Ordbog over unges digitale fællesskaber

Profiler

Unge bruger ofte flere forskellige profiler på sociale medier for at tilpasse deres tilstedeværelse til specifikke behov og relationer. Disse profiler afspejler forskellige sider af deres identitet og interesser:

Main Profile: Den primære profil, eksempelvis på Instagram eller Facebook, bruges til at dele hverdagsbilleder og opslag, som repræsenterer en person over for familie, venner og bekendte.

Alt Profile: En sekundær profil, ofte på Instagram eller Twitter, hvor mere afslappet eller nichepræget indhold som memes, tanker eller insider-jokes deles med en mindre, udvalgt gruppe.

På Instagram findes ofte såkaldte Finsta (Fake Instagram) profiler

Backup profile: En sekundær profil, der bruges som en reserve, hvis man bliver banned eller shadowbanned på sin primære profil.

Creative Profile: En profil på platforme som TikTok, SoundCloud eller DeviantArt, der bruges til at vise kreative projekter som musik, kunst, videoer eller tekst.

Ghost profil: Anonyme eller inaktive profiler, der bruges til at observere uden at deltage aktivt, ofte af unge, der ønsker at være tilstede uden at afsløre deres identitet.

Vent/PRIV Profile: En anonym konto, typisk på Tumblr, Reddit eller via en lukket Snapchat-historie, hvor personlige tanker, frustrationer eller mentale udfordringer deles med andre, der kan relatere til lignende situationer.

Obs: Nogle unge fortæller om vent-profiler, hvor der tælles ned til selvmord, eksempelvis med beskrivelser som: “Her kan du følge mine dage, indtil jeg begår selvmord.” Profilnavnet er en forkortelse af både venting (udluftning af frustrationer) og privat. Fagpersoner bør tage dette alvorligt og reagere ved at informere relevante myndigheder hvis der er akut fare.

Recovery Profile: En profil på platforme som Instagram, YouTube eller i private Discord-grupper, hvor en personlig rejse mod bedring dokumenteres. Her deles erfaringer med behandling og svære følelser, samtidig med at positive fremskridt fremhæves.

Sociale dynamikker og praksis

På internettet udfolder unge deres sociale liv gennem interaktioner og fællesskaber, hvor sociale dynamikker og praksis præger deres måde at kommunikere, dele indhold og opleve sammenhold på.

Brainrot: En tilstand, hvor man føler sig mentalt udmattet eller overstimuleret efter for meget tid på sociale medier eller uendelig scrolling. 

Catfishing: At oprette en falsk online identitet eller profil for at narre andre, ofte med det formål at indlede romantiske forhold eller opnå personlige oplysninger.

Canceling: Når en person eller gruppe bliver udstødt eller boykottet online som reaktion på kontroversielle handlinger eller holdninger.

Clout Chasing: Stræben efter online berømmelse eller anerkendelse gennem kontroversielle, provokerende eller opmærksomhedssøgende handlinger og indhold.

Communities: Andet ord for onlinefællesskaber. 

Content: Andet ord for onlineindhold.

Context Collapse Når indhold, der er ment for en specifik gruppe, utilsigtet bliver set af en bredere og mere blandet gruppe, hvilket kan skabe misforståelser eller konflikter.

Cringe Culture: Kollektiv udskamning af indhold, der opfattes som pinligt eller ‘overdrevet,’ ofte for at skabe afstand til det udskammede. Dette kan føre til, at enkeltpersoner bliver gjort til lolcow, hvor deres handlinger eller udtalelser latterliggøres “malkes” med henblik på underholdning og skadesfryd.

Cyberstalking: Vedvarende forfølgelse og overvågning af en person gennem digitale platforme, der kan føles truende eller invasivt.

Deepfake: Brug af kunstig intelligens til at skabe manipulerede videoer eller billeder, hvor personer ser ud til at sige eller gøre ting, de ikke har gjort.

Doxxing: Offentliggørelse af private oplysninger, som f.eks. adresse eller telefonnummer, ofte med det formål at skade eller intimidere en person.

Digital Shadow: De utilsigtede digitale spor, en person efterlader, som kan inkludere gamle profiler, billeder eller kommentarer, der stadig er tilgængelige online.

Edgelord: En “edgelord” refererer til en person, der bevidst udtrykker meget provokerende, kontroversielle eller grænseoverskridende meninger for at chokerer eller opnå opmærksomhed, ofte uden hensyntagen til de sociale eller etiske konsekvenser. Udtrykket bruges ofte negativt om personer, der søger at fremstå som “grænseoverskridende”.  

