☰  Menu

eSport og Gaming

Computerspil fylder mere og mere i særligt drenge og unge mænds liv og hverdag. E-sport er blevet en reel karrierevej, samtidig med at gaming er garant for konstant feedback og evig fastholdelse. De faktorer kan have nogle konsekvenser for, hvordan en ny generation af drenge og unge mænd lærer at lære, samt hvilke sociale kapaciteter der oparbejdes.

 

Computerspil og gamingkulturen har gjort sit indtog i Danmark. Flere og flere uddannelsesinstitutioner og klubber prøver at integrere den “nye” dille i dagligdagen med f.eks. eSport, gaming-tilbud eller gamificeret undervisning. Men hvordan gør man det bedst?

Hos Center for Digital Pædagogik har vi viden og erfaring med både at implementere computerspil og elementerne derfra i eksisterende undervisningstilbud, og med at udvikle og drifte dedikerede gaming-tilbud op. Vi ved hvordan man laver et eSports-tilbud til unge, som både fanger deres interesse og motivation, men samtidig tager højde for den pædagogik, socialitet og menneskelighed som er så vigtig for at skabe både de dygtigste atleter – men også de gladeste unge.

Vi har også erfaring med, at implementere gamification-elementer – f.eks. point, badges, motiveret kommunikation og selvstyrende samarbejde, i både skolefaglige og sociale sammenhænge.

Vi er klar på at snakke kost, ernæring, kommunikation, koordination, teambuilding samtidig med Rush B-, gank og deny-taktikker.

Vi har også et oplæg for forældre, hvor vi snakker om bekymringerne, fascinationen og drivet bag computerspillenes opblomstring.

Pris og praktisk
Oplægget varer ca. 1½ time og koster 8.500 DKK + transport
Skal foredraget afholdes mere end 150 km fra Aarhus tilføjes et tillæg på 1000 DKK

Ved større forsamlinger bedes skolen at stille et smartboard/projektor (med VGA-udgang) samt håndfrimikrofon til rådighed.

Kontakt
Skriv eller ring til Christian Mogensen
E-mail: christian@cfdp.dk
Hovednummer: 86 370 400 (Spørg efter Christian)

Skriv ny kommentar

Vil du modtage CfDPs nyhedsbrev?

Nej tak