Hvordan påvirker chatbots og influencere mig? Opdateret undervisningspakke klar til skolestart
Tendenser, teknologi og dilemmaer i børn og unges digitale liv forandrer sig hele tiden. Derfor opdaterer Center for Digital Pædagogik løbende indholdet i undervisningspakke med digital og demokratisk dannelse til folkeskoleelever.
Kan en chatbot være en rigtig ven?
Hvordan påvirker det mig, når jeg spejler mig i influencere?
Hvad er den gyldne regel, hvis jeg gerne vil undgå at blive snydt af misinformation, en hacker eller en svindler?
Og hvordan skal jeg reagere, når jeg er vidne til noget ubehageligt online?
Det er nogle af de centrale spørgsmål og dilemmaer, som er vigtige at tale med børn og unge om netop i denne tid.
Derfor har vi i Center for Digital Pædagogik i forbindelse med starten på det nye skoleår opdateret vores plug-and play undervisningspakke til folkeskoler og kommuner, ‘Dit Liv på Nettet’.
Materialet har fået fornyede temaer, øvelser og cases. Om blandt andet AI, kritisk tænkning og sikkerhed, balance og sundhed, ansigtsløs kommunikation, spejling online, ubehagelige oplevelser, identitet og idealer.
Digital og demokratisk dannelse er afgørende, når vi gerne vil bidrage til sunde liv for børn og unge. Derfor er vi superglade for, at mere end halvdelen af landets kommuner i dag bruger ‘Dit Liv på Nettet’.
Hør mere om konceptet og find materialer målrettet specifikke klassetrin lige her: https://cfdp.dk/dlpn-page/min-kommune/?kommune=27468
Hvis du vil sætte et par ord på din feedback, vil det hjælpe os rigtig meget til at forbedre vores indhold.