I ny episode af podcasten SkærmSnak taler vi om emojis betydninger og misforståelser. For er der nogle emojis, som man skal være opmærksom på om ens børn eller unge bruger?

Hvis mit barn bruger 💯-emojien, skal jeg så være bekymret for, at det er kommet i berøring med et incel-fællesskab ligesom i filmen Adolescence?  Eller hvad med ☃️-emojien – har den noget med kokain at gøre?
Og kan I lave en liste med de mest bekymrende emojis?

Det er spørgsmål, som Center for Digital Pædagogiks Sandra Halskov og Merete Dalsgaard ofte bliver stillet, når de holder oplæg for forældre og fagpersoner om familiens digitale liv og nye online tendenser.

Det har nu givet anledning til et helt nyt afsnit af vores podcast, SkærmSnak, hvor Merete og Sandra mødes for at tale om emnet.

Svaret på de meget relevante spørgsmål er nemlig slet ikke så ligetil.

Betydningen af emojis kan være vidt forskellig, alt efter hvem der bruger dem og i hvilken sammenhæng, de bliver brugt. Og det er vigtig viden, når man som voksen hverken vil overse bekymringstegn eller på den anden side overreagere på noget, der var helt uskyldigt.

Så hvad gør man egentlig, når man som voksen gerne vil være klogere på de mange emojis, der hører til det sprog, børn og unge bruger online?

Lyt afsnittet eller se afsnittet og få nogle af Sandra og Meretes bedste råd med på vejen.

Du kan se SkærmSnak på vores hjemmeside her:: https://cfdp.dk/skaermsnak/

Du kan lytte til afsnittet på Spotify her: https://open.spotify.com/episode/75f5iNFgiYe344XOLpcTzS?si=0K4GqVOdRCm-lLatoKMCDw

Eller på Apple Podcast her: https://podcasts.apple.com/us/podcast/den-om-emojis/id1856867343?i=1000748346130

Hvad synes du om vores artikel?

Hvis du vil sætte et par ord på din feedback, vil det hjælpe os rigtig meget til at forbedre vores indhold.