I sidste uge lancerede Google deres sociale netværksplatform, Goggle+ – et på alle måder logisk udspil mod giganten Facebook. Her i CfDP har vi taget et hurtigt og spekulativt kig på det, der adskiller G+ fra FB, når vi taler privatliv.  Mere Privatliv
Google+ tilbyder en nem, overskuelig og logisk måde at inddele bekendtskaber på, så du ikke deler weekendens saftige detaljer med mormor. Ved at trække dine bekendte ind i privatlivscirkler, som man selv kan definere, får man en øget kontrol med private informationer.’Circles’ er uden tvivl det store og unikke salgspunkt ved Google+. På Facebook er det nemlig så tilpas vanskeligt (dog uden at være decideret svært) at lave grupperinger i dine venner, at man ikke gider.   At man ikke gider rode med grupperinger og begrænsninger på Facebook er netop Google+’s ‘way in’. Hos Google satser man benhårdt på, at folk oplever at mangle en funktion til at begrænse information. Men skyldes Facebooks tøven med at gøre det nemt, at man ikke kan gøre det nemt og overskueligt? Næppe. Det skyldes nok nærmere at Facebooks succes er tæt forbundet med vores voyeurisme overfor bekendte. Vi anede ikke, at det kunne være så interessant at læse om et fjernt bekendskabs kamp med hækklipningen en almindelig søndag, eller at en youtube-video med et finsk indieband kan vise sig at være super fed.

Hvad er det sjove i kun at modtage det, man forventer at modtage? Vi er jo nærmest blevet vant til at følge opdateringer og links fra personer, vi ikke har set i årevis. Hertil kommer, at tid er penge for Facebook. Jo længere tid tid du bliver hængende, jo mere kan du eksponeres for reklamelinks. hvorfor skulle Facebook så ønske sig færre oplysninger i brugernes strøm? Det giver ingen mening rent økonomisk.

Og spørgsmålet er, om det overhovedet er så aktuelt for brugeren, som Google regner med. Med Google+ vil der være en lang række opdateringer fra bekendte, som jeg aldrig vil få at se. Hos mange vil jeg nok lande i cirklen med “acquaintances” – en gruppe der notorisk aldrig får noget som helst at vide om noget. En del af mig siger: “skønt” en anden del siger “nå, øv”.

Hos Facebook indgår alle i et gensidigt og åbent venskab. Du skal ikke træffe beslutninger om, hvem der er venner og hvem der er bekendte. Man kan køre svigermor ud på et sidespor, hvis man ikke ønsker at dele informationer med hende – men udgangspunktet er åbent og lige.

Fordel eller ulempe?
Circles er Googles fordel og ulempe på samme måde som manglen på samme hos Facebook er en fordel og en ulempe.
Vi vil gerne skælde Facebook ud for ikke at passe godt nok på vores privatliv. Men andres mere eller mindre skødesløse omgang med personlig information er samtidigt det, der gør FB interessant og lokkende – på samme måde som reality-tv om almindelige menneskers dagligdag er lokkende. 
Jeg ved, hvad jeg kan forvente af arbejdskolleger, der skriver opdateringer til arbejdskolleger. Det spændende er jo at læse alt det de skriver til grupper, man ikke er en del af. Det er her, man lærer noget ‘andet’ om personen. Denne del nedtones med Google+, og rent moralsk ift privatliv er det helt fint. Men skal man  hente 750 millioner ‘kunder’ fra Facebook, bør man nok tænke over hvad folk reelt ønsker og ikke kun hvad de bør ønske. Misforstå mig ikke. Jeg synes det er dejligt med et alternativ, der giver os muligheden for at differentiere i bekendtskaber og som giver en meget overskuelig adgang til indstillinger og egne informationer. Det er trods alt det budskab, vi ofte prøver at sætte fokus på, når vi underviser skoleelever om netetik.   Jeg forestiller mig at Google+ i sin brug lægger sig et sted i mellem Twitter og Facebook. Det vil være et promoveringsværktøj med gruppeinddelingsfunktion, som mange (jeg inklusiv) vil finde mening i. Google+ er lækkert opbygget, spiller gnidningsfrit sammen med de andre Google tjenester og har allerede en fed app til android. Jeg ser dog ikke G+ som Facebooks nemesis. Jeg forestiller mig at folks manglende lyst til at gruppere bekendte vil flytte med over på G+. Alternativt vil G+ blive et kompetent supplement til Facebook på samme måde som Twitter er det i dag.  Men alt dette er jo spekulationer fra min side. Faktum er at jeg er imponeret over G+ og at jeg kastede mig over det som om det havde manglet i mit mediebillede i årevis.  
Hop med på vognen og vurder selv. Det er her du starter.
Er du i tvivl om, hvorfor du overhovedet bør overveje Google+, så kan du med fordel læse Computerworlds bud på 9 gode grunde til at skifte fra Facebook til Google+.

 

 

 

 

 

Kilde: xkcd

]]>

Hvad synes du om vores artikel?

Hvis du vil sætte et par ord på din tilbagemelding, vil det hjælpe os rigtig meget, til at kunne forbedre vores indhold.

Vil du vide mere?

Jonas Ravn

Seniorkonsulent med speciale i unges digitale trivsel Kontakt Jonas

CfDP har ekspertise og ydelser inden for digital rådgivning, børns digitale vaner, digital dannelse og trends og tendenser på sociale medier og i computerspil.

Vi deltager i og driver projekter om blandt andet computerspil som pædagogisk redskab, hate speech og anti-ligestilling på nettet.