TEMA: Risikoadfærd online

Fra mistrivsel til onlinehad

Internettet byder på alverdens fællesskaber for unge – både gode og mindre gode. Bliv klogere på, hvorfor onlinefællesskaber er så tiltrækkende, og hvordan mistrivsel kan anspore til deltagelse i de destruktive af slagsen.

Det vigtigste

  • Fællesskab er for alle unge en helt central motivation for at være online. Men for unge i mistrivsel kan online fællesskaber blive en decideret social livline. Af samme grund kan offline mistrivsel medføre større risiko for at blive tiltrukket af også destruktive onlinefællesskaber. 
  • Online fællesskaber giver mulighed for at tale mere frit, hvilket kan gøre dem særligt tiltrækkende for drenge og unge mænd, da de i mindre grad end piger og unge kvinder føler, at de har nogen i deres liv, som de kan tale fortroligt med. Hvad der senere bliver kanaliseret ind i hadfællesskaber, kan derfor begynde med helt almindelige sårbarheder og længsler.

Hvorfor er online fællesskaber så attraktive?

En central del af unges brug af digitale platforme går ud på at styrke og vedligeholde deres eksisterende offline venskaber og fællesskaber via sociale medier, chat-platforme og spil. Internettet tilbyder også et utal af forskellige fællesskaber, hvor man kan dyrke sine interesser og finde fællesskab og venskaber med mennesker fra hele verden. 

Online fællesskaber kan være mere tilgængelige end offline fællesskaber, eftersom de har færre sociale adgangskrav, da man som udgangspunkt kan påtage sig enhver persona, og være så anonym som man har lyst til. Her kan man få fællesskab, omsorg, ro, gruppeidentitet og gode råd. 

Så for de unge, der har det svært, f.eks. føler sig ensomme eller oplever mobning, er online fællesskaber et oplagt sted at søge hen som et lettere tilgængeligt alternativ til fysiske fællesskaber og støttenetværk. For disse unge kan det være en kæmpe ressource, og modvirke deres ensomhed og mistrivsel, men disse unge har også større risiko for at ende ud i destruktive fællesskaber, der forstærker deres mistrivsel.

Online fællesskaber kan være mere tilgængelige end offline fællesskaber, eftersom de har færre sociale adgangskrav, da man som udgangspunkt kan påtage sig enhver persona, og være så anonym som man har lyst til. Her kan man få fællesskab, omsorg, ro, gruppeidentitet og gode råd.

Unge uden alternative fællesskaber og relationer kommer hurtigt til at lægge alle deres sociale æg i én kurv, og hvis kurven er et online fællesskab, hvor du skal udøve risikoadfærd for at få status i gruppen, og bevise, at du er rigtigt med, så gør de dét.

Fra mistrivsel til hadfællesskaber

Unge, der mistrives, og ikke har nogen at dele deres svære tanker med, vil i højere grad end andre søge mod online fællesskaber, hvor de kan få aflad for deres bekymringer og svar på deres spørgsmål. Anonymiteten og distancen ved de online fællesskaber kan gøre det lettere at udtrykke dele af sig selv, som man ikke viser ellers, og sige ting højt, man ellers ikke tør. Det kan man få rigtig meget godt ud af i form af venner, fortrolighed og omsorg. 

Længslen efter fællesskab kan imidlertid også betyde, at unge i mistrivsel har større risiko for at ende i destruktive fællesskaber. Unge uden alternative fællesskaber og relationer kommer hurtigt til at lægge alle deres sociale æg i én kurv, og hvis kurven er et online fællesskab, hvor du skal udøve risikoadfærd for at få status i gruppen, og bevise, at du er rigtigt med, så gør de dét. Det kunne for eksempel være online fællesskaber, hvor det giver status at dele videoer med folk, der bliver myrdet. Selvom risikoadfærden i første omgang bidrager til følelsen af inklusion, kan den lede til øget mistrivsel, der som en ond cirkel mindsker deres evner til at opsøge alternative offline fællesskaber, og fastholder dem i gruppen, risikoadfærden og mistrivslen. 

