Stærkt tiltag mod digitale krænkelser

Masser af gode initiativer I udspillet fra Justitsministeren, Undervisningsministeren og Minister for ligestilling lægges der blandt andet op til at skoleledere fra ungdomsuddannelserne skal have styrkede beføjelser til at sanktionere. Også selvom den digitale krænkelse er foregået udenfor skolens rammer. Det er godt set. En stor problematik er netop at forhold omkring mobning og krænkelser krydser flere arenaer. Det betyder i nogle sammenhænge, at problematikken bliver skubbet rundt mellem forældre, uddannelsesinstitution og fritidssammenhænge, hvor ingen synes, det er deres ansvar. Det samlede tiltag giver nu skolen et ansvar og en mulighed for at handle. Indsatsen indeholder også en stærk informationsindsats; både henvendt til forældre og de unge selv. Der er udarbejdet to dialogfilm til forældre, som også sagtens kan anvendes i folkeskolens ældste klasser som en del af et forældrearrangement. Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) har (med bidrag fra os i CfDP) lavet et omfattende inspirationsmateriale, der giver viden og konkrete handleanvisninger til ledelse og lærere. Også denne del af indsatsen vil være fordelagtig at “hive ned i folkeskolen”, hvor mange af de samme udfordringer eksisterer. De mange initiativer til unge, lærere, forældre og ledelse uddybes HER

Straframmen øges – men hjælper det?

I Justitsministeriets udspil kan man læse, at regeringen lægger op til en firedobling af straframmen for videredeling af intime billeder og video. Idag kan man i særligt grove tilfælde straffes med fængsel i op til 6 måneder. Med det nye forslag hæves straframmen til 2 års fængsel, hvis man dømmes efter paragraf 264d (Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti har ytret ønsket om endnu strengere straffe). Personligt er jeg ikke fan af lange fængselsstraffe til børn; men det handler selvfølgeligt om signalværdi til krænkerne – i særlig grad de grupper af krænkere, der helt overlagt og systematisk deler intime billeder og video i lukkede grupper, som justitsministeren har påpeget. På baggrund af vores (CfDPs) mange skoleoplæg for unge, tror jeg ikke at straframmen har særlig stor betydning. I stedet ser jeg, at det er væsentligt at informere OM det juridiske. Mange elever giver udtryk for at de ganske enkelt ikke aner, at den nuværende lov giver mulighed for både bødestraf og fængsel. Det er ikke den potentielle straflængde, der gør det attraktivt at dele nøgenbilleder, men nærmere fraværet af viden om konsekvenserne samt flertalsmisforståelser om udbredelsen, der begrunder adfærden. Samtidigt har der (som udspillet også påpeger) været en opfattelse af, at mange går forgæves hos politiet og hos de sociale medier, når de vil anmelde en hændelse. Det styrker naturligvis også følelsen af, at det ingen konsekvenser har for krænkeren. Med det nye udspil gøres anmeldelsesproceduren mere smidig, og der skabes en ensretning af måden, hvorpå politiet møder den krænkede. Det er meget positivt. Min opfattelse er, at problemet rigtigt nok er størst i ungdomsårene; men det bekæmpes (delvist) forebyggende i grundskoleårene. Længe før det handler om “det seksuelle” (Må jeg dele et billede af Anders, der piller næse?) – Vi skal hjælpe de unge med at lave en begrundet risikovurdering af adfærden ved at informere om: AT det er strafbart (hvornår, hvor meget, hvorfor) og samtidigt tale om moralske konsekvenser for både ofre og krænkere. Og så må vi voksne, der skal undervise i ovenstående acceptere og forstå, at billedeling er en væsentlig del af ungdomskulturen; og at seksualiteten også udspilles på den digitale arena. Uanset hvad vi gør og ønsker.

Sammenhæng med folkeskolen

Det er lidt billigt at modtage et gennemarbejdet forslag som dette og straks kritisere det for at udelade målgrupper. Ikke desto mindre ærgrer det mig lidt at man ikke i højere grad har dyrket sammenhængen mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne. Tænk hvis man på ungdomsuddannelserne kunne regne med at børn og forældre allerede i indskoling, mellemtrin og udskoling havde haft et gradueret kursus i digital dannelse med fokus på lovgivning, billed-/videoetik og respekt for grænser. Og tænk hvis man pr. automatik også tilbød de mange gode inspirationsmaterialer til folkeskolens udskolingsklasser, hvor mange af problematikkerne omkring digitale krænkelser netop tager fart. Den vigtige konklusion på den samlede indsats, er at vi nu ser et paradigmeskift i forhold til skyldsspørgsmålet. Det skal ikke længere antydes, at offeret selv er skyld i hændelsen, når nu man som 15+ årig gerne må samtykke til at dele intimt materiale med en kæreste. Den øgede straframme og præciseringen af politiets arbejde på området placerer nu en overvejende del af ansvaret hos den, der videredeler uden samtykke. Det bliver spændende (og måske lidt skræmmende) at følge, hvordan politiet i praksis vil forvalte de nye tiltag, og om der overhovedet kan findes de fornødne ressoucer. Forhåbentlig har den informative indsats så stor en effekt, at vi ikke kommer til at se en masse unge, der skal i fængsel, fordi de ikke anede at adfærden var ulovlig. Frem for alt håber vi, at vi kommer til at høre langt færre beretninger om unge, der har oplevet krænkelser med livsvarige konsekvenser.]]>