Mange børn synes, det er sjovt og spændende at købe skins, kæledyr og andre ting i computer- og mobilspil. For nogle bliver mængden af penge et problem. Her kan du læse alt om køb i computerspil og få vores tre gode råd til, hvordan I får styr på mikrokøbene hjemme hos jer.

“Mor, mor, må jeg ikke nok købe eggs, så jeg kan få en unicorn i Adopt Me?!”

Mange forældre har nok hørt en lignende frase fra et barn, der dukker op i stuen og beder om penge til at købe noget i et spil på iPad’en.

Svaret kunne for eksempel være: “Jo, vi kan jo finde dine lommepenge frem og se, hvor mange af dem, vi skal bruge på æg, før du kan få enhjørningen.”

Spillene er ikke færdige
Det er slet ikke tilfældigt, at børnene på den måde skal bede om lov og penge til at købe ting i spil, for at udvide oplevelsen.

“Computerspil i dag er lavet til ikke at blive færdige,” siger gamingekspert hos Center for Digital Pædagogik Christian Mogensen.

“I gamle dage skulle man gå ned i Merlin og købe sit spil for 3-400 kroner, og så havde man hele pakken. I dag er spillene ofte gratis, men nyhedsværdien udløber også hurtigt. Der kan man så blive ved med at gøre det spændende nogle dage endnu ved at købe et par nye sko eller en fjollet hat, som man kan have på inde i spillet.”

Små beløb bliver til store
Købene foregår ved det, der hedder mikrotransaktioner, hvor man direkte i spillenes butikker køber ting for måske 5, 20 eller 50 kroner. Det er uskyldigt nok.

Men når man hele tiden skal forny spillet, kan det hurtigt løbe op i store beløb, der oftest kommer fra forældrenes Dankort. Og som med eksempel med æggene i spillet Adopt Me, er det ikke engang sikkert, man får det, man går efter, når man gør købene. Man køber til gengæld noget, der skal åbnes, udfoldes eller udklækkes, men som kan indeholde mange forskellige dimser eller dyr med forskellige sandsynligheder for at dukke op.

Det kaldes lootboxes, og er noget, børn og unge tit sidder fast i, fortæller Christian Mogensen:

“Man køber så at sige et digitalt Kinderæg, hvor man måske håber på at få ballerinaen, men sagtens kan ende med at få både racerbilen eller krokodillen mange gange, inden man får den gevinst, man håbede på. Det kan blive til mange penge.”

Råd 1: Gør det synligt
Hvad gør du så, hvis du har et eller flere børn derhjemme, der hele tiden vil købe nye ting i computer- eller mobilspil, eller hvis I gerne vil komme nogle af problematikkerne i forkøbet?

Det bedste råd er at gøre det synligt, hvor mange penge, der er tale om. En udfordring ved digitale køb er nemlig, at fornemmelsen for beløbsstørrelser ryger ud af vinduet, fordi man ikke sidder med pengene i hænderne, og fordi spillene tit har deres egne valutaer (som V-bucks i Fornite), der skal købes for eller optjenes udenom den danske krone.

“Find børnenes eksisterende lommepenge, eller måske pengene for næste måned, frem, og sig: ‘Det her er 50 kroner. Dem bruger du på et par nye sko inde på skærmen’. Og så er de penge brugt, og det kan man så holde fast i,” foreslår Christian Mogensen.

Find mønterne frem fra sparebøssen (hvis I da har sådan en) og tæl pengene til det, barnet ønsker sig

Råd 2: Tal om ønskerne
En anden god idé kan være, at man har en åben samtale om, hvor vigtigt det er for barnet at få den ting, de gerne vil bruge penge på i det øjeblik, det bliver nævnt.

“Mange spil er designet til at give spilleren en følelse af, at han eller hun er NØDT til at have de her sko, eller den her maskinpistol, før at livet giver mening lige nu. Det kan være en god idé at have en samtale om, om det er noget, barnet gerne vil have lige nu, eller om det også er noget, han eller hun vil have om en uge eller i julegave.

Råd 3: Få åbnet op for snakken om skins med andre forældre
“Men Magnus må gerne få….” Du kender det sikkert. Barnet begrunder et ønske med, at andre i omgangskredsen gerne må få dette og hint. Og det skal man anerkende, siger Christian Mogensen. Samtidigt med, at man får talt med andre forældre om, om Magnus nu også rent faktisk får hvad han peger på:

“Mange af de kosmetiske elementer, man køber gennem mikrotransaktioner, har ikke kun værdi for selve spillet. Det er ikke kun fordi det bliver sjovere at spille med en bestemt hat på. Det er også fordi de andre i klassen også har købt en ny hat eller et par nye sko. Spillene er blevet en arena, hvor man ser, hvem der har det nye, digitale mærketøj”

Du kan læse mere om vores viden om børn og unges gaming vaner på vores temaside lige her.

Digital trivsel Gaming