TEMA: Risikoadfærd online

Den sociale gevinst er risikoen værd

Unge har ry for at være impulsive og ude af stand til at konsekvensberegne. Men når unge roder sig ud i problemer online, kan det i lige så høj grad handle om, at de prioriterer anderledes end voksne. 

Det vigtigste

  • Unges adfærd er ikke kun styret af impulsivitet men i lige så høj grad prioriterer socialt tilhør. Det gør, at de tager flere både etiske og juridiske risici – også online. 
  • Et væld af informationer fra et hav af kilder gør, at unge med få klik kan finde simple svar på livets små og store spørgsmål. Kompleksiteten sænkes i takt med at hastigheden øges, og vejen til det mere grænsesøgende er ofte kort.
  • Når behovet for tilhør kombineres med et højt tempo og en stor risikovillighed, resulterer det i en cocktail, der gør, at nogle unge forbruger indhold, de ikke bryder sig om, giver udtryk for holdninger de ikke mener eller poster indhold de ikke kan stå inde for, fordi de lader sig rive med af stemningen eller et faktisk eller oplevet pres.

Det er en risiko, jeg er villig til at tage

Unge bliver ofte omtalt som impulsive og “frontallapsudfordrede”, og selvom det til dels er sandt, er der mere til historien. Unge er generelt set mere tilbøjelige til at handle umiddelbart end voksne er. Der er ikke altid så langt fra tanke til handling. Men selvom unge ikke nødvendigvis overvejer ethvert tænkeligt udfald af et givent scenarie, inden de handler, så betyder det ikke, at de ikke kender forskel på rigtigt og forkert eller at de ikke ved, at handlinger har konsekvenser. 

De fleste unge er nemlig udmærket klar over konsekvenserne ved deres handlinger, men har, ligesom de fleste voksne gør, vejet disse op mod gevinsten ved at udføre handlingen. Forskellen er bare, at for unge vil gevinsten ofte veje tungere end konsekvensen, hvor det for voksne som regel er omvendt. 

William vil gerne dele nogle spændende og sjove videoer med sine venner. Videoerne må godt have lidt kant, grænsende til det grove. Han bevæger sig længere og længere ud af en “Foreslået til dig”-sti, og finder nu sig selv i nogle fora, hvor det grove indhold er mere reglen end undtagelsen. William bliver draget af det grænseoverskridende indhold, der stimulerer en voksende, morbid nysgerrighed i ham, og vender med stigende frekvens tilbage til de samme fora.

Over tid bliver William en del af et onlinemiljø, hvor der bliver delt racistiske memes, antisemitiske jokes og videoer af voldshandlinger. Der bliver talt om selvtægt for at rette op på, hvad medlemmerne oplever som samfundets problemer, og William deltager på lige fod med de andre, ved at istemme fællesskabets forklaringer på tingenes tilstand. Inderst inde deler William egentlig ikke holdningerne og køber heller ikke præmisserne, men giver alligevel skriftligt udtryk for tilslutning, ved fx at kommentere “Ja, mand!” og “Lad os gøre det!” på de andres opslag, eller ved selv at poste opslag som “Jødehad, stopper det ikke med de gaspriser?”.

William gør det for at værne om sin plads i gruppen og mindske risikoen for eksklusion. Han er fuldt bevidst om, at det, han skriver, er på kant med loven, og at han samtidig lyver for de øvrige medlemmer af fællesskabet. Men for William vejer det sociale aspekt i at (blive ved med at) være en del af “klubben”, og at vise, at han er ligeså sej som de andre, tungere. For voksne vil det ofte forholde sig omvendt, da det vil opleves som for risikofyldt og omkostningstungt at skulle skrive ting, der potentielt kan have juridiske konsekvenser sammenlignet med den sociale gevinst, man ville få ud af at overgå de andre. Det er slet og ret ikke det værd.

Helt konkret kan det handle om, at en handling bekræfter den unges tilhørsforhold til en gruppe, hvilket for mange i teenageårenes identitetssøgende tid er alfa og omega. Voksne hviler typisk mere i sig selv, bekymrer sig ikke i samme omfang om, hvorvidt de er unikke, er mere (selv)sikre i deres relationer, og står ikke midt i en gennemgribende fysisk og mental udvikling. Hvad der derfor for voksne (fagfolk) kan fremstå som impulsivitet, handler ofte også om anderledes prioriteringer samt et stadigt stigende behov for selvstændighed. 

