Digitale fællesskaber: Tendenser og indikationer

Følgende artikel baserer sig på indsigter fra et spørgeskema, indsamlet i perioden september-november 2024. Spørgeskemaet havde til formål at kvalificere indsigter fra de fokusgrupper, som blev afholdt i perioden maj-september 2024. Der kom 28 besvarelser fra unge i aldersgruppen 13-23 år, med en overvægt af unge piger i alderen 16-21 år. Fordi der ikke var flere besvarelser, kan resultaterne ikke betragtes som repræsentative, men de skal forstås som indikationer og tendenser blandt unge. I det følgende beskrives udvalgte svar i sammenhæng med…

Hvad er et digitalt fællesskab

I projektet har vi talt med unge gennem både fokusgrupper og interviews. De direkte samtaler har primært være med unge i sårbare og udsatte positioner, fx unge som er i forløb hos kommunen, er i anbringelse eller er tilknyttet et specialtilbud. 

I de direkte samtaler, identificerede vi 5 kategorier af digitale fællesskaber, og vi var derfor nysgerrige på om der var en eller flere af dem, som blev betragtet mere som et digitalt fællesskab end andre. 

I spørgeskemaet skulle respondenterne vælge hvornår noget var et digitalt fællesskab for dem. De kunne vælge alle dem de ville, og svarene fordelte sig på følgende: 

• Når fællesskabet handler om noget jeg interesserer mig for, fx ridning, biler, animé eller lignende (23)
• Når fællesskabet handler om sociale kontakter, fx få nye venner/kæreste, lokale fællesskaber i byer, holde kontakt med venner langt væk (20)
• Når fællesskabet handler om underholdning, fx memes, kattevideoer, kreativitet (14)
• Når fællesskabet handler om et fælles sag eller mål, som jeg ønsker at opnå, fx klima, religion, politik (15)
• Når fællesskabet handler om at føle genklang eller samhørighed med andre, fx sårbare/svære temaer, tale med andre anonymt, søge råd og vejledning (15)

Besvarelserne fordeler sig ret ligeligt, hvorfor vi ikke kan konkludere at noget betragtes som betydeligt anderledes end de andre, men der er alligevel en tendens til at digitale interessefællesskaber fremhæves, og det digitale bliver på den måde også et sted, hvor man kan dele sin passion eller sit engagement for en aktivitet med andre, og at dette er med til at definere om hvorvidt noget føles som et fællesskab eller ej. 

Samtidig blev respondenterne bedt om at forholde sig til hvor vigtigt forskellige formater var for fællesskabet, f.eks. om det var med bekendte eller fremmede, om man skulle være aktiv eller passiv, om der bør være professionelle voksne til stede og om det betyder noget at fællesskabet opleves som eksklusivt.

I den forbindelse peger besvarelserne på at det ikke betyder så meget at fællesskabet er med andre, som man kender fra sit nærmiljø (uenig/meget uenig 20), men at det omvendt heller ikke er vigtigt at det kun er fremmede (uenig/meget uenig 22). Det betyder heller ikke noget at fællesskabet kun er med jævnaldrende (uenig/meget uenig 20). 

Til gengæld er det ret vigtigt at man kan være sammen om en aktivitet i fællesskabet (lidt enig/meget enig 19), og det er vigtigt at man kan deltage i fællesskabet uden at lave indhold (lidt enig/meget enig 25), ligesom det er vigtigt at man kan dele indhold anonymt (lidt enig/meget enig 23)Til spørgsmålet om fællesskabet bør have voksne som sørger for at det er trygt, fordelte svarene sig lidt mere spredt (lidt enig/meget enig 8, uenig/meget uenig 14, ved ikke 6), mens der var ret stor enighed om at fællesskabet ikke bør være eksklusivt og svært at opnå adgang til (uenig/meget uenig 22)

Det digitale fællesskabs betydning for trivsel

Respondenterne blev bedt om at tænke på et fællesskab som er vigtigt for dem, og derefter forhold sig til hvordan fællesskabet påvirker følelser af ensomhed, glæde, tristhed, vrede, kedsomhed, frygt, søvn, lyst til at være social, skade på andre, skade på sig selv, lyst til at hjælpe andre, lyst til at være kreativ samt valg af tøj og livsstil.

Artiklen kommer ikke til at gennemgå alle elementerne, men ved interesse, kan alle besvarelser ses her eller der kan rettes henvendelse til projektleder på signe@cfdp.dk

Ensomhed og lyst til at være social

Cirka halvdelen har markeret at det digitale fællesskab gør dem mindre ensom (14), og størstedelen af den anden halvdel vurderer ikke at fællesskabet påvirker ensomhed hos dem (10). Samtidig melder en ret stor andel (17) at fællesskabet giver dem lyst til at være mere sociale.

Selvom vi, igen, ikke kan sige noget entydigt om resultaterne, så peger besvarelserne på, at et digitalt fællesskab kan have en positiv påvirkning på ens følelse af ensomhed og samtidig ens motivation for at opsøge sociale relationer. 

I samtalen med en ung som oplever ensomhed eller som har et ønske om at være mere social, kan man derfor overveje at benytte et meningsfuldt digitalt fællesskab som et aktivt springbræt eller en social træningsbane for den unge.

Glæde og lyst til at hjælpe andre

I de fleste vurderingsspørgsmål fordeler besvarelserne sig rimelig jævnt mellem at man enten oplever at fællesskabet påvirker positivt eller ikke har en påvirkning. I spørgsmålet om hvorvidt fællesskabet påvirker glæde, har størstedelen dog markeret, at fællesskabet er med til at gøre respondenten mere glad (21), og det samme ser vi i spørgsmålet om, hvorvidt fællesskabet giver mere lyst til at hjælpe andre (17). 

Som fagperson er det vigtigt at forstå bevæggrundene til at opsøge og deltage i digitale fællesskaber, fordi det også vidner om, hvorfor det kan være svært at forlade et fællesskab igen, selvom det måske også indeholder ubehagelige episoder, mennesker eller holdninger. 

Besvarelserne angående glæde og at hjælpe andre, set i sammenhæng med indsigterne fra de direkte samtaler, peger på at fællesskaberne har rammerne til at styrke den enkeltes følelse af at bidrage positivt og være værdsat. Begge dele er vigtige elementer for at føle sig glad og ens vurdering af, hvorvidt man kan bidrage positivt til andres liv.

Konklusion

Formålet med spørgeskemaet var at kvalificere de indledende data fra de direkte samtaler med børn og unge. Selvom der ikke kom overvældende mange besvarelser, så understøtter svarene at digitale fællesskaber ikke skal forstås som et samlet begreb, men anskues ud fra forskellige kategoriseringer, som har betydning for hvordan man tilgår, forholder sig til og motiveres af fællesskabet. 

Det giver os også et bedre fundament for også at forstå hvorfor det også kan være svært at træde væk fra et fællesskab, selvom det udvikler sig til at være usundt, ekstremt eller på anden vis påvirker risikoadfærd.

Vær nysgerrig på fællesskaberne

For at få indblik i unges digitale fællesskaber, deres adfærd i dem og hvordan det påvirker dem, er det nødvendigt at du er nysgerrig på en åben og fordomsfri måde. 

Vi har udviklet en samtalemodel, som du kan støtte dig ved, når du skal tage samtalen. Den er bygget op som en netværksmapping, hvor du spørger rundt om enten den mediebrug eller et konkret socialt medie. Hensigten er at reflektere sammen med den unge, og anerkende både de positive og de negative dele af den digitale tilstedeværelse.

Vi har ligeledes lavet en ordbog over de ord som de unge har benyttet, når de taler i og om de digitale fællesskaber.