De grelleste eksempler på den nye radikaliseringer er endnu forbeholdt udlandet: Toronto i april 2018, Florida i februar 2018Aztec High School i december 2017 og Isla Vista i maj 2014, er bare et udvalg af de terrorangreb som har haft deres udspring i digitale hadgrupper.

I de fleste tilfælde har det anonymiserede 4Chan fået en stor del af skylden, det er en misforståelse. 4Chan er en åben, anonym og (mestendels) umonitoreret samling fora, som bliver brugt i en myriade af forskellige sammenhænge. Siden blev oprettet i 2003 som et fristed på nettet for mennesker til at diskutere anima og manga (hhv. japanske animationsfilm og tegneserier), men voksede hurtigt til at blive et fristed for mange forskellige nørdede subkulturer. Når ét forum blev en paraplysamling for flere løst relaterede hobbyer og interessefelter i yderkanten af det sædvanlige popularitetsspektrum, var det et udtryk for, at det ofte store overlap mellem outrere og “mærkelige” fællesskaber. Mange læsere så ofte anime, spillede mange computerspil, interesserede sig for samme historiske perioder m.v. 4Chan blev således i midten af 00’erne samlingssted for de nørder som i egen opfattelse ikke følte, at deres interesser, hobbyer og livssyn kunne rummes af andre mindre diskussionsfora eller de dengang voksende sociale medier.

4Chan har plads til alt det ‘mærkelige

Netop selvforståelsen af, ikke at kunne rummes i de gængse digitale sociale cirkler er stadig en kerneværdi hos 4Chan; den næsten ikke-eksisterende monitorering overfor de stigende grænser for indhold, ytringer og værdier på Facebook, Twitter, Instagram og Reddit gør, at stadigt flere brugere søger et helle fra den politiske korrekthed og snæversynethed nogle mener hersker på resten af nettet.

Kvindehad og klassekamp

4Chan er inddelt i syv forskellige kategorier eller kapitler, som hver især rummer alle sitets subfora. Under kapitlerne Japansk Kultur, Computerspil, Interesser, Kreativitet, Andre, Diverse (NSFW), 18+ (NSFW) gemmer der sig et utal af mere eller mindre konkret rettede fora. -NSFW er en forkortelse for Not Safe For Work og dækker over billedet det ikke vil være tilrådeligt at åbne på arbejdscomputer eller arbejdsplads, oftest grundt seksuelt indhold. De mest populære er /b/ og /pol/, det hhv. åbne forum (i daglige tale ‘random’), og dets politiske afdeling. På /b/ er ordet fuldstændig frit, og det gælder primært om at dele indhold som fanger opmærksomheden iblandt de tusindvis af indlæg der deles hver dag; derfor vil det typisk være stødende, chokerende eller seksualiseret indhold. /b/ er samlingsstedet for alle brugerne på tværs af fora – her mødes alle de forskellige særinteresse og subkulturer til rå og ‘random’ snak. På /b/ er bl.a. Anonymous-bevægelsen, anti-scientology-gruppen ‘Project Chanology’ og masser af mere eller mindre humoristiske memes  og internet-trends opstået, heriblandt lolcatspedobear, og ‘rickrolling’. Tilsvarende har /pol/ lagt serverplads til flere politiske bevægelser, i forskellige grader af seriøsitet – blandt andet den amerikanske Alt Right-bevægelse som assimilerer udtryk fra både den neonazistiske bevægelse og ultra-liberalismen, og har været en stor del af den amerikanske præsident Trumps vælgerbase og aktivistmiljø. I CfDP’s nye projekt vil vi blandt andet afdække den kvindehadende og voldsparate incel-kultur, som også er vokset ud af 4Chan’s forskellige fora.

I incel-kulturen er voldtægt ikke kun tilforladeligt, men ofte endda tilrådeligt eller ligefrem en pligt.

I incel-bevægelsen (INvoluntary CELibate, de ufrivilligt cølibate) tænker man sig selv som afskåret fra seksuel opmærksomhed fordi kvinderne har valgt én fra, til trods for, at man er sådan en god fyr. I kvinderne bevidste fravalg af ‘good guys’ og aktive tilvalg af fyre af en helt særlig type (muskuløs, stærkt kæbeparti, penge) skabes der en ubalance i samfundet hvor incels kues og benægtes noget man – i deres hoveder – har ret til. Derfor er en omfordeling af (den seksuelle) rigdom (man læser Marx som en hvis herre læser Biblen) ikke kun nødvendig for samfundets overlevelse, men også en pligt, i retfærdighedens navn. Tanken om, at omfordelingen bør foregå ved politisk indgreb eller folkestyret voldtægtskultur, dyrkes i tandem med et uendeligt had til kvinderne (som i den Marxistiske forståelse besidder al valutaen (sex) men nægter folket (incel) den), i kroge af 4Chan, og udtryk fra incel-kulturen er en del af den omgangstone der hersker på hele sitet. På lige fod med incel er den ultra-liberale og nazistisk inspirerede alt-right-bevægelse også en stor del af kammertonen; fælles for de to er, at sproget styres af mange udtryk for “os” og “dem”, og bærer en rettethed mod at starte revolutionen som ændrer (eller redder) verden. 4Chan har ikke disse aggressions-revolutioner som mål, men tillader dem på siden i et udtryk for den ytrings- og tankefrihed der er omdrejningspunktet i de virtuelle sammenslutninger.

Regler eller ej?

De eneste regler i de populære internetmiljøer er, at indlæg og billeder ikke må bryde gældende amerikansk lovgivning, samt at deltagere er over 18, foruden en række subfora-specifikke retningslinjer. Når 4Chan alligevel bliver arnested for mange diskussioner, indlæg og bevægelser som ligger udenfor det normalt acceptable område, handler det også om, at 4Chan er svært tilgængelig og har en brugerflade som slet ikke er i samme liga som Facebook, Twitter, Instagram og Reddit ifht. lækkerhed. Selve det at blive fast bruger kræver en grad af teknologiforståelse, og fremmedgørelse fra normale fora – for hvis man bare ville diskutere Ronaldo vs. Messi, eller høre hvilken omgang backbling til Fortnite der var fedest, kunne man fint have fungeret på Facebook og Instagram sammen med “alle de andre”. Når man opsøger 4Chan og lægger sig an på at overkomme den håbløse brugerflade og de mange (!) uskrevne regler om slang, humor og verdenssyn, er det i høj grad også et udtryk for at man ikke føler sig hjemme iblandt “alle de andre” og derfor vælger at tolerere nogle af de voldsomme tendenser, i bytte for at blive en del af den enormt fasttømrede gruppe som brugerne anser sig selv for.

Alt-Right finder flere og flere bannerførere, her Donald Trump, Richard Spencer og Milo Yiannopoulos.

4Chan har ikke noget erklæret mål om, at hverken være grænsesøgende, voldsforherligende eller ekstremt, men har dog et mål om at tillade brugerne at være det. Den helt centrale frihedsværdi koblet med en gængs brugeropfattelse af ikke at passe ind i normsfæren gør, at der hurtigt bliver meget højt til loftet ifht. hvad man kan tillade sig, samt en lynhurtig “os-mod-dem”-forståelse af verden. Følelsen af isolation, det stærke men vagt definerede tilhørsforhold og en selvforståelse som “mærkelig” (eller nørdet) kan skabe en kogende smeltedigel hvorfra had, antagonisme og enormt aggressiv retorik nemt kan skylle ud i resten af verden.

Er 4Chan bare de nye nørder?

Det er langt fra alle ‘nørder’ som finder en plads i 4Chans forumkultur – langt de fleste finder den nørdede sparring, humor og diskussion de har brug for, i dedikerede nørd-fora. Der er ingen kobling imellem f.eks. computerspilskulturen og 4Chan, ej heller en naturlig transition fra computerspil og videre ud på hverken /b/, incel-miljøet eller alt-right-bevægelsen. 4Chan-brugere er hjemmevante i digitale miljøer og virtuelle fællesskaber, og derfor ofte også vil have andre internet-baserede eller formidlede hobbyer, men i takt med, at stigmaet om computerspillere er blevet afviklet over de seneste år, ses der ingen digital isolation eller kulturel forråelse som naturligt udløb af computerspilskulturen
Den udvikling der derimod ofte opleves er, at mange isolerede unge mænd finder trøst, fællesskab og formål i computerspillene, når de føler sig afvist eller misforstået af de ‘oplagte’ ungdomsfællesskaber; klassen, ungdomsklubben o.lign. Computerspillet kan blive det forum hvori den unge finder formål, etablerede hold, fællesskaber og hvor man ydermere 100% kan styre hvilken verden man agerer i. Handler det om en prosocial rettethed mod verden, om spillets tekniske eller historiske aspekter, vil der altid være mange dedikerede fora som byder sig til, men når snakken for et fåtal styres mod en foragt eller et had for “de andre” (typisk ikke-spillerne, ikke-nørderne) vil de fleste fora blokere eller undsige sig den pågældende bruger: Langt størstedelen af computerspillere forstår sig selv som forankret i ikke kun den virtuelle verden, og derfor også som havende et ansvar for “de andre” som isolerede unge kan rette deres vrede mod.

Vi skal ikke være bange for hverken nørden eller computerspilleren.

Det er således ikke nørd-interesserne eller den digitale mestring der skubber unge mænd over i en grænsesøgende forumkultur. Det er sårbarheden, isolationen og afskåretheden fra de normale fællesskaber som kan skabe en vrede rettet mod “alle de andre”, som rodfæstes i et stort digitalt fællesskab hvor alt er tilladt, og alle de som ikke er en del af klubben er dummere, ringere og mindre værd, end de som er.
Der findes mange unge som ikke føler sig tilstrækkelige i ‘normale’ sociale settings, meget få af dem ender i radikaliserede fællesskaber. De unge vi i CfDP’s nye projekt arbejder med, er de som retter sårbarheden og isolationen fra ‘det normale’ til en frustration og vrede mod samme. De unge som skyder skylden for deres sociale slagside, manglende seksuelle aktivitet, ensomhed eller personlige ulykke på resten af verden, forsværger sig ansvaret for egen udvikling og retter harmen og ønsket om hævn udad.

Farlig frigørelse

Det er en naturlig del af en pubertær frigørelse at søge grænserne og skubbe til normerne. Både i forhold til hvor mange tarvelige guldøl og sure shots man kan drikke, men også de dyrkede holdninger, kulturer og forbilleder. Man ønsker at forarge og fremprovokere en reaktion i den verden som er så svær at betvinge normalt. Jo mere magtesløs man føler sig i de stærkt styrede rammer i skolen, det sociale liv, familien og hobbyerne, desto mere kan man have lyst til at slå op i banen og sparke til alt det etablerede. Normalt gribes teenage-udviklingen af opmærksomme forældre, dedikerede pædagoger og ansvarstagende voksne – når man sætter sig bag rygeskuret og snakker dumt om “de andre”, kvinderne som er nærige med opmærksomheden eller hele resten af samfundet, bliver det hørt fordi man snakker højt, og når man baldrer en rude i ungdomsskolen bliver man opdaget og får en skideballe. Når oprøret digitaliseres er det svært at opdage, for de færreste voksne – forældre eller fagpersoner – føler sig klædt godt nok på, til at udfodre de unges digitale tilhørsforhold. Man diskuterer ofte skærmtid, ikke skærmkvalitet.
Når man føler sig sat udenfor de klassiske fællesskaber, og endda også er “for meget” til de gængse digitale, så kan man finde plads på 4Chan. I takt med, at man bruger mere og mere tid på at afsøge sin nye digitale hjemmebane går tiden ofte fra de arenaer hvor man har lidt mangt et nederlag og ikke just er tændt på at opsøge hvad der nok bare er endnu et. Jo mere man indlader sig på 4Chans fællesskab desto mere giver man køb på den dannelse der er med i bagagen hjemmefra, og derfor tillader man det grænseoverskridende indhold, måske man endda dyrker det som en vej længere ind i selskabet.

Det sker også i Danmark

Vi ved, at aggressive retorik og de grænsesøgende fællesskaber også har slået rødder i Danmark. -Selvfølgelig. Dansk ungdomskultur er ikke frisagt isolation eller ulykkelighed. Vi ved at kvindehadet, anti-semitismen og voldsforherligelsen også er en del af det verdensbillede mange danske unge tilbydes. Når Danmark indtil videre har været forskånet angreb i samme skala som de tidligere opremset, handler det i høj grad om det fagpersonale der er så dygtigt til at gribe de unge på vej ud ad “det normale”, og de forældre som tør følge med deres børn ud på nettet, foruden en uendeligt meget strammere våbenlovgivning, end i de lande hvor de værste angreb finder sted. I Danmark har man både rykket grænse for det impulsive angreb, og man fanger flere unge på vej “væk”.

4Chan’s stærke retorik er en stor del af hverdagskulturen.

Men vi har retorikken, isolationen og hadet imod “de andre”. Hos Center for Digital Pædagogik ser vi det som et ansvar for ungdomskulturen at forstå den. Vores projekt handler ikke om at danne grobund for et forbud mod 4Chan eller andre digitale fællesskaber. Vi vil forstå den menneskelige udvikling som gør, at nogle børn og unge føler at de ikke kan rummes iblandt deres jævnaldrende, og hvordan sårbarheden udvikler sig til en vrede og et had. Det er ikke vores ansvar at bekæmpe digitale kulturer, men vi er forpligtet på at forstå den altopslugende ulykkelighed der overtager nogle unge menneskers verdensbillede.

Projektbeskrivelsen kan læses her: https://cfdp.dk/saarbar-og-vred-mand-soeger/

Digital trivsel Radikalisering