Victor er sociolog med særligt fokus på identitet, gaming og unges digitale livsverdener. Han er optaget af, hvordan videospil kan fungere som rum for social interaktion, emotionel udvikling og selvrefleksion, særligt for unge i udsatte positioner.

Bag sig har Victor en cand.scient.soc. i sociologi fra Aalborg Universitet med specialisering i Hverdagsliv, kultur og emotioner. Han undersøgte i sit kandidatspeciale, hvordan unge oplever og bruger singleplayer-videospil til identitetsarbejde og følelsesmæssig resonans.

I CfDP agerer Victor ofte bindeled, når de de mere abstrakte visioner skal manifestere sig i konkrete indsatser. Her arbejder Victor systematisk med en sjælden alsidighed i både det skriftlige og tekniske.

Når Victor ikke sidder med næsen i en bog, elsker han alle former for spil. Uanset om der er tale om Whist, Pandemic, Werewolf eller hvad end det kunne være, så er han altid klar på en runde.