
Guide til anvendelse af materialet.
Videofortællinger om digital dannelse behandler forskellige aspekter om unges digitale liv og dannelse. Materialet indeholder otte tematiske videoer med tilhørende øvelse(r), som hver især kan afvikles på én enkelt lektion. Videoerne kan også køres igennem som et forløb. Materialet er i særlig grad henvendt til elever, som har brug for eller gavner af en differentieret undervisning, idet de tilhørende øvelser består af forskellige praktiske aktiviteter. Til hver video hører en vejledning med beskrivelse af tilhørende øvelse.
Se introduktionsvideoen til venstre for at blive klogere på, hvordan du kan bruge materialet i din undervisning.
God fornøjelse!
Tema: Billedmanipulation- og redigering, samt billeddeling
Formålet med denne video og tilhørende øvelser er at få eleverne til at reflektere over moralske perspektiver i forbindelse med billeddeling, samt hvor grænserne går for redigering og manipulation af billeder.
Tema: Ulovlig deling af intimt indhold
Formålet med denne video og tilhørende øvelse er at få eleverne til at reflektere over hvem, der har ansvaret, når intime billeder og videoer deles ulovligt uden samtykke, og hvad man kan gøre for at stoppe delingen
Tema: Anonymitet i digitale fællesskaber
Formålet med denne video og tilhørende øvelse er at få eleverne til at reflektere over, hvad det indebærer at være anonym på nettet, digitale fællesskaber, og hvor grænsen går mellem sjov og alvor, når man kun har skriftsprog at forholde sig til.
Tema: Kønsdiskrimination og hårdt sprog i gaming
Formålet med denne video og tilhørende øvelse er at få eleverne til at diskutere hårdt sprog og diskrimination i gaming, og at få dem til at reflektere over, hvorfor piger og drenge nogle gange behandles forskelligt i gamingmiljøer.
Tema: Skærmtid og balance
Formålet med denne video og tilhørende øvelse er at få eleverne til at reflektere over, hvordan de bruger deres tid til dagligt, og om de bruger tiden, som de gerne vil.
Tema: Snyd og svindel i online handler
Formålet med denne video og tilhørende øvelse er at give eleverne viden ift., hvordan de bedst muligt kan sikre sig mod at blive snydt ved handel med digitale værdier og varer i for eksempel computerspil.
Tema: Grænser i (digitale) fællesskaber
Formålet med denne video og tilhørende øvelse er at få eleverne til at reflektere over egne grænser i fællesskaber, og hvorfor det kan være svært at sige fra over for flertallet, når man samtidig ønsker at være en del af fællesskabet
Tema: Deling af privat indhold og eksklusion
Formålet med denne video og tilhørende øvelse er at få eleverne til at reflektere over, hvad de deler og skriver om andre på sociale medier, og hvad der sker, og hvordan det kan opleves, hvis man bliver holdt uden for en gruppe eller bagtalt af andre online.
Har du spørgsmål til materialet?
Har du spørgsmål til brugen af materialet, eller oplever du tekniske udfordringer?
Kontakt:
Jonas Ravn
Mob: 22302091
Mail: jonas@cfdp.dk