TEMA: Risikoadfærd online
Når risikoadfærden viser sig offline
Unges onlineliv kan ofte virke som en lukket bog. Men nogle gange kigger det frem i undervisningslokalet eller klubben. Bliv klogere på, hvad du som fagperson kan gøre, når risikoadfærden viser sig offline.
Det vigtigste
- Det kan være vanskeligt at afkode seriøsiteten, når unges onlineliv viser sig offline, og det er nemt at blive bekymret. Når du skal kvalificere og nuancere din bekymring, er der særligt fire parametre at være opmærksom på: Hvor kommer det fra, hvad er motivationen, hvilken kontekst kommer det til udtryk i, og spiller humor en rolle? Du kan finde inspiration til samtaler med unge om deres onlineliv her.
- Meget bliver pakket ind i humor, hvilket gør det svært at afkode, hvornår noget skal tages for pålydende. Humoren udstyrer samtidig afsenderen med et fripas, der kan gøre det sagte usagt, skulle det vække en negativ reaktion hos modtageren.
Vær nysgerrig
Unges naturligt grænsesøgende adfærd har rykket sig fra fysiske kontekster, hvor den er lettere at få øje på, over i mere skjulte digitale sfærer. Det gør det vanskeligt for fagpersoner at opdage, men nogle gange viser onlinerisikoadfærden sig i glimt offline. Pludselig dukker et grænseoverskridende meme, en voldsom video eller en rabiat holdning op i klasselokalet eller i klubben. Her er det som fagperson vigtigt at gribe anledningen til at undersøge nærmere, hvad der er på spil.
Det kan virke skræmmende, og det er nemt at blive bekymret for hvilke typer af indhold, de unge konsumerer. I nogle tilfælde er der god grund til at være bekymret, fordi den unge måske er på vej ud på et sidespor. I andre tilfælde er det ganske ufarligt. Men hvornår er det det ene eller det andet?
“Piger skal ikke game – skrub ud i køkkenet!”
De fleste fagpersoner ville nok reagere på en udtalelse som denne. Måske spontant med irettesættelse, men forhåbentlig også med nysgerrighed. For hvor kom den udtalelse lige fra; hvorfor; og i hvilken kontekst faldt den? Selvom det kan være stødende bemærkninger, er det vigtigt, at vi som voksne kan stoppe op, trække vejret, og gå på opdagelse i, hvor det kommer fra. Det vil nemlig give et langt bedre grundlag for efterfølgende at kunne snakke om, hvorfor den slags bemærkninger ikke er i orden, og vil samtidig øge chancen for at få lov at blive lukket yderligere ind i den unges digitale liv.
Hvis vi vil forstå, hvad der er på spil, når unges grænsesøgende onlineliv viser sig offline, er der minimum fire parametre, vi skal interessere os for:
- Humor: Er det alvor eller for sjov eller et sted midt i mellem?
- Inspirationskilde: Hvor kommer det fra?
- Motivation: Hvorfor siges der, som der gør?
- Kontekst: I hvilken sammenhæng bliver det sagt?
Hvor kom dét lige fra?
Unge i dag påvirkes ikke længere kun af voksne og andre unge omkring dem, men i ligeså høj grad grupper, miljøer og influencers, som de kun har kontakt med online. Det øger sandsynligheden for at finde nogen at spejle sig i, men det øger samtidig også risikoen for at blive draget af personer og overbevisninger, der er mere grænseoverskridende og polariserende. I nogle tilfælde vil det blot forblive ved en nysgerrighed på en karakter, der giver nogle stærke holdninger til kende, men i andre vil det kunne udvikle sig til en fascination af en person eller et miljø.