Læs eventuelt artikel “Don’t cut yourself on the edge: Grænseoverskridende adfærd eller digital selvskade?”

FOMO (Fear of Missing Out): Frygten for at gå glip af noget eller følelsen af at blive ekskluderet fra fællesskaber og sociale oplevelser, især i relation til venner.

Ghosting: Når nogen pludselig afbryder al kontakt uden forklaring, hvilket kan skabe forvirring og følelsesmæssig smerte hos den efterladte.

Hyper-Reality: Begrebet hentyder til det at, digitale eller virtuelle verdener bliver mere virkelige end den fysiske verden, hvilket kan føre til en dissonans mellem den unges online identitet og virkelige oplevelser.

Livestreaming: At sende live videoindhold online, hvilket muliggør realtidsinteraktion men også kan udsætte unge for uventede risici eller pres.

Memes: Kulturelle idéer eller udtryk, ofte humoristiske billeder eller videoer, der spredes online fra person til person og kan påvirke sociale normer og tendenser.

Memeification: Når en person eller oplevelse bliver gjort til et meme, ofte på en måde der forenkler eller gør grin med dem.

Oversharing: Ufiltreret deling af personlige oplysninger, tanker eller følelser på sociale medier, som kan føre til negative konsekvenser, såsom udnyttelse, mobning eller tab af privatliv.

Parasocial Relationship: Illusionen af en personlig relation til en offentlig figur eller influencer.

Eksempel: En ung følger en populær influencer på Instagram, der ofte deler personlige historier og livsstilsbilleder. Den unge oplever en stærk tilknytning til influenceren, fordi de deler lignende interesser og livsværdier. Influenceren fremstår som autentisk og taler direkte til sine følgere, hvilket får den unge til at føle, at de har en personlig relation, selvom kontakten er envejs.

POV (Point Of View). Begreb der benyttes typisk i forbindelse med at man viser enten sit eget eller et opstillet perspektiv på et emne

Vague-Booking: Kryptiske, følelsesladede opslag, som indirekte inviterer til spørgsmål eller bekymring.

Viral: Når et stykke indhold spreder sig hurtigt og bredt på internettet, ofte via delinger på sociale medier.

Virtue Signaling: At udtrykke holdninger eller udføre handlinger primært for at blive set som moralsk korrekt af andre, snarere end af oprigtig overbevisning.

Selfie-kultur: Praksis med at tage og dele selfies, der kan påvirke unges selvværd og fokus på udseende.

Sexting: Deling af seksuelt eksplicitte beskeder eller billeder via digitale enheder, hvilket kan føre til risici som krænkelse af privatlivet eller juridiske konsekvenser.

Shadowbanning: Når platforme begrænser synligheden af en brugers opslag uden at informere dem, hvilket kan opleves som uretfærdigt eller frustrerende.

Shitposting: En slags trolling hvor der i grove træk deles nonsens eller provokerende indhold på sociale medier, uden noget egentligt formål. (

Stan: En kombination af ordene “stalker” og “fan”, der beskriver en person, der er en ekstremt dedikeret fan af en kendt person eller et fænomen, ofte med en intens online tilstedeværelse.

Soft Blocking: En social taktik på sociale medier, hvor en person blokerer og derefter ophæver blokeringen af en bruger for at få dem til at stoppe med at følge ens profil uden direkte konfrontation.

Subtweeting: Passive-aggressive kommentarer rettet mod andre uden direkte nævnelse.

Swatting: En farlig og ulovlig handling, hvor en person falsk anmelder en nødsituation til alarmcentralen for at få politi eller specialstyrker sendt til en andens adresse. 

TMI (Too Much Information): Begreb som bruges til at karektarisere beskrive overdreven deling af detaljerede eller private oplysninger.

Ratioed: Når et opslag får langt flere negative kommentarer end likes, ofte som en kollektiv kritik eller afvisning. 

Rizzing: At bruge charme eller flirten for at tiltrække eller imponere nogen, ofte med et selvsikkert eller legende mål. Det involverer at udvise selvtillid i interaktionen.

Trolling: Bevidst provokerende eller forstyrrende opførsel online med det formål at skabe konflikter, irritere eller få en reaktion fra andre. Trolling kan spænde fra harmløs drilleri til mobning.

Yapping: Udtryk for overflødig snak hvor en person gentagne gange deler deres meninger eller kommentarer uden at tilføje værdi til diskussionen. Det kan opfattes som irriterende eller unødvendigt støjende i samtaler. Kan også betragtes som shitposting.

