Erhvervsliv og unge samarbejder om at forbedre unges muligheder for at komme ind på jobmarkedet.[/caption] Men mange unge har masser at byde på. De har brugt de første 15-20 år af deres liv på at blive hele mennesker, på at lære sociale omgangsformer, sprog og en lang række andre komplicerede kundskaber, som bare ligger og venter på at blive sat i spil i et fritids-, studie-, sommerferie- eller fuldtidsjob.

Usikkerhed og afvisninger

Vigtigheden af det første job er stor for den unge. Efter mange års skolegang, føles det som et kvantespring pludselig at tjene sine egne penge, eller at stå til ansvar overfor en arbejdsgiver og ofte også kunder. Men hvis man ikke har det rigtig netværk at trække på, kan denne proces også være fuld af usikkerhed og afvisninger. I CfDP er vi dette efterår gået sammen med britiske Youthnet om at udvikle digitale kurser, der skal være med til at øge dels den unges bevidsthed om egne iboende ressourcer og samtidig øge synligheden af disse ressourcer overfor potentielle arbejdsgivere. Ved kursets fuldførelse modtager den unge et digitalt badge, som kan indsættes i den unges CV/hjemmeside. Fænomenet ‘digital badging’ vokser i disse år i udlandet, men i Danmark er det endnu relativt ukendt.

Den vigtigste egenskab

I første omgang udvikler vi et enkelt badge, som forhåbentlig kan blive starten på en ny tendens indenfor unges kompetenceudvikling. Det digitale kursus skal være gratis og muligt for alle at tage. Den specifikke udformning er undervejs, og vi har gennemført en kreativ workshop med en gruppe af unge og repræsentanter fra erhvervslivet for at finde frem til, hvilke ressourcer de to parter selv mente var vigtige at synliggøre for at øge sine jobmuligheder. De mest populære egenskaber ved de unges del af workshoppen var empati og situationsfornemmelse. En egenskab, der ifølge de unge er lige så vigtig, som den er svær at formidle i et CV eller i en jobsamtale. Hos erhvervsrepræsentanterne var vedholdenhed den mest favorable egenskab at kunne præsentere.

Hvad er people skills?

Henover julen arbejder CfDP og Youthnet sammen om at udvikle det første badge, som med en engelsk term bedst kan beskrives som ‘People skills’. Men hvordan kan et kursus i empati forløbe? Ét af forslagene fra de unge ved workshoppen lød på, at man kunne vise en række komplicerede ansigtsudtryk og bede den unge kursist om at sætte ord på, hvad personen på billedet mon føler. En anden opgave kunne lyde på at læse et kort tekststykke om en konflikt og derefter beskrive med ord, hvad de forskellige parter i konflikten mon følte undervejs. Vi glæder os til at komme længere ned i den konkrete udformning af det første kursus. Empati kan selvsagt være en udfordrende egenskab at tillære sig i et e-kursus, så formålet er i første omgang at gøre den unge bevidst om hans/hendes iboende ressourcer, snarere end lære dem fra bunden.

Begejstring for konceptet

Ved workshoppen var det tydeligt fra starten, at ingen havde hørt om digitale badges, og at kun én ud af fem havde prøvet at tage et digitalt kursus. Alle deltagere var dog enige om, at de enormt gerne ville prøve det, hvis det var gratis og målrettet unge. Flere af dem kunne sagtens forestille sig at dele badget på facebook og eventuelt vedhæfte badget som en del af deres emailsignatur. Deltagerne var overbeviste om, at digitale badges ville blive almindeligt i fremtiden, og de så frem til at kunne sammensætte deres egen palet af badges for at kunne vise den fulde bredde af job-relevante egenskaber. Læs mere om projektet her ERASMUS+]]>

Hvad synes du om vores artikel?

Hvis du vil sætte et par ord på din tilbagemelding, vil det hjælpe os rigtig meget, til at kunne forbedre vores indhold.

Vil du vide mere?

Jonas Sindal Birk

Seniorkonsulent med speciale i kommunikation, design og strategi Kontakt Jonas

CfDP har ekspertise og ydelser inden for digital rådgivning, børns digitale vaner, digital dannelse og trends og tendenser på sociale medier og i computerspil.

Vi deltager i og driver projekter om blandt andet computerspil som pædagogisk redskab, hate speech og anti-ligestilling på nettet.