
Center for Digital Pædagogik deltog i møde om brug af digitale medier i fritidsfællesskaber
Direktør og stifter i Center for Digital Pædagogik, Anni Marquard, og specialkonsulent Jonas Ravn deltog forleden i et møde hos Mary Fonden for at snakke digitalt brug i børn og unges fritidsfællesskaber.
Hvordan kan vi skabe de bedste regler og vaner for, hvordan børn og unge bruger digitale medier i fritidsfællesskaber?
Det spørgsmål var Anni Marquard, direktør og stifter i Center for Digital Pædagogik og Jonas Ravn, specialkonsulent, forleden inviteret til møde hos Mary Fonden for at drøfte, sammen med en række andre eksperter.
Mødet var en del af initiativet “Fritid i digital tid”, som er et samarbejde mellem Mary Fonden og Tænketanken Mandag Morgen. Målet er, at undersøge, hvordan man skaber rammer om digitalt brug, som kan virke som inspiration for både gymnastikforeninger, fritidsklubber og andre fritidsfællesskaber.
I en tid, hvor børn og unge i høj grad bliver eksponeret for en voksende verden online, hvor algoritmestyret, grænseoverskridende, polariserende og ulovligt indhold desværre er en del af pakken, så er den digitale og demokratiske dannelse vigtigere end nogensinde før.
Derfor vil vi også gerne sende en stor tak til Mary Fonden for at invitere os, og for at lægge op til samarbejde om initiativer, der kan styrke børn og unges trivsel og sundhed.


Hvis du vil sætte et par ord på din feedback, vil det hjælpe os rigtig meget til at forbedre vores indhold.