Pernille Ballisager

Fagkonsulent med speciale i børn og unges digitale trivsel Mere om Pernille

Er børns tidlige start på sociale medier for risikofyldt?

Med en aldersgrænse på 13 år på de fleste sociale medier, burde børn i dag ikke have den store erfaring med dem. Men mange børn trodser alligevel alderskravet, og har profiler på platforme som Snapchat, Youtube og Instagram. De seneste år har der været en tendens til, at børns debut på de sociale medier sker tidligere og tidligere, og mange børn helt ned til 8 år har en Snapchat konto. Mange voksne er bekymrede for, hvad den tidlige start har af (negative) konsekvenser for børnene, og her særligt forældre.
Til vores forældreoplæg bliver der ofte stillet spørgsmål til, hvor meget skærmtid er for meget, om børnene mon bliver holdt udenfor i skolen, hvis de ikke har en profil på sociale medier, og hvad man kan gøre, hvis de i en alder af 8 år er blevet afhængige af mobilen eller deres tablet. Der er ingen tvivl om, at den tidlige debut kræver en del opmærksomhed og bevågenhed fra forældre og andre voksne omkring barnet, og på nogle områder kan der måske være god grund til bekymring over den tidlige debut. Sociale medier består af brugergeneret indhold, hvilket kan betyde, at noget af det indhold, som børnene møder, kan være grænseoverskridende og decideret upassende for børn. Men man skal også huske på, at meget af det indhold, som børnene støder på, er præget af de personer, de er venner eller forbundet med. Det vil sige, at indholdet kan svare til de samtaleemner, der fx fylder i frikvarterne.
I november var oplægstjenesten i CfDP på besøg i 3., 5., og 7. klasserne på alle Nordfynske folkeskoler, og på mine besøg i 3. klasserne oplevede jeg, at langt de fleste børn, der havde profiler på sociale medier, brugte det til at knytte stærkere bånd med deres venner og klassekammerater. Det gjorde de ved fx at dele oplevelser, sjovt indhold eller bare almindelige hverdagstanker med hinanden. Snapchat blev brugt af en klasse til at lave en fælles gruppe, hvor de kunne dele ting med hinanden, som fx hvad de havde for af lektier. YouTube-videoer blev ikke nødvendigvis kun brugt til at se sjove videoer af folk, der kommer galt afsted, men mange nævnte også, at de bruger det til at blive klogere på fx en hobby eller skolerelaterede opgaver. Det lyder jo som sådan meget fornuftigt. Eller hvad?

Nogle gange skal man bare holde det, man ikke er enig i, for sig selv”

For selvom der er mange positive effekter forbundet med brugen af sociale medier, så er det ikke sikkert, at en 9-10-årig er forberedt på fx det hårde sprog, der findes mange steder på nettet. I alle af de pågældende 3. klasser på Nordfyns skoler, som jeg besøgte, var der en god håndfuld børn, der allerede havde oplevet at modtage grimme beskeder på sociale medier, og næsten alle børnene havde på et tidspunkt stødt på krænkende og hårde kommentarer til andre. Det stemmer godt overens med, hvad en undersøgelse af Børns Vilkår fra 2017 viser, nemlig at lige under halvdelen af eleverne i 4. klasse vil have oplevet at modtage grimme kommentarer på enten sms eller på de sociale medier*.
Det er et meget højt tal, og det giver grund til bekymring. Der findes selvfølgelig ikke en ensidet løsning til, hvordan man kommer det her problem til livs, men mange vil nok mene, at hvis der er 50 % risiko for, at man som 10-årig vil modtage grimme kommentarer på sociale medier, er det nok bedst at vente med at komme på. Men forsvinder problemet med det hårde sprog af den grund?
Det siger sig selv, at det er vigtigt, at børn ved, hvordan man behandler hinanden, og at vi altid skal forsøge at tale pænt til hinanden. Det skal de lære i den fysiske verden såvel som i den virtuelle verden. Men hvis man ikke har lært at overføre et normsæt for god opførsel til den virtuelle verden, så kan det nok være irrelevant, hvor gammel man er, før man kommer på.  Der ligger derfor en stor opgave for forældre, voksne og fagpersoner i at lære børnene at overføre deres normsæt for god opførsel fra den fysiske verden til den virtuelle verden og til de sociale medier. Det kræver måske, at vi stopper med at antage, at børnene er digitalt indfødte og har styr på de sociale medier, men i stedet at de, ligesom på så mange andre områder, har brug for hjælp og vejledning af voksne for at kunne begå sig på nettet.
Men inden man bliver alt for bekymret over, hvordan det mon skal gå sine børn, hvis de har fået deres debut på de sociale medier før den gyldne aldersgrænse, så oplever jeg på mine skolebesøg, at rigtig mange elever har en meget tydelig og klar opfattelse af, hvad man må og ikke må sige på de sociale medier. Som en 9-årig pige fra en Nordfynsk skole sagde: ”Nogle gange skal man bare holde det, man ikke er enig i, for sig selv”. Og det er måske meget rigtigt!

Er du interesseret i at høre mere om vores oplæg til de digitale debutanter?

Du kan læse mere om vores foredrag og workshops her på siden eller ved at kontakte Jonas Ravn på jonas@cfdp.dk86370400
 
 
*https://bornsvilkar.dk/nyheder/born-online-nogenbilleder-udelukkelser-og-han-er-udbredt]]>

Hvad synes du om vores artikel?

Hvis du vil sætte et par ord på din tilbagemelding, vil det hjælpe os rigtig meget, til at kunne forbedre vores indhold.

Vil du vide mere?

Pernille Ballisager

Fagkonsulent med speciale i børn og unges digitale trivsel Kontakt Pernille

CfDP har ekspertise og ydelser inden for digital rådgivning, børns digitale vaner, digital dannelse og trends og tendenser på sociale medier og i computerspil.

Vi deltager i og driver projekter om blandt andet computerspil som pædagogisk redskab, hate speech og anti-ligestilling på nettet.