Malik er en formidlingsstærk analytiker med universitets- og ministerieerfaring. Som vidensmedarbejder er han specialiseret i dansk-muslimske miljøer og har sideløbende beskæftiget sig med forebyggelse af ekstremisme på et mere generelt plan. Her har han blandt andet arbejdet med forebyggelse i den kommunale praksis, samarbejde mellem myndigheder og praksisrelevant omsætning af forskning.

Malik er cand.mag. i religionsvidenskab fra Aarhus Universitet, hvor han efterfølgende forskede en årrække. Inden han kom til CfDP var han specialkonsulent i Udlændinge- og Integrationsministeriets center for forebyggelse af ekstremisme. Udover sin specialviden er Malik en erfaren projektleder, hvilket centret nyder godt af på tværs af fagområder.

Når han ikke gransker ekstreme miljøer, har Malik en særlig forkærlighed for Lego og Ringenes Herre – gerne i kombination.