Digital vaner og sårbarhed online

For nogle unge påvirker deres digitale vaner og brug af teknologi måden, de oplever og deltager i online fællesskaber. Disse mønstre kan skabe samhørighed og støtte, men også medføre sårbarhed og mistrivsel i digitale miljøer, hvor grænserne mellem hvad der bør være privat og det offentligt kan udviskes.

Algorithmic Bias (Algoritmisk bias): Definerer bevidsthed om hvordan algoritmer på sociale medier kan skabe skæve repræsentationer af virkeligheden ved at vise indhold, der bekræfter brugerens eksisterende holdninger, hvilket kan påvirke unges verdenssyn.

ASMR (Autonomous Sensory Meridian Response): Et fænomen, hvor specifikke auditive eller visuelle stimuli udløser en behagelig kriblende fornemmelse hos seeren, populært på platforme som YouTube og brugt af nogle unge til afslapning.

Coping-mekanismer: Coping-mekanismer er, hvordan den unge forsøger at håndterer stress eller angst online, f.eks. via doomscrolling, venting eller traumadumping.

Ekkokammer:
Et ekkokammer er et digitalt miljø, hvor ens egne holdninger og synspunkter konstant bliver bekræftet af andre echoing, hvilket kan forstærke ens perspektiv og reducere eksponeringen for modstridende meninger. Dette kan føre til en forvrænget opfattelse af virkeligheden. 

Trauma Bonding: Følelse af samhørighed med andre i digitale fællesskaber på baggrund af negative følelser eller oplevelser

Trauma Dumping: Ufiltreret deling af personlige traumer eller problemer, ofte uden hensyntagen til konteksten eller hvorvidt at det kan forfølge den unge i fremtiden.

Venting: Deling af tanker og følelser med det formål at få lettelse, ofte for at bearbejde svære eller belastende emotioner, men uden nødvendigvis at søge konkret hjælp eller forløsning. 

Trigger Warnings: Advarsler om potentielt skadeligt eller triggende indhold. Nogle unge identificerer selv som triggere, eftersom de selv deler billeder af selvskade. (Læs artikel https://cfdp.dk/digital-praksis/mistrivsel-online/saarbarhedens-rolle/) 

Vent Channel: Online fællesskab på f.eks. Instagram eller Discord dedikeret til at dele personlige traumer og frustrationer. 

Doomscrolling: Den uhæmmede scrolling gennem dårlige nyheder eller negativt indhold, ofte uden at stoppe, hvilket kan forstærke følelser af angst, håbløshed og stress.

Digital Detox: Bevidst forsøg på at tage en pause fra digitale medier for at forbedre mental sundhed.

Feedback Loop: Når holdninger eller tanker gentages og bekræftes uden udfordring eller variation, og dermed skaber et ekkokammer, hvor samme perspektiver forstærkes uden plads til nye idéer eller refleksion.

Filtre: Digitale effekter på billeder og videoer, brugt på sociale medier som Snapchat og Instagram, der ændrer udseendet ved at justere farver eller ansigtstræk. Filtre påvirke unge og føre til lavere selvværd eller forvrængede kropsidealer.

Hate-Watching: Når man vælger at se indhold, man egentlig ikke kan lide, med henblik på at kritisere eller hade det, hvilket ofte forstærker negative følelser og skaber unødvendig frustration.

Lurker: Betyder normalt en person, der observerer online fora uden at deltage aktivt. Lurkers kan blive eksponeret for selvskadende indhold, destruktive samtaler eller usunde fællesskaber, uden selv at bidrage, hvilket kan påvirke deres oplevelse af fællesskabet negativt.

Mukbang: En online trend, hvor personer spiser store mængder mad foran et kamera, ofte mens de interagerer med seerne via livestreaming, hvilket rejser spørgsmål om hensigtsmæssigt forhold til mad og kropsidealer.

Screen Fatigue: Beskriver træthed og ubehag forårsaget af langvarig skærmtid.

Screen Time: Den samlede tid, en person bruger foran skærme (smartphones, tablets, computere).

Vær nysgerrig på fællesskaberne

For at få indblik i unges digitale fællesskaber, deres adfærd i dem og hvordan det påvirker dem, er det nødvendigt at du er nysgerrig på en åben og fordomsfri måde. Det kan være meget vanskeligt, når du, ligesom her i artiklen, får blik for risikoadfærd, skadeligt indhold og andre svære konsekvenser af at bringe sårbarheden online.

Vi har udviklet en samtalemodel, som du kan støtte dig ved, når du skal tage samtalen. Den er bygget op som en netværksmapping, hvor du spørger rundt om enten den mediebrug eller et konkret socialt medie. Hensigten er at reflektere sammen med den unge, og anerkende både de positive og de negative dele af den digitale tilstedeværelse.