TEMA: Risikoadfærd online

Inspiration til samtaler med unge om onlineliv

Unges liv online kan virke utilgængeligt, men ofte er det nok at spørge nysgerrigt ind for at få mere at vide. Find inspiration til, hvad du med fordel kan interessere dig for, hvis du er blevet bekymret.

Børn og unges onlineliv skal tages alvorligt – både når det handler om positive betydninger og negative konsekvenser. Hvis vi vil forstå unges onlineliv, også der hvor det bliver bekymrende, er vi nødt til at forstå den positive værdi, fordi den for de unge ofte vejer tungere end de negative konsekvenser.

Inspirationsspørgsmålene, som du kan læse om her, kan bruges bredt til at åbne samtaler med unge om deres onlineliv. Samtidig er spørgsmålene særligt udvalgt med henblik på, hvad man som fagperson kan være interesseret i at komme nærmere, hvis man har en konkret bekymring. Undgå uanset hvad, at det bliver et forhør, der hos den unge puster til fornemmelsen af udgrænsning fra fællesskaber eller manglende forståelse for de bevæggrunde, der kan ligge bag adfærden. Den unge må ikke ende med at have en oplevelse af, at åbenheden kvitteres med afstandtagen og sanktioner. Bevar en oprigtig nysgerrighed for den unges oplevelser samtidig med, at du får afsøgt dine egne spørgsmål. Derigennem kan samtalen mellem dig og den unge få værdi for jer begge.

Værdi for dig som fagperson

  • Du får mulighed for at få indsigt i hvilke platforme, fora og miljøer, den unge deltager i. 
  • Du får indblik i den unges motivation for at deltage i konkrete fora og miljøer. 
  • Du får en fornemmelse af kontekst, der kan rammesætte din oprindelige bekymring.

Værdi for den unge

  • Den unge får mulighed for at reflektere over egen adfærd, herunder større forståelse for egen motivation og følelsesmæssig tilstand rundt om adfærden.
  • Den unge får indblik i andres syn på adfærden, herunder hvordan det kan fremstå bekymrende eller risikofyldt, hvis fællesskabet for eksempel kræver, at den unge tager del i den bekymrende adfærd eller udtrykker bestemte værdier. 

Inspirationsspørgsmål

Du skal selv omformulere inspirationsspørgsmålene, så de falder naturligt i den måde, som du og den unge almindeligvis samtaler. Selvom det specifikt handler om unges onlineliv, er hele din pædagogiske værktøjskasse lige så effektiv og relevant her. Begynd med at spørge ind til den unges onlineliv helt generelt. Du kan eventuelt spørge, om den unge vil vise dig noget sjovt eller interessant – eller hvem, der er deres yndlings-content creator/influencer og hvorfor de godt kan lide dem. Når samtalen er etableret, kan du begynde at afsøge de aspekter, du har brug for at få bedre greb om. Inspirationsspørgsmålene er delt op i fire grupper:

  • Spørgsmål, der handler om effekterne af onlineadfærden – for eksempel om man har ændret syn på sig selv og andre.
  • Spørgsmål, der handler om basale informationer om, hvor den unge er til stede online, hvad den unge laver osv. 
  • Spørgsmål, der handler om motivationen for at bruge tid på bestemt indhold eller i bestemte fora.
  • Spørgsmål, der handler om den måde, man indgår i onlinefællesskaber – for eksempel om man er anonym, aktivt deltagende og relationsskabende. 

Inspirationsspørgsmålene er tænkt i samspil med refleksions- og samtaleværktøjet URO. Spørgsmålene hjælper med at afdække nogle af de aspekter af den unges onlineliv, du har behov for at kende til, når du skal kvalificere din bekymring med URO. Det kan også være, at du allerede har brugt værktøjet og derigennem blevet opmærksom på, at du har brug for at undersøge den unges motivation nærmere. På den måde kan du som fagperson trække på de to værktøjer skiftevis. 

Fokus under samtale

Under din samtale med den unge kan du med fordel have fokus på følgende punkter.

Hav den unges perspektiv i fokus

For dig er motivationen for samtalen din bekymring, men det vil det formodentligt sjældent være for den unge. Anerkend, at der fra den unges perspektiv kan være positive effekter ved adfærden såsom fællesskab.

Vær derfor indledningsvist nysgerrig på, hvad den unge oplever som spændende, engagerende, energigivende og generelt positivt ved sin onlineadfærd. Det giver indsigt i, hvad der motiverer den unges adfærd, og et mere nuanceret perspektiv på din bekymring. At begynde med at spørge ind til det positive kan desuden bidrage til at skabe en mere åben, tillidsfuld og konstruktiv atmosfære. 