Det kan fremstå egoistisk og hensynsløst, når den unge vælger at poste antidemokratisk indhold, men kan være et udtryk for, at pleje af sociale relationer, ry og status vurderes som værende af højere værdi. Den unge kan således vurdere, at det at opsøge, dele og gengive særlige typer af indhold i mere “offentlige” kontekster er risikoen for straf, irettesættelse og sanktioner værd.

Du skal ikke se mange sekunder af en video på TikTok, før dit feed bliver påvirket af det, og der skal ikke mange “Foreslået til dig”-klik til på YouTube, før du er landet i kaninhul.

På nettet kan det tage fart

Kombinationen af en ung, der er i færd med at finde sig til rette i tilværelsen og skabe sin identitet, og en portal til en endeløs buffet af fup, fakta, forsimplede forklaringer og fantastiske fortællinger giver en cocktail, der kan have stor indvirkning på den unges umiddelbare livsbane. Det er nemmere at finde nogen at spejle sig i, og at finde bekræftelse for, at man er god nok, som man er. For de fleste er det positivt, men for nogle kan det være netop den cocktail, der gør, at de bevæger sig ud i mere risikofyldte miljøer og adfærd.

På godt og ondt er unge i dag yderst oplyste. De bruger mange timer online, hvor de både selv opsøger indhold, men også får det serveret mere eller mindre frivilligt i deres feeds, foreslået indhold og fra venner. Det kan være svært at vurdere, hvad der er faktuelt korrekt og hvad der ikke er, når man bliver mødt af overbevisende argumenter for én udlægning, og få øjeblikke senere bliver mødt af ligeså overbevisende argumenter for det modsatte. Tilføjer vi AI og deep fakes til ligningen, bliver regnestykket ikke just simplere.

Derfor bliver det for mange nærliggende at lytte til dem, som de på den ene eller anden måde kan spejle sig i og føler sig set af. Det giver nemlig oplevelsen af at blive valideret for den, man er. Og det er her det kan blive farligt. For du skal ikke se mange sekunder af en video på TikTok, før dit feed bliver påvirket af det, og der skal ikke mange “Foreslået til dig”-klik til på YouTube, før du er landet i kaninhul.

Heldigvis er mange unge bevidste om algoritmernes kræfter. Værre ser det ud med at gennemskue indholdsproducenternes motivation for at poste det indhold de gør. Især hvis man samtidig sidder med en følelse af spænding og af, at det man har gang i er lidt forbudt. For den naturligt grænsesøgende ungdomsadfærd kan netop være det, der leder en i retning af risikofyldt onlineindhold. Og i en arena, hvor man lynhurtigt kan konsumere, producere og videresende en stor mængde indhold, kan man nå langt ud af en tangent på relativt kort tid.

Social status og positionering

En del af det at finde sig tilrette i tilværelsen handler også om at finde sin plads i fællesskabet. En måde at positionere sig selv på, som mange unge benytter, er at dele memes og videoer med hinanden. Når man er den, der viser de andre en video, de endnu ikke har set, og måske ikke engang har hørt om, giver det point på den sociale skala. Der er noget sejhedsfaktor i at kunne bringe nyt materiale til bordet og man kan cementere sin position ved at gøre det kontinuert. Det kan lede nogle unge til at opsøge stadigt mere niche-agtigt, og til tider også ekstremt, indhold i ønsket om fortsat at imponere samt at stadfæste sin rolle. 

Derfor er det væsentligt, at vi som fagpersoner holder os for øje, at de miljøer unge færdes i, ikke kan undgå at påvirke dem. Og uanset hvilken type af miljø det er, kan det ikke undgås, at tonen og indholdet stødt og roligt vil blive normaliseret. Man vænner sig til måden at tale og skrive på, og det der måske indledningsvist virkede voldsomt bliver hverdag.

Når vi kombinerer det med den identitetsdannelsesproces, som unge står i, opstår en farlig cocktail, der kan munde ud i et forvrænget verdensbillede, der kan have store konsekvenser for den unges demokratiske dannelse. Dermed ikke sagt, at unge ikke må være grænsesøgende. Det må de gerne være. Det skal de være. Det er en del af det at være ung og en del af det at finde sig selv og sin identitet. Men som fagpersoner omkring de unge har vi et ansvar for at være opmærksomme, og for at gå nysgerrigt og undersøgende på opdagelse i den unges verden – både online og offline.