
Mikkel Lund
Projektleder og fagkonsulent
Som gedigen allround’er inden for det digitale felt, har Mikkel med sin praksiserfaring indblik i både digitale spil og medier. Hos Center for Digital Pædagogik hjælper Mikkel med at lede projekter godt og sikkert i mål kombineret med at holde oplæg om de potentialer og udfordringer, der kan være ved at dyrke videospil og begå sig på sociale medier.
Mikkel er cand.soc. i Sociale Interventionsstudier fra Roskilde Universitet og har haft et særligt fokus på initiativer inden for folkeskole- og beskæftigelsesområdet. I sit tidligere arbejde har Mikkel bidraget til udviklingen og understøttelsen af danske esportsforeninger samt faglig udbredelse af de muligheder og begrænsninger digitale medier og spil rummer.
I Mikkels unge dage var han en frygtet og berygtet ”cheater” i Counter-Strike 1.6.