Konkretisér din bekymring

Hvis du er klar til at dele din bekymring med den unge, efter du har været nysgerrig på den unges perspektiv, kan du konkretisere mulige negative effekter i forhold til trivsel og demokratisk dannelse som modspil til det positive. Det kan være værdifuldt for den unge at opdage nye perspektiver på sin adfærd gennem samtalen.

Dine perspektiver kunne give den unge en opmærksomhed på, hvorvidt deltagelsen i bestemte fællesskaber og aktiviteter kræver, at den unge er nødt til at være og opføre sig på en bestemt måde. For eksempel ved at give udtryk for bestemte værdier, som egentlig konflikter med de grundlæggende overbevisninger og grænser, som den unge normalt ville tilskrive sig. Måske er der en bagside, som den unge ikke selv er opmærksom på.

Vær opmærksom på dine formuleringer

Forsøg at stille åbne frem for lukkede spørgsmål. Hvis du stiller åbne spørgsmål som “Kan du fortælle mere om, hvorfor det er så fedt at …?” eller “Hvordan påvirker det dig, når …?”, inviterer du til, at den unge kan nuancere sine svar, og samtidig tage mere ejerskab i samtalen. Åbne spørgsmål stiller krav til den unges deltagelse, fordi de sjældent kan besvares med et simpelt ja eller nej. Det kan selvfølgelig udfordre nogle unge.

Mere lukkede spørgsmål som “Er det fedt, fordi …?” eller “Får du god energi af at …?” kan være mere trygge at starte ud med for unge, der ikke oplever sig selv som nogen, der er gode til at forklare, eller som oplever det som sårbart selv at nuancere. Det kan også nogle gange være en hjælp at benytte skalaspørgsmål. For eksempel “På en skala fra 0 til 10, hvor fedt er det så at være en del af dét forum?”. En god balance mellem åbne og lukkede spørgsmål kan ofte være en fordel.

Enkelte ord kan have stor betydning. Særligt i en samtale, hvor der ikke altid er overensstemmelse mellem dine og den unges perspektiver. Hvis du siger “Jeg kan godt følge det, du siger, men …”, kan det nemt opleves som en devaluering. Siger du i stedet “Jeg kan godt følge det, du siger. Samtidig …”, kan du både give udtryk for din forståelse for den unges perspektiv, og på samme tid bringe dit perspektiv på banen, så de to står som ligeværdige.

Overvejelser før samtale

Før du spørger ind til onlinelivet hos en ung, du er bekymret for, kan du med fordel overveje en række forhold, som også vil gøre sig gældende, hvis I skulle have en god snak om et helt andet emne. 

Er du den rette til at tage snakken?

For nogle unge kan relationen have mindre betydning, mens det for andre er helt afgørende for, om de kan eller vil deltage aktivt i samtalen. Gør dig derfor tanker om, hvilken betydning relationen kan have for den unge. Har I tidligere haft lignende snakke, eller er der andet, der indikerer, at den unge er tryg ved netop dig? Er der tale om en ung, som du ikke har speciel god kontakt til, kan det give mening at overveje, om du har en kollega, der har bedre forudsætninger for at få en god dialog.

En dialog over tid

Måske er der mange aspekter af den unges adfærd og de faktorer, der motiverer adfærden, som du gerne vil blive klogere på. Opstil realistiske forventninger til, hvor langt I kan komme i en enkelt samtale, og tænk eventuelt dialogen mellem jer som én, der kan brydes op i flere mindre snakke over tid. 

Hvor og hvordan skal samtalen foregå?

Planlægger du samtalen, så den unge ved, at I lige skal have en snak på et tidspunkt, eller lader du den opstå naturligt? For nogle kan det være rart at kunne forberede sig, mens det mere uformelle ved en “naturligt opstået snak” kan føles mindre konfrontatorisk for andre.

Skal samtalen foregå et privat sted eller et mere neutralt og åbent sted? I klasselokalet, på kontoret eller i et lignende lokale har du måske bedst mulighed for at sikre et privat rum fri for distraktioner. Samtidig kan det private rum også opleves som intimiderende for nogle unge. At tage samtalen i et afskærmet område af et mere åbent rum som for eksempel skolegården, boldbanen eller auditoriet kan gøre det udfordrende at sikre privatliv. Til gengæld kan den mere uformelle ramme være med til at forebygge en uhensigtsmæssig ubalance i magtforholdet mellem jer, fordi snakken foregår på et mere neutralt territorium.

Skal samtalen foregå ansigt-til-ansigt eller over et fælles tredje? Ansigt-til-ansigt kan sikre, at begge parter er fuldt til stede i samtalen, hvilket kan skabe tryghed for nogle unge. Andre unge kan finde den meget direkte kontakt og særligt øjenkontakten intimiderende. Disse unge vil måske være mere villige til at deltage aktivt i samtalen, hvis atmosfæren er mere afslappet – fx omkring en fælles aktivitet som en gåtur, et spil, mens man rydder op eller en køretur i bil.