
Vil du være dialogskaber og være med til at styrke fællesskabet hos unge?
Hvis du er mellem 18 og 24 år, søger vi lige netop dig til at være en del af vores eksisterende ungeteam af dialogskabere. Vi leder efter unge med gåpåmod til at skabe dialoger og engagerende workshops for unge over hele landet!
Om stillingen
Stillingen som dialogskaber er et spændende studiejob, hvor du kan se frem til at afholde spændende elevworkshops sammen med andre dialogskabere om demokratisk dannelse i projektperioden, som starter i august 2026. Workshopsene har til formål at skabe dialog med elever om demokrati, fællesskaber og de fordomme, som man både kan møde offline og online. Vi søger engagerede unge, der er villige til at forpligte sig til mindst et års engagement ved siden af studierne. Arbejdstiden kan tilpasses i samarbejde med projektlederen, så den passer sammen med dine studier. Arbejdet er honorarlønnet, og du får udbetalt honorarløn pr. afholdt workshop, samt uddannelsesdage.
Om du bor på Sjælland, Fyn eller Jylland er ikke afgørende, da vi har to separate dialogteams, der dækker hver deres landsdel. Der skal dog forventes transport til og fra workshop stederne.
Opstart for uddannelsesforløb er uge 35.
Om dig
Som en del af vores team af dialogskabere bliver du ansvarlig for at facilitere elevworkshops over hele landet for elever i udskolinger og ungdomsuddannelser, der fremmer dialogen om identitet, fællesskab, forskellighed og fordomme, med særlig fokus på det digitale liv.
Det er derfor vigtigt, at du kan omfavne forskelligheder og har en nysgerrig tilgang til andre. Du skal desuden være i stand til at skabe et inkluderende miljø under din formidling. Din rolle er afgørende for at forebygge intolerance og fordomme gennem forskellige øvelser og dialoger.
Det får du ud af jobbet
Når du bliver ansat som dialogskaber forventer vi ikke, at du har en faglig baggrund inden for de nævnte temaer. Som en del af din ansættelse vil du deltage i fire uddannelsesdage. Her vil du få indsigt i både de faglige temaer for elevworkshopsene, såsom hadtale, polarisering, digitale fællesskaber mv. samt viden om formidling, og tilegne dig pædagogiske værktøjer til klasserumsfacilitering.
Desuden vil du løbende udvikle dine kompetencer gennem supervision og efteruddannelse. Du bliver en del af en spændende og dynamisk arbejdsplads, hvor du vil få en unik indsigt i børn og unges digitale liv. Gennem arbejdet vil du styrke dine evner som oplægsholder og facilitator af komplekse emner.
Du vil blive en del af et solidt fællesskab, hvor deltagelse i sociale og faglige arrangementer er velkommen. Faglig sparring og vejledning vægtes højt, og du får mulighed for at sætte dine faglige interesser og viden i spil både med de unge og dine kolleger.
Vores nuværende dialogskabere har bl.a. sagt følgende om jobbet:
“Det har påvirket mig på en god måde og givet tålmodighed i relationer med mennesker, og jeg har fået forståelse for, hvor de kommer fra.”
“Det har været virkelig fedt. Man var nervøs til at starte med, men nu er det helt naturligt. Det er ret givende at komme ud og skabe dialoger.”
“Jeg oplever, at workshoppen er meningsfuld, og at elevernes verdener bliver åbnet mere”
Send ansøgning
Send din motiverede ansøgning og CV til dagbjort@cfdp.dk. Vi afholder samtaler i løbet af april og maj, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Vi ser frem til at høre fra dig og til at arbejde sammen om at skabe positive forandringer for danske unge.
Hvis du vil vide mere om indsatsen, kan du læse med her her.
Kontakt projektkoordinator Dagbjört R. J. Strandberg på mail dagbjort@cfdp.dk eller mobil: 23 9346 09.