Hvis man mistrives, vil man ofte søge ind i fællesskaber, hvor denne mistrivsel kan italesættes, og mødes med forståelse, trøst og empati. Mistrivslen kan dog hurtigt blive omdrejningspunkt for fællesskabet med en forventning om, at man kontinuerligt skal bevise sin mistrivsel for at bekræfte sit fortsatte tilhørsforhold og status i gruppen.

Det begynder ikke med had

Tiltrækningen ved hadfællesskaber handler derfor ikke nødvendigvis om had eller fjendebilleder, men kan også starte med f.eks. nysgerrighed og mistrivsel. Vejen ind i misogyne online fællesskaber sker for eksempel hyppigt via interesse for helt almindelige emner, der optager unge mænd, navnlig dating og fitness.

Marc går i 9. klasse, hvor han oplever, at snakken blandt de andre drenge efterhånden kun handler om piger: Hvem der har kysset hvem, hvem der er kærester med hvem og nogle er ovenikøbet begyndt at sige, at de har haft sex. Meget af det virker til at ske til festerne i weekenden, som Marc aldrig er inviteret til. Han føler sig generelt ekskluderet af drengene i klassen, og oplever, at pigerne ikke ænser ham. Han har heller aldrig aftaler efter skole, ligesom alle de andre har, men i stedet går han hver dag alene hjem og bruger sine aftener på computeren, hvor han ser serier, browser forskellige fora eller gamer – ting, som han egentlig godt kan lide, men som virker så taber-agtige, nu når alle de andre drenge pludselig er så langt foran ham. 

En aften deler han sine frustrationer på et populært forum på Reddit. Blandt kommentarerne, der siger, at han bare skal få noget mere selvtillid eller begynde at træne, er der et par stykker, der virkelig forstår ham. De foreslår fora på nettet for ‘folk som os’. Han klikker på deres links, og det, han møder, er befriende: Et fællesskab af folk, der har det på samme måde og deler deres oplevelser. Hver gang han har haft en særlig hård dag i skolen, går han hjem og browser forummet for at føle sig mindre alene, og efter noget tid begynder han selv at kommentere og lave nogle indlæg. Han elsker, at folk derinde er så oprigtige og direkte, og at han kan få den trøst og opbakning, han har brug for, for at komme igennem sin uge. De andre på forummet får ham overbevist om, at det ikke er hans egen skyld, hvilket er en kæmpe lettelse. 

Efter noget tid forstår han, at samfundet er opbygget sådan, at mænd som ham aldrig bliver eftertragtede af kvinder eller succesfulde. Han indser, at pigerne faktisk er direkte frastødte af ham, og kun er interesseret i de populære, flotte fyre. Den eneste måde mænd som ham kan få en chance på datingmarkedet og i livet, er ved at vende tilbage til et samfund som før feminismens indtog, hvor alle mænd, uanset udseende, havde en kvinde. Han forstår nu, at ligestillingsprojekter som samtykkelovgivningen og metoo i virkeligheden er koordinerede forsøg på at undergrave mænds rettigheder og yderligere undertrykke dem.

Mange søger mod disse fællesskaber med et ønske om at få den følelse af sammenhold, tilhørsforhold og empati, de mangler i deres offline liv. På den måde kan hadfællesskaberne nærmest fungere som kærlighedsfællesskaber for medlemmerne.

Unge mænd i særlig risiko

Drenge og unge mænd har færre fortrolige relationer og netværk i deres liv end piger og unge kvinder har, hvilket gør, at de hyppigere mangler nogen at tale fortroligt med om eksempelvis ungdomslivets mange sårbare spørgsmål. Derfor er drenge og unge mænd generelt i større risiko for at ende i destruktive fællesskaber, og for at have svært ved at komme ud igen.

Den online sfære kan kort sagt tilbyde dem et sted, hvor de kan få lov at være sårbare og tale om de svære ting, hvilket de sjældent får afløb for i deres offline liv. Dette forstærkes af, at drenge og unge mænd har sværere ved at være sårbare, og det er lettere at være sårbar når du sidder bag en skærm, og ingen ved hvem du er. Læs mere om, hvorfor unge mænd er i større risiko for online risikoadfærd.