Karen Hatt Olsen

Projektleder for rusmiddelsrådgivning Netstof.dk Mere om Karen

Fra og med den 1. juli træder en ny lov om lattergas i kraft, og det er vigtigt, at unge er opmærksomme på de nye regler for at undgå bøder. Denne information kan måske også være afgørende for at forebygge et øget forbrug af lattergas i sommermånederne.

I det forebyggende arbejde er det mest effektivt at gå i dialog og være synlig, når en udvikling eskalerer eller nye tendenser opstår, i stedet for at lave store generelle kampagner. En måde er at lave stickers, små plakater eller flyers, til at sætte op eller uddele lokalt.

Den metode er velegnet til at forebygge brugen af lattergas i henhold til de tendenser, vi observerer hos brugere. Derfor har Søren Holm fra Netstofs følgegruppe udarbejdet en tekst, som hen over sommeren kan bruges uændret eller tilpasses til det lokale forebyggelsesarbejde, der fokuserer på unge og deres brug af lattergas:

Undgå bøder i sommerferien

Fra lørdag den 1. juli risikerer man store bøder, hvis man besidder lattergas på offentlige steder, og det er vigtigt, at unge er opmærksomme på de nye regler for at undgå bøder. Det er nu blevet strafbart for almindelige borgere at besidde lattergaspatroner på offentlige steder som parker, skoler, institutioner og lignende.

Bødestørrelsen afhænger af mængden:

3.000 kroner for besiddelse af op til 1.349 gram gas

5.000 kroner for besiddelse af mellem 1.350 og 2.699 gram gas

50.000 kroner for besiddelse af over 2.700 gram gas

Derudover kan det koste over 10.000 kroner i bøde at have lattergas i køretøjer.

Ulovligt salg medfører som udgangspunkt en bøde på 50.000 kroner samt konfiskation af lattergasbeholdningen, uanset om sælgeren er en privatperson, en kiosk eller en virksomhed.

For mere info se venligst:

https://politi.dk/koebenhavns-vestegns-politi/nyhedsliste/nu-bliver-lattergas-ulovligt/2023/06/30

Tekst til SoMe

Pas på bøder! Lattergas på offentlige steder er ulovligt fra 1. juli 🚫💥

Hej! Fra den 1. juli er det blevet ulovligt at besidde lattergas på offentlige steder som fx parker, skoler og institutioner. Hvis du bliver taget med lattergaspatroner, koster det dig dyre bøder – 3.000 kr., 5.000 kr., 10.000 kr. og 50.000 kr. 💰💔 Del denne info så folk er klar over de nye regler. Hold det sjovt, sikkert og lattergasfrit denne sommer! Pas på hinanden! ❤️ #ForebygLattergas

Hvad synes du om vores artikel?

Hvis du vil sætte et par ord på din tilbagemelding, vil det hjælpe os rigtig meget, til at kunne forbedre vores indhold.