Digitaliseret indsats mod radikalisering blandt unge er et nyt projekt, som startede januar 2012. Formålet er at begrænse radikaliseringen af unge, understøtte eksisterende rådgivende tilbud og samtidig give de unge reelle digitale alternativer og modbilleder gennem information, brugerinddragelse og debat. Det sker via udbygning af vores digitale rådgivning for unge på cyberhus.dk , hvor en gruppe ungeredaktører, under vejledning af pædagogisk ansatte, igangsætter og moderer debatter, blogs og temasider.

Den primære målgruppe er unge, der er i risiko for at blive hvervet og radikaliseret. Den sekundære målgruppe er subkulturelle unge defineret som kriminelle bandemiljøer som pigebander og rockerbander, radikale religiøse grupperinger, yderligeregående politiske grupperinger og øvrige subkulturer defineret af bestemte strukturer, retningslinier og handlingsmønstre.

Der er tale om nichegrupper fordelt over hele landet, dog med hovedvægt på Aarhus Kommune, der understøtter med fysiske rådgivnings- og informationstilbud i lokale miljøer og implementering i forhold til andre integrationsprojekter.  Netop det tætte samarbejde med Aarhus Kommune og en sammenhængende indsats vedr. forebyggelse af diskrimination og radikalisering er projektets styrke.

 

 

Projektets formål er, at der via en tidlig indsats og inddragelse af unge fra målgruppen, skabes modbilleder og alternativer, der kan begrænse radikaliseringen af unge og samtidig give dem reelle digitale alternativer til misinformation og ekstremistiske budskaber.

Det langsigtede mål er, at der gennem inddragelse af unge, der får frihed til at blogge og debattere, igangsættes en deltagelsesdemokrati proces, der forhåbentligt kan udvikle et samarbejdsdemokrati blandt de unge, så det i højere grad bliver muligt at skabe modpoler til misinformation og ekstremistiske budskaber.

Projektet sker i tæt samarbejde med Aarhus Kommune, Videncenter for Sundhed & Trivsel, Det Tværgående Områdesamarbejde /SSP Lokalråd Aarhus, og er støttet af Social- og indenrigsministeriet.

 

Fakta-boks om projektet

Målgruppe:
Unge, der er i risiko for at blive hvervet og radikaliseret. Den sekundære målgruppe er subkulturelle unge, defineret som kriminelle bandemiljøer som pigebander og rockerbander.
Projektets formål:
At der via en tidlig indsats og inddragelse af unge fra målgruppen, skabes modbilleder og alternativer, der kan begrænse radikaliseringen af unge og samtidig give dem reelle digitale alternativer til misinformation og ekstremistiske budskaber.
Redskaber:
Ung-til-ung blogs, online rådgivning, online debat og temasider. Bevidst SEO.

]]>

Radikalisering