14 danskere sigtes for deling af Marokko-video
Rigspolitiet har i samarbejde med Østjyllands Politikreds behandlet 118 henvendelser vedr. deling af en video med optagelse af drabet på en dansk og en norsk kvinde i Marokko i december 2018. Det fører idag til et sagskompleks med 14 sigtelser. Hvis du er forælder eller arbejder med børn og unge til dagligt kan du med fordel læse med her. Vi informerer og giver bud på konkrete perspektiver omkring jura, moral og bevæggrunde.
Det juridiske perspektiv De fleste danskere har med baggrund i Umbrella-sagerne efterhånden fået en bred forståelse af, at deling af seksuelt krænkende indhold er ulovligt. Det er desværre ikke nødvendigvis tilfældet, når det delte indhold ikke vedrører noget seksuelt. Delingen af videoen fra Marokko behandles primært efter § 264d, der omhandler deling af privat materiale, som de involverede kan forvente bliver holdt udenfor offentligheden. Politiet vurderer altså med sigtelserne, at der er tale om en straffelovsovertrædelse, hver gang den nævnte video deles. På samme måde som det var/er tilfældet med Umbrella-sagskomplekset. På baggrund af et tilstrækkeligt mistankegrundlag har politiet valgt at sigte 14 personer:
- (12 personer sigtes efter straffelovens § 264d, som kan give bøde eller fængsel op til 6 måneder – og tre år under skærpede omstændigheder)
- (2 personer sigtes efter straffelovens §136 stk. 2, som kan give bøde eller fængsel op til 2 år)
- To af de sigtede er under 15 år gamle. De sigtede er mellem 13 og 69 år (kilde, NC3).
Det moralske perspektiv
Selvom der naturligvis ligger en væsentlig oplysningsopgave i at fortælle om juraen ifm. den konkrete sag, så er det mindst ligeså relevant at tale om de moralske begrundelser for ikke at dele videoen:
- For de nærmeste (familien) føles det som om forbrydelsen sker igen og igen. Sæt dig i familiens sted. Med hver deling holdes et sår åbent. Det, der for ‘deleren’ kan virke som upersonligt “snuff”, er i højeste grad virkeligt og dybt traumatisk for de efterladte.
- Man går gerningsmændenes ærinde. Ligesom med onlinefænomener som MoMo er det afsenderens ønske, at det får en viral spredning, og at det ad den vej skaber frygt. Ingen deling = ingen magt til gerningsmændene.
- Videoen er så voldsom, at man ikke glemmer den igen. Fra overleveringer ved vi, at videoen er meget barsk. Hvis ikke af ovennævnte grunde, så bør man af personlige årsager fravælge at se den.
På den lange forebyggende bane starter de etiske overvejelser om deling af krænkende materiale hos de yngste. Start med det fiktive eksempel, hvor et “pil-næse-billede” deles på Snapchat i 3. klasse. Hvad betyder det for personen på billedet? Hvad betyder det for dem, der modtager det uden ønske om at se det? Krænkelser handler ikke altid om nøgenhed – men derimod om brud på det, der er privat.
Hvorfor ses og deles videoen?
I forlængelse af sagen vil det med sikkerhed blive antydet, at unge generelt deler videoen. Det er heldigvis forkert. Langt, langt de fleste unge ser den ikke, de ønsker ikke at se den og de medvirker heller ikke til spredning af videoen. Når en mindre gruppe af personer (heriblandt børn og unge) ser og deler den, så kan det skyldes mekanismer som vi ser generelt i forbindelse med unges delingskultur:
- Shock value (“Gisp – det kunne have været mig, hvor er det sindssygt!”)
- Nysgerrighed (“Magnus har sendt mig en video – den må jeg hellere se”)
- Shitposting-sider og grupper, hvor det grænseløse indhold og krænkelsen netop er pointen i sig selv
- Misforstået politiseren omkring religiøs fundamentalisme (som man jo godt kan debattere frit uden at dele/vise den konkrete video)
- Søgen efter det “ægte” – Naboens datter som metafor. Som det også var tilfældet med den nordsjællandske krænkelsesvideo.
Hvad kan vi gøre som voksne?
Vi har, i Center for Digital Pædagogik, valgt ikke at omtale den konkrete video i vores undervisning hos de unge, da vi slet ikke vil påvirke unge til at opsøge den. Men eksemplet indgår teoretisk hos fagpersoner og forældre, som vi løbende debatterer med om en lang række emner indenfor digital trivsel og pædagogik. Det er en balancegang at vide, hvornår man kan bruge den konkrete sag hos de unge, og hvornår et konkret eksempel tværtimod fortjener at ryge i glemmebogen. Hvis man vurderer at det er relevant at tale om videoen, så tag gerne udgangspunkt i ovenstående samt Rigspolitiets egne råd i forbindelse med sagen herunder:
- Del ikke den forfærdelige drabsvideo fra Marokko. For det første er det strafbart, for det andet er det en meget voldsom og dybt ubehagelig oplevelse at se den
- Tal med børn og unge om ikke at se videoen, hvis de får den tilsendt, og gør det meget klart for dem, at de ikke må dele videoen, men derimod skal slette den omgående
- Tal om, hvad krænkende materiale kan være for en størrelse, og hvorfor man ikke skal dele den slags materiale på sociale medier eller med hinanden
Link til politiets pressemeddelelse
Jonas Ravn / jonas@cfdp.dk / 22302091
Hvis du vil sætte et par ord på din feedback, vil det hjælpe os rigtig meget til at forbedre vores indhold.