme (mis)trivsel. Vi må blive klogere på det enkelte barns livsverden ved at gå i børnehøjde. Det vil sige, at vi stiller os nysgerrigt på en ikke-fordømmende måde over for barnets digitale liv og forsøger at sætte os ind i, hvilke muligheder og begrænsninger medierne medfører.

Som tommelfingerregel kan vi overveje fire spørgsmål:

• Hvad bruger barnet mediet til? 

• Hvorfor er det vigtigt for barnet at bruge mediet?

• Hvordan indgår mediet i barnets liv?

• Hvornår indgår mediet i barnets liv?

Hvad bruger barnet mediet til?

Digitale medier kan bruges til rigtig mange ting. De har ikke kun forskellige tekniske muligheder, men de bruges også på en personlig måde af det enkelte barn. Det gælder, selvom der er tale om “samme” medie. TikTok kan bruges til at se videoer, til at lave videoer, eller til at følge rollemodeller. Fortnite kan bruges til underholdning  med klassekammerater, men det kan også bruges til konkurrence i e-sport. Undgå derfor at skære skærmen over én kam og gå i børnehøjde mhp. at blive klogere på, hvad jeres barn faktisk bruger mediet til.

Hvorfor er det vigtigt for barnet at bruge mediet?

Som voksne kan vi synes, at det er fjollet, at børn går op i likes, followers eller at have det nyeste computerspilsskin. At det virker fjollet for os ændrer dog ikke på, at det betyder noget for barnet at bruge tid på det digitale liv. Engagementet kan dog være forskelligt fra barn til barn. Måske spiller barnets idol professionelt e-sport, og derfor prøver barnet selv at blive bedre. Måske er der noget andet på spil. Forsøg her at gå med på barnets præmisser og spørg jer selv, hvad barnet oplever, at mediet “tilbyder”. Ikke kun teknisk (at tage billeder, kommunikere over chat osv.), men også mere generelt i barnets sociale liv.

Hvordan indgår mediet i barnets liv?

Når det samme medie kan bruges til forskellige ting, er det vigtigt at forholde sig til, hvordan mediet indgår i barnets liv. Nogle børn bruger f.eks. computerspil til at vedligeholde venskaber, mens sociale medier kan bruges til at etablere nye relationer. Computerspillet kan også være en interesse på lige fod med sport. Men for andre børn kan computerspillet bruges til at trække sig, fordi barnet har det svært. Måske oplever barnet at blive mobbet? Måske er computerspillet en livline til at kunne deltage i klassefællesskabet? Og måske er forældrene i gang med en skilsmisse? Hvordan mediet indgår i barnets liv hænger med andre ord i høj grad sammen med, hvad aktiviteten tilbyder fra barnets perspektiv.

Hvornår indgår mediet i barnets liv?

Når vi kigger på, hvornår mediet indgår i barnets liv, gælder det ikke kun skærmtiden eller tidspunktet på døgnet. Det gælder også i lyset af barnets liv i øvrigt. Måske spiller barnet computer derhjemme, når forældrene sidder og læser hver aften? Måske spiller barnet computer på samme tidspunkt som alle klassekammeraterne? Eller måske streamer et af barnets største idoler hver uge? Her forholder vi os med andre ord til, hvornår det bliver meningsfuldt for barnet at bruge mediet. Dertil forholder vi os til, hvornår barnet også oplever at være “inviteret” ind i andre aktiviteter og sociale sammenhænge, hvor mediet ikke indgår.

Gode digitale rammer?

Med guiden bliver det måske tydeligt, at børns digitale liv kan se ud på mange forskellige måder. Guiden er derfor heller ikke en standardiseret én-til-én-løsning til, hvordan de bedste rammer for brugen af digitale medier vil se ud for alle familier.

Spørgsmålene skal derimod muliggøre, at man som forælder kan få et indblik i, hvad der er på spil for barnet i den digitale hverdag. Hvis man ikke selv kan svare på spørgsmålene, så må man derfor indgå i dialog med barnet. Ellers bliver det svært at skabe en fælles forståelse og fælles regler, som giver mening for alle.

Prøv derfor at gå i børnehøjde og skab som familie nogle rammer og et sprog sammen, som alle kan følge og forholde sig til. Det kan ikke kun klæde jer bedre på til at tage snakken om mobilfri zoner i hjemmet, men det vil sandsynligvis også gøre det mere indbydende for barnet at tage de svære snakke med jer, hvis der er sket noget ubehageligt online.