Langt de fleste forældre til teenagebørn har prøvet det: ungerne sidder klistret til telefon- eller computerskærmen, og kan kun løsrive sig, når de bliver sultne eller skal på toilettet. Ofte er døren ind til teenageværelset hermetisk lukket, og det eneste man kan høre der inde fra er heftige udbrud og voldsomme tilsvininger af ansigtsløse modstandere.

Mange forældre bekymrer sig om, hvorvidt deres børn er isolerede, fordi det for dem ser ud til, at deres børn sidder alene dag ud og dag ind på værelset, og bare stirrer ind i computerskærmen. De oplever deres børn som afskårne fra sociale fællesskaber og frygter, at de er isolerede fra omverdenen. Og når de henvender sig til fagpersoner oplever de, at disse ofte er ligeså rådvilde som forældrene selv.

Formålet med ‘Sårbar, vred og digital‘ er blandt andet at afmystificere internettets mørkere afkroge, og at kvalificere såvel forældres som fagpersoners bekymringer om unge mennesker. Og ikke mindst at skabe øget forståelse blandt voksne for de unges digitale verden.

Tilmeld dig temadagen her

Usynlige fællesskaber

Rigtig mange børn og unge bruger en stor del af deres tid på at være online og har en hel verden her, som voksne ikke kender til. En verden, hvor de er sociale, har mange relationer og bekendtskaber, og udvikler et hav af kompetencer lige fra fremmedsprog til strategisk tænkning.

Men ofte evner voksne ikke at spørge ind til denne verden, slet og ret fordi de ikke ved, hvad de skal spørge om. For bedst, som man er blevet bekendt med et spil eller en app, er de unge videre til den næste, og man ved igen ikke hvad de snakker om. Hvis den unge af sig selv fortæller om, hvad han/hun bruger tid på ved computeren eller på telefonen foregår det ofte i et sprog, som de voksne ikke er hjemme i, hvorfor de kan føle sig hægtet af fra starten.

Den digitale sfære er derfor en arena, som for mange forældre og fagpersoner virker utilgængelig, forvirrende og svær at holde styr på.

Som voksen er man nødt til at acceptere, at børn og unges liv i dag i stadigt stigende omfang bevæger sig på digitale platforme. Man kan vælge at se på det som en trussel for samvær, nærvær og fællesskab, men som oftest er det faktisk det modsatte, der er på spil. Derfor er det vigtigt at kvalificere voksnes bekymringer, om børn og unges online adfærd. For det at sidde ved en skærm er i sig selv ikke farligt. Heller ikke selvom det er mange timer hver dag.

Det handler nemlig ikke om tidsforbruget. Det er kvaliteten af det indhold, der er på skærmen, som er afgørende for, om man som voksen skal være bekymret eller ej. Ikke skærmen eller tidsforbruget i sig selv.
Men hvis man har en oplevelse af, at det er en verden man slet ikke ved noget om, og en verden man slet ikke forstår sig på, hvordan skal man så vurdere kvaliteten, og hvornår ved man, om man skal være bekymret? Det kommer vi med nogle bud på, i et nyt magasin.

Magasin

De seneste måneder har vi knoklet for at få al vores viden om nogle af de mere mørklagte fællesskaber nedfældet på papir. Alle de indsigter, vi har opnået, al den data vi har indsamlet, alle de afstikkere vi har taget – det hele har skullet ind, fordøjes, behandles, analyseres, samles og formuleres, så det bliver forståeligt og læseligt for andre end os selv. Det har taget sin tid, for der var meget viden at omsætte, men nu står vi meget snart med et færdigt produkt.

Vi har således netop sendt et magasin til tryk. I magasinet vil du bl.a. kunne læse om, hvem de sårbare og vrede unge mænd er, hvor de færdes online, hvilke risikofaktorer og adfærdsmæssige forandringer, man som forælder eller fagperson skal holde sig for øje og hvilke tiltag man med fordel kan sætte i værk. Magasinet er primært målrettet fagpersoner, men kan også være interessant læsning for forældre eller andre, der er i jævnlig kontakt med udsatte unge.

Magasinet indeholder bl.a. en grundig indføring i nogle af de, blandt målgruppen, mest anvendte digitale fora, som ofte er meget svært tilgængelige for udenforstående. Med henblik på at skabe større forståelse blandt forældre og fagpersoner for, hvad de unge bruger deres tid på online, og hvilke typer miljøer de færdes i. Magasinet kommer til at ligge klar til tre temadage, som bliver afholdt i oktober og november i år.

Temadage

På temadagene, som markerer afslutningen af projektet, afholder vil vi formidle den viden, vi har indsamlet. Dagene kommer dels til at bestå af oplæg og vidensformidling direkte om projektet, og dels af forskellige temaspor, hvor praktikere, der alle arbejder inden for forebyggelse af radikalisering og ekstremisme, leverer hands-on bud på, hvordan man kan arbejde med antiradikalisering i praksis.

Temadagene bliver fordelt geografisk, så vi dækker det størst mulige område. Den 1. oktober afholdes således temadag i Aarhus, d. 5. november i Middelfart og d. 6. november i Roskilde. Du kan se nærmere program og lokationer på projektets hjemmeside, som du finder her.

Ny hjemmeside

Som en del af projektet lancerer vi også en ny hjemmeside, hvor al viden bliver samlet let overskueligt og let tilgængeligt. Du finder siden her.

Siden vil fungere som vidensdatabase, hvor alle artikler skrevet i regi af projektet vil blive samlet. Derudover vil der være adgang til en fil, hvor forskningsartikler, nyhedsartikler, rapporter og bøger, der har relevans for emnet og som har dannet grundlag for noget af den opnåede viden, vil være listet.
På baggrund af de opnåede indsigter har vi udarbejdet en række forslag til koncepter, der kan have en forebyggende effekt på radikalisering, og som kan udvikles i praksis. De udarbejdede forslag retter sig mod tre forskellige målgrupper, unge, forældre og fagpersoner, og kan ligeledes findes på projektets hjemmeside. Endvidere vil der være link til andre projekter i CfDPs portefølje, som bevæger sig inden for samme område.

Lignende projekter

I CfDP har vi nemlig forskellige projekter, der ligeledes arbejder med antiradikalisering, med inklusion, med demokratisk dialog og med den ofte hårde tone online. Her kan bl.a. nævnes podcastserien Lige På, hvor unge mænd taler med andre unge mænd om livet som ung (mand) i dagens Danmark. De diskuterer emner som gaming, seksualitet, sex, mobning, uddannelse, krop, køn og meget andet. Ordet er drengenes og samtalen foregår i et filterfrit miljø, hvor der er plads til humor og sjov, men hvor emner også tages seriøst og bliver behandlet alvorligt. Du finder podcasten her.

Derudover går det internationale samarbejdsprojekt SELMA, der arbejder med bekæmpelse af online hate speech, rigtig godt i tråd med forebyggelsen af radikalisering og skabelsen af demokratisk dialog. SELMA-projektet er meget hands-on og består af en række aktiviteter, der kan danne grundlag for undervisning af elever i udskolingen – undervisning i digital dannelse, digital trivsel og ord og sprogbrugs betydning online.

Som en del af opmærksomhedsskabelsen omkring online hate speech, og hvilke konsekvenser det kan have, har CfDP leveret to artikler om emnet. Begge hører under temaet “Hacking into the mind of the hater”, og den første søger at skabe en forståelse for, hvorfor nogle mennesker anvender en hård tone online, hvorfor de hater, hvilke sociale og psykologiske processer, der er i spil og hvad det er man får ud af at hate. Du finder artiklen her.

Den anden artikel handler om, hvad der sker når man interagerer med hadefuldt indhold. Ikke så meget hvad der sker på et personligt plan, men mere hvilke følger det kan have på et samfundsmæssigt plan. At eksempelvis algoritmerne på YouTube sørger for, at har du set en video med Rasmus Paludan, så vil du automatisk blive foreslået flere videoer med ham. Og når du har set dem, vil du blive foreslået videoer, der bevæger sig endnu længere ud på den højre side af det politiske spektrum. Og mange unge glemmer, at YouTube ikke kan se, at de ser videoerne for sjov, og på den måde er de uforvarende med til at sprede hadsk tale. Artiklen belyser desuden spændingsfeltet mellem hvad man må og ikke må inden for ytringsfrihedens rammer, og kan læses her.

Slutteligt kan nævnes P1s program Digitalt, der sætter fokus på forskellige sider af den digitale verden – alt fra drømmen om at leve af computerspil til internettets skumle sidegader. Sidstnævnte er en miniserie i tre afsnit, hvor CfDP medvirker i andet afsnit til en snak om anonymitet, værdier og stemning i de mere mørke afkroge af internettet. Hør alle tre afsnit her.

CfDP vil gerne sige tak til jer, der har fulgt projektet Sårbar, Vred og Digital, og vi håber, at mange vælger at melde sig til vores temadage, hvor man kan blive meget klogere på emnet.

Vil du vide mere?

Sårbar, vred og digital er støttet af @lliancen – et partnerskab mellem PET, Medierådet for Børn og Unge, Børns Vilkår, Dansk Ungdoms Fællesråd, Skolelederforeningen, Efterskoleforeningen, Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet (STUK) og Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme (NCFE). Partnerskabets formål er at udvikle, støtte og drive initiativer og projekter, der kan bidrage til at styrke børn og unges modstandsdygtighed over for radikalisering. Læs mere her.

Radikalisering