Hvor ytringerne kommer fra, har stor betydning for, hvordan vi skal bedømme dem, fordi det er med til at sige noget om, i hvor høj grad den unge rent faktisk mener det, vedkommende siger. Måske sidder den unge dagligt dybt begravet i misogyne miljøer og begynder derfor at komme med sexistiske bemærkninger. Eller også har den unge hørt andre i klassen eller i vennegruppen sige bestemte ting, og kopierer det egentlig bare, uden større eftertanke om, hvor det kommer fra, og hvad det betyder. Det kan også være den unge følger en bestemt streamer på Twitch, som det meste af tiden taler om gaming, men som ind imellem kommer med antidemokratiske eller diskriminerende udbrud.
Hvis udtryk for holdninger som ovenstående om pigers plads i gaming er inspireret af et flygtigt bekendtskab eller en forbigående bemærkning, er der ikke nødvendigvis grund til at reagere med ret meget andet end en snak om, hvorfor det ikke er en særlig sej bemærkning. Er holdningen derimod inspireret af personer eller miljøer, som den unge vier meget af sin tid til, kan der være grund til at være mere opmærksom, og gå mere på opdagelse i, hvordan disse personer eller miljøer ellers anskuer verden, da det kan påvirke andre parametre af den unges demokratiske dannelse. Du kan finde inspiration til, hvordan du kan spørge ind til den unges onlineliv her.
Der kan være et hav af forskellige motivationsfaktorer, men fælles for dem alle er, at de i et eller andet omfang handler om behovet for tilhør. Når behovet sættes i relief til den menneskelige tendens til gerne at ville overgå hinanden, kombineret med den medfødte nysgerrighed efter at undersøge, hvad der dukker op, hvis man graver et spadestik dybere, kan det føre den unge ind i grupper og miljøer præget af grænseoverskridende og ekstremt indhold.
Det sagde hun også i går
Der er stor forskel på, om den unge siger og gør ting, fordi vedkommende oprigtigt mener det og ønsker at efterleve det, om vedkommende gør det for at vise sig overfor sine venner og positionere sig i hierarkiet i fællesskabet, om det handler om at provokere eller om vedkommende gør det, fordi vedkommende af den ene eller anden årsag føler sig presset til det.
Der kan være et hav af forskellige motivationsfaktorer, men fælles for dem alle er, at de i et eller andet omfang handler om behovet for tilhør. Når dette behov sættes i relief til den menneskelige tendens til gerne at ville overgå hinanden, kombineret med den medfødte nysgerrighed efter at undersøge, hvad der dukker op, hvis man graver et spadestik dybere, kan det føre den unge ind i grupper og miljøer præget af grænseoverskridende og ekstremt indhold. Det er naturligt menneskeligt, at vi interagerer med det indhold, der vækker (stærke) følelser i os, uanset om de følelser er positive eller negative. I ungdommen er denne tendens ofte endnu mere udtalt, hvilket kan resultere i, at det der af den unge opleves som genstand for nysgerrighed og intet andet, af den voksne bliver genstand for bekymring.
Når du kender motivationen bag en given ytring eller handling, vil det blive lettere for dig at afgøre, hvordan du skal forholde dig til det, og hvordan du efterfølgende skal samle op på situationen. Bliver gamingreplikken fra tidligere fyret af for at provokere eller fordi “det siger alle de andre også”, vil det være på sin plads med en snak, både med afsenderen og med gruppen, om hvorfor det ikke er i orden og hvilken tone, man i stedet ønsker. Er ytringen derimod udtryk for afsenderens reelle holdning, vil det være mere nærliggende at gå på opdagelse i, hvad der får vedkommende til at sige sådan, og, måske mere vigtigt, hvordan vedkommendes indstilling til kvinder ellers er.
I fortrolighed eller offentligt?
Når vi ser på unges adfærd og ytringer, er konteksten ligeledes afgørende for, hvordan vi skal bedømme dem, og ikke mindst hvordan vi bør reagere. Der er nemlig stor forskel på, om noget bliver sagt i et lukket rum, fx i en Snapchatgruppe blandt venner fra klassen, eller om det er i det åbne, fx som kommentar på en offentlig YouTube-video. På samme måde er der forskel på, om adfærd og ytringer udtrykkes hjemme på værelset blandt få venner eller i det åbne i klasselokalet eller i skolegården.
Det, der bliver sagt blandt (få) venner, har ofte en grad af fortrolighed over sig. Der kan være måder, man taler på, og emner man taler om, som man ikke kunne drømme om at gøre i andre sammenhænge. I nogle tilfælde fordi man frygter andres reaktion. I andre fordi man frygter at blive misforstået. I andre igen fordi man oplever det som et trygt rum, hvor man kan gå til grænsen og måske lidt længere. Og så er det som oftest konsekvensfrit. I modsætning hertil står det, vi siger i det ‘offentlige’; der er kontant afregning på de holdninger, vi giver udtryk for i det åbne.
Det er væsentligt her at påpege, at konteksten i sig selv ikke nødvendigvis siger noget om, hvor rodfæstet en given holdning er. Påstande fremført i det åbne kan lige såvel være impulshandlinger som en “tagen bladet fra munden”. Ligeledes kan holdninger udtrykt i det lukkede bunde i harmløs, omend mørk, humor eller være den grundpræmis, der giver gruppen et fælles ståsted. En opmærksomhed på konteksten kan således være med til at informere dig om, hvordan du bør reagere, men i bedømmelsen af det sagte kan den ikke stå alene uden at forholde sig til motivationen og inspirationskilden.
Påstande fremført i det åbne kan lige såvel være impulshandlinger som en “tagen bladet fra munden”.
Den forbistrede humor
Og så er der den fjerde dimension: humor. Den usynlighedskappe, som alting kan svøbes i, så den oprindelige intention ophæves. For så længe noget er sagt i sjov, så tæller det jo ikke. Vel? Den humoristiske indpakning nedtoner alvorsgraden af, hvor slemt noget reelt er, hvilket har den afledte effekt, at det ekstreme bliver normalt og det normale bliver kedeligt.
Måden, vi interagerer med hinanden på, både on- og offline, har betydning for, hvordan vi anskuer verden og hvad vi anser som i orden. Derfor kan det, der af voksne opleves som grænseoverskridende eller ligefrem ekstremt, af unge opleves som normalt grænsende til groft. Og drysser man lidt humor ud over, kan det blive endnu sværere at blive enige om, hvad der er i orden og hvad der ikke er.
Den humorbaserede tilgang er samtidig en måde at distancere sig selv fra det mere grovkornede indhold. Dels for at kunne holde det ud i strakt arm som “noget vi bare joker med”, dels for at kunne teste andres modtagelse af bestemte typer indhold, og dels for ironisk at kunne udstille andre som værende dumme nok til at have bestemte holdninger.
I regi af demokratisk dannelse er en af udfordringerne ved humoren, at den annullerer modtagerens ret til at blive stødt eller krænket over det sagte. Humoren giver afsenderen fripas til at sige snart sagt hvadsomhelst, så længe vedkommende husker at smide et “slap dog af, det var bare for sjov” ind i ny og næ. Humoren mudrer billedet, øger kompleksiteten og vanskeliggør vurderingsprocessen yderligere.
Samtidig kan humoren også være den lim, der binder gruppen sammen. Mange grupper, både fysisk, men især online, har en helt særlig indforstået humor, som det kun er ægte medlemmer, der kender og kan anvende korrekt. Så udover at agere usynlighedskappe kan humoren også være en form for medlemsbevis – og så er vi tilbage til motivationen.
Hvis vi genbesøger gamingeksemplet en sidste gang, er det nemt på bagkant at retfærdiggøre det under dække af et forsøg på at være sjov. Det vil igen indbyde til en snak om, hvad der er okay at joke med og hvad der ikke er, men skal du som fagperson vurdere, hvor bekymret du bør være for bemærkningen, er du nødt til også at forholde dig til de øvrige tre parametre.