Resultatet er et konkret eksempel på, hvordan nogle AI-tjenester har en tendens til at portrættere kvinder og mænd forskelligt.

Men hvorfor sker det mon, og hvordan påvirker det vores syn på hinanden?

Ja, det er nogle af de spørgsmål, som Center for Digital Pædagogik skal hjælpe skoleelever med at reflektere over, når vi 6. september bidrager til en helt ny udstilling på Horsens Kunstmuseum. 

Her åbner den svenske kunstner Arvida Byström sin udstilling “In the Clouds”, som sætter fokus på kunstig intelligens og nogle af de udfordringer, teknologien fører med sig.

“In The Clouds” har fokus på mødet mellem AI, seksualitet og køn. Udstillingen kommer til at zoome ind på, hvorfor kunstige intelligente tjenester som Siri og Alexa personificeres som kvinder, berøre emner som deep-fakes og belyse kvinders digitale seksualisering. 

I forbindelse med udstillingen har vi bidraget til Horsens Kunstmuseums skoletjeneste, hvor elever fra hele landet inviteres indenfor og får mulighed for at opleve, hvordan AI generer mænd og kvinder baseret på forskellige prompts og reflektere over de kønsbias, som kan videreføres, produceres og forstærkes. 

AI og chatbots fylder meget i de unges hverdag – og rummer stort potentiale. Samtidig giver det nye udfordringer og dilemmaer for børn og unges sundhed.

Vi glæder os derfor til at se og tage del i den nye udstilling og til at sætte fokus på emnet. 

Har du en klasse i udskoling eller gymnasie, som du gerne vil have med? Så kan du tilmelde dig og læse mere om forløbet her: https://horsenskunstmuseum.dk/unge/undervisnings-forloeb-i-saerudstillingen-in-the-clouds-af-arvida-bystrom/ 

Du kan læse mere om udstillingen her:
https://horsenskunstmuseum.dk/in-the-clouds-af-arvida-bystrom/ 

Hvad synes du om vores artikel?

Hvis du vil sætte et par ord på din feedback, vil det hjælpe os rigtig meget til at forbedre vores indhold.