Hvad skal DU vide om Stikbold!?

Vi har her samlet de vigtigste detaljer, du som unge-fagperson kan bruge i dit pædagogiske gaming-arbejde med spillet.

  • Koordinering og reaktionsevne (ved højt tempo i kampe)
  • Strategi (undgå forhindringer og ram modstandere)
  • Relationsdannelse (multiplayer-version)
  • Fællesskab (multiplayer-version eller ved at spille historie-delen parallelt)
  • Samarbejde og kommunikation (når der spilles som hold i multiplayer)

Stikbold! er et simpelt og sjovt spil, som egner sig til børn og voksne i alle aldre. Spillet byder på alt fra stikboldkampe med humoristiske indslag, som en hotdogsælger eller klingende fan på banen, til håndboldkampe eller battles mod skøre bosses.

Spillet er nemt at lære, og både regler og handling er lette at forstå.

Undervejs er det muligt at tilføje computerstyrede spillere med forskellige sværhedsgrader.

På PC er det kun muligt at spille multiplayer gennem remote control play, som forudsætter, at man har en controller, der kan tilsluttes computeren. Til gengæld er spillet et stærkt bud på et sjovt og trygt co-op spil til Playstation, Xbox eller Switch – og et godt alternativ eller supplement til de klassiske titler, som børnene allerede kender.

Stikbold! foregår i et højt tempo, som både udfordrer og styrker spillerens evne til at tænke og reagere hurtigt, koordinerer og lægge strategi.

Stikbold! er et humoristisk og trygt alternativ til andre skydespil, fordi indholdet er legende og skørt.

Spilles der i multiplayer-version, er det både muligt at spille med og mod hinanden, og spillet inviterer derfor både til samarbejde, kommunikation og konkurrence.

Som voksen er det din rolle at hjælpe barnet til at være vedholdende, turde lave fejl og prøve igen.Spilles spillet som multiplayer, er det vigtigt, at du som voksen er til stede til at løse eventuelle konflikter og eventuelt hjælpe med at lave retfærdige og meningsfulde hold, som tager udgangspunkt i børnenes forskellige erfaringer med gaming og de sociale dynamikker i børnegruppen.
Du skal derudover sikre dig, at konkurrencer er motiverende og sunde for alle deltagere.

At spille multiplayer på PC kræver remote control og forudsætter, at man har en controller, som kan tilsluttes computeren. I praksis kan det både skabe bedre forudsætninger for deltagelse, da det ofte er lettere at lære at benytte controller, mens det på samme tid skaber en ubalance mellem spillerne, da enkelte controls kan være lettere at mestre enten på controller eller tastatur/mus.

Stikbold!

Hvordan ser det ud?

Hvordan har vi vurderet spillisten?

Spillene er afprøvet og testet af eksperter fra Center for Digital Pædagogik. Vi har blandt andet kigget på, om spillene kan bidrage til fællesskabet, hvor nemt det er at lære spillene og om spillet fx er uhyggeligt, blodigt eller voldeligt. Derudover har vi haft et vågent øje for, om der er uetiske forretningsmodeller eller mulighed for at kommunikere med fremmede i spillet. Sidst men ikke mindst er spillene testet sammen med børn og unge.

Er du nysgerrig på at læse mere om spillisten, og hvorfor du skal bruge pædagogisk gaming i din praksis?