For de vrede, unge mænd, som har en følelse af, at væreingen i samfundet, kan de digitale radikale fællesskaber, der afspejler den unges vrede, være et tillokkende ekkokammer at træde ind i. For her er der mulighed for at være nogen. Og for at have en stemme. Her kan man sige sin mening, og mærke hvordan den skaber resonans og møder opbakning.

Det digitale fællesskab kommer til at udgøre grundpillen i den unges livs-, verdens- og selvforståelse, og bliver et sted, hvor hans holdninger har værdi, og hvor han bliver set på som ligeværdigt medlem i stedet for et udskud. For ham er der ikke tale om et radikalt fællesskab. For ham er der tale om et fællesskab, der kan se verden som den virkelig er. Og kan se hvad der bør gøres, for at fixe den.

I forbindelse med samarbejdsprojektet Sårbar, vred og digital, er vi nu dykket ned i, hvilke personlige, sociale og psykologiske mekanismer, der er på spil, når unge mennesker bliver tiltrukket af radikale fællesskaber.

Behovet for (digitalt) fællesskab

Den vrede unge mand, kan føle sig som en samfundsmæssig taber, der ikke hører til nogen steder. Hans mangel på tilhørsforhold kan skabe et behov for fællesskab, som han ikke får opfyldt i den fysiske verden, som følge af hans kejtede facon og ofte drastiske udmeldinger. Han ses af andre som manglende en positiv social identitet, men ifølge ham selv, er det de andre, der er forkert på den.

Når den vrede unge mand ikke får opfyldt sit behov for fællesskab i den fysiske verden, bliver den naturlige reaktion at søge mod online fællesskaber. Det er dog ikke et hvilket som helst fællesskab, der kan bruges. Derimod skal det være et fællesskab, der godkender den unge, og dennes sociale identitet, som et positivt aktiv for fællesskabet, modsat den ofte negative sociale identitet, som den unge har i øvrige sammenhænge i den fysiske verden. Det skal være et fællesskab, hvor man samles om vreden, og hylder den vrede mand på bekostning af andre. Det skal være et fællesskab, hvor man samles om, at “vi har ret, de andre tager fejl og nu skal vi vise dem.”

Fælles for de vrede, unge mænd er ofte en frustration over samfundets indretning og en følelse af, at blive diskrimineret i forhold til fordelingen af goderne i samfundet. Samtidig har de vrede, unge mænd ofte en oplevelse af, kun at have ineffektive midler til rådighed til at udtrykke deres holdninger om dette. Her kan det digitale fællesskab fungere som pusterum og talerør for den unge, og som et sted, hvor hans holdninger er valide og bliver taget alvorligt.

Holdninger og handlinger

Men det, at den unge har ekstreme holdninger er ikke nødvendigvis det samme som, at han er ekstremist eller er radikaliseret. Nogle mennesker besidder holdninger, som af samfundet ville karakteriseres som ekstreme eller radikale, men det gør dem ikke nødvendigvis til ekstremistiske eller radikaliserede mennesker. Hvorvidt man er radikaliseret afgøres af, hvad man gør med sine holdninger. Handler man på dem? Er de rammesættende for, hvordan man lever sit liv? Påvirker de den måde man taler på, og den måde man henvender sig til andre på? Eller ulmer de under overfladen, uden for alvor at komme til udtryk i det fysiske møde med andre mennesker?

Den vrede unge mand kan i sit digitale ekkokammer give udtryk for voldsomme holdninger, og til tider også ytre ønske om at handle på disse. Men det er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at han gør alvor af sine ytringer. For nogle er ekkokammeret et sted at dyrke de voldsomme holdninger, og samtidig opfordre og opildne til handling. For andre er ekkokammeret en mulighed for at finde fællesskab omkring sine holdninger, uden ønske om at handle på dem. For andre igen er det digitale ekkokammer en mulighed for at få afløb for sin vrede, uden man nødvendigvis deler de holdninger, der hersker i fællesskabet, og uden at forvolde fysisk skade på andre.

Radikalisering eller naturlig nysgerrighed?

Så hvordan afgør man, om det den vrede unge mand giver udtryk for, er faktiske, reelle holdninger, som vedkommende ønsker at handle på, om det er faktiske, reelle holdninger, som vedkommende ikke har nogen intentioner om at handle på eller om det “bare” er varm luft og en måde at få afløb for sin vrede, uden der ligger faktiske, reelle holdninger bag?

Det er helt naturligt, at unge mennesker søger grænser og socialiserer i forskellige arenaer, som en del af deres identitetsudvikling – også selvom disse grænser og arenaer falder under den af samfundet bestemte kategori “radikalisering”. Denne naturlige nysgerrighed må for alt i verden ikke kriminaliseres, men samtidig skal der være en opmærksomhed på, om den unges adfærd bliver afvigende fra en sund og naturlig udvikling. Afgørelsen kan i sig selv være svær nok at træffe, og tilføjer man elementet “digital kommunikation”, hvori det er nemt at krydre sin holdning med lidt ekstra hårde ord, bliver billedet endnu mere mudret.

Igennem en større dataindsamling, foretaget af vores samarbejdspartner Seismonaut, er det blevet klart, at der ikke kan trækkes nogen direkte linjer, eller drages nogen lineære konklusioner mellem digital adfærd og radikale handlinger. Desværre, ville nogen måske sige, da det betyder, at vi ikke har opskriften på den vrede, digitale, unge mand, der er i risiko for at blive radikaliseret.

Men vi har en stor vidensbank om fænomenet “vrede, digitale, unge mænd”. Denne vidensbank kommer til at danne grundlaget for udviklingen af indsatser, der har til formål at skærpe opmærksomheden på, og kvalificere håndteringen af, de vrede, digitale, unge mænd, der er i risiko for at blive radikaliserede. Dette kan du læse mere om i kommende skrivelser. Du kan også tilmelde dig nyhedsbrevet, hvor du kan få indblik i, hvor langt vi er nået i projektet, hvad vi arbejder med, og hvor vi er på vej hen.

Projektet er støttet af @lliancen, som er et partnerskab mellem PET, Medierådet for Børn og Unge, Børns Vilkår, Dansk Ungdoms Fællesråd, Skolelederforeningen, Efterskoleforeningen, Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet (STUK) og Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme (NCFE) Partnerskabets formål er at udvikle, støtte og drive initiativer og projekter, der kan bidrage til at styrke børn og unges modstandsdygtighed over for radikalisering. Læs mere her.

Digital trivsel Radikalisering