Fire stjerner til ''Digital Trivsel''
Selvom vores bog, ”Digital Trivsel i arbejdet med udsatte børn og unge”, efterhånden har været på gaden i over et år, har en ny anmeldelse fundet vej til maj nummeret af Uddannelsesbladet. Bladet udgives af Uddannelsesforbundet, der organiserer lærere, ledere, vejledere og konsulenter – cirka 11.000 medlemmer.
Bogen henvender sig til fagfolk og forældre
Anmeldelsen aktualisere bogen, og giver store ros til Center for Digital Pædagogik, for at stille skarp på emner som, hvordan kan vi voksne og selve systemet bliver bedre til at støtte udsatte børn og unge? Og hvordan kan vi favne det hele barn og give det en tidssvarende dannelse?
Ole Fournais, der har anmeldt bogen for Uddannelsesbladet, skriver bl.a.: ”Dermed retter bogen sig både mod fagfolk og forældre, som utvivlsomt bliver fanget ind af de særdeles gode og sigende overskrifter. Den kompetente tekst suppleres jævnligt af gode og teknisk set flotte billeder, som alle viser en rar eller dejlig stemning – og på trods af bogens titel ses de unge ikke kun ved en pc; det er rigtig godt!”
Bruges i flere fag som dansk, psykologi og samfundsfag
Han afslutter anmeldelse med at skrive ”På vores uddannelser kan bogen bruges på mange niveauer og ikke mindst af vore vejledere. Men i passende små bidder kan denne veldisponerede bog også bruges i flere fag som dansk, psykologi og samfundsfag. ”
Vi takker for den flotte anmeldelse, og glæder os til at dele vores viden og erfaringer med endnu flere forældre og fagpersoner.
Læs mere om bogen her eller bestil bogen direkte her.
Det er også muligt, at booke et af de meget populære oplæg om unges digitale trivsel her – oplæggene understøtter bogens mange teser.
Link til Uddannelsesforbundet og til udgaven af Uddannelsesbladet – maj udgaven.
]]>
Hvis du vil sætte et par ord på din tilbagemelding, vil det hjælpe os rigtig meget, til at kunne forbedre vores